Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2406772_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Samråd om international adoption
–
SOU
alm. del
–
samrådsspørgsmål Æ og Ø
Den 27. maj 2021 kl. 13-14
SOU
Ca. 10 min.
Samrådsspørgsmål Æ og Ø stillet efter ønske fra Pernille
Skipper (EL):
Samrådsspørgsmål Æ
”Vil
ministeren kommentere Ankestyrelsens undersøgelse
”Mistanke
om ulovlige forhold i adoptioner fra Chile til
Danmark”
fra april 2121, herunder om ministeren mener, at undersøgelsen i
tilstrækkelig grad har afdækket de danske myndigheders ansvar
for at opdage og handle på mistanke om ulovligheder, og
om der er behov for at gøre yderligere?”
Samrådsspørgsmål Ø
”Hvad
vil ministeren gøre for at afdække historiske problemer med
det transnationale adoptionssystem og Danmarks rolle i det, og
mener ministeren, at mistanken om ulovlig praksis i adoptioner fra
Chile og andre tidligere problemer i det transnationale
adoptionssystem for Danmarks vedkommende, bør give
anledning til en generel afdækning af adoptionsområdet med
fokus på konsekvenserne af transnational adoption både før og
nu?”
Det talte ord gælder
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
[Indledning]
Tak for samrådsspørgsmålene, som jeg vil besvare samlet.
Historier om ulovlige adoptioner, hvor forældre har fået
franarret deres børn er forfærdelige og beskæmmende. Jeg
tror det berører os alle sammen dybt.
Det gælder også, når det kommer til sagen om Chile, hvor
de ulovlige adoptioner er sket systematisk i en årrække, og
hvor det system, der ellers skulle passe på de mest udsatte
børn, har kendt til og endda støttet ulovlig adfærd.
Sagen viser, at når man har at gøre med adoptioner over
landegrænser og fra lande, der på flere planer ligger langt
væk fra Danmark, så kræver det konstant årvågenhed og
mulighed for at gribe ind.
[Besvarelse af samrådspørgsmål Æ]
[Kommentar til Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner
fra Chile]
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
Jeg bliver i samrådsspørgsmål Æ bedt om at kommentere
Ankestyrelsens undersøgelse ”Mistanke om ulovlige forhold
i adoptioner fra Chile til Danmark” fra april
2021, herunder
om jeg mener, at undersøgelsen i tilstrækkelig grad har
afdækket de danske myndigheders ansvar for at opdage og
handle på mistanke om ulovligheder, og om der er behov
for at gøre yderligere.
Først vil jeg starte med at fastslå, at Ankestyrelsens
undersøgelse af adoptioner fra Chile først og fremmest
havde til formål at sikre og understøtte de adopteredes ret
til egen historie.
Jeg satte undersøgelsen i gang i august sidste år, fordi
Ankestyrelsens foreløbige håndtering af en henvendelse fra
6 adopterede fra Chile, gav anledning til en generel
afdækning af adoptioner fra Chile til Danmark.
Konklusionen på undersøgelsen er, at det ikke kan afvises,
at der også har været tale om ulovlig adfærd i Chile i
forbindelse med adoptioner fra Chile til Danmark.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
I forhold til de 6 sager, der satte undersøgelsen i gang, kan
det dog desværre hverken af- eller bekræftes, at der har
været tale om ulovlige adoptioner.
Det skyldes, at international adoptionsformidling er et
samarbejde med et andet land, hvor en stor del af
behandlingen af sagen ligger i det andet land. Skal vi helt til
bunds i de 6 sager, så kræver det oplysninger fra den
oprindelige slægt i Chile og et egentligt samarbejde om de
seks sager med Chile, der ligesom de danske myndigheder
vil skulle dykke ned i sagerne.
Ankestyrelsen har forsøgt at få en dialog i gang med den
chilenske centralmyndighed om dette, men det har ikke
været muligt.
[Danske myndigheders reaktion i forhold til adoptioner fra
Chile]
Da Ankestyrelsen lavede den indledende afdækning af de 6
konkrete sager, der førte til undersøgelsen af adoptioner fra
Chile, stødte man ikke på noget, der pegede på, at danske
myndigheder har været involveret i ulovligheder. Derfor var
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
de danske myndigheders ansvar og handlinger ikke omfattet
af Ankestyrelsens undersøgelse.
Når spørgsmålet alligevel berøres i afdækningen, er det fordi
Ankestyrelsen som led i vidensindsamlingen har gennemgået
de danske adoptionsmyndigheders generelle sager om
formidling fra Chile til Danmark. I den gennemgang er
styrelsen stødt på oplysninger om, hvad myndighederne har
vidst, og hvad der er handlet på af oplysninger om adoptioner
fra Chile til Danmark. Og derfor er disse faktuelle oplysninger
beskrevet i undersøgelsen, men ikke undersøgt nærmere.
[Er undersøgelsen god nok eller er der behov for at gøre
yderligere for de adopterede]
Jeg spørges også i samrådsspørgsmål Æ, om jeg mener, der
er behov for at gøre yderligere i sagen. Det spørgsmål,
mener jeg, må besvares ud fra de 6 adopteredes synsvinkel.
Jeg har fuld forståelse for deres behov for at få en afklaring.
Problemet er bare, at en dansk myndighed ikke kan
undersøge, hvordan udenlandske myndigheder tilbage i tiden
har grebet tingene an. Som jeg også nævnte tidligere, har
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
Ankestyrelsen forsøgt at få en dialog i stand med den
chilenske centralmyndighed om dette, men det har ikke været
muligt.
Og Ankestyrelsen mener ikke, at man kan komme det
nærmere for så vidt angår den danske håndtering af sagerne.
Det kan man blandt andet ikke, fordi man før i tiden ikke
krævede så mange oplysninger i sagerne, som man gør i
dag. Man kan derfor ikke være sikker på at finde de svar,
som man er ude efter. Det er en præmis, når man går mange
år tilbage i tiden.
På den baggrund vil en afklaring af, om der er begået ulovlige
handlinger i de 6 adoptionssager i Chile, bero på en vurdering
fra de chilenske myndigheder.
Ankestyrelsen har i været dialog med den myndighed i Chile,
der varetager den strafferetlige efterforskning for at høre
nærmere om efterforskningen, herunder om de 6 sager
allerede er en del af den efterforskning. Men de har afvist
yderligere dialog om konkrete sager af hensyn til de
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
adopterede, fordi der jo er tale om personfølsomme
oplysninger.
Som Ankestyrelsen er orienteret, kan både biologiske
forældre og adopterede indgive en officiel klage til den
strafferetlige efterforskning i Chile. Man vil så her prøve at
koble henvendelserne og indsamler i øvrigt oplysninger for at
vurdere, om der er grundlag for en straffesag i det enkelte
tilfælde.
Ankestyrelsen har sendt de 6 adopterede en gennemgang af
deres danske adoptionssag og har samtidig vejledt dem om
mulighederne for at få mere viden om adoptionsforløbet i
Chile. Ligesom DIA også står klar til at hjælpe de adopterede.
Fordi en fuld belysning af hele adoptionsforløbet kræver
samarbejde med et andet land, og fordi det rækker så langt
tilbage i tid, må vi desværre konstatere, at det er så langt, vi
kan komme nu.
Helt generelt har vi et skarpt fokus på at sikre adopterede
retten til deres egen historie og gøre dem i stand til at søge
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
tilbage, hvis de ønsker det. Det fokus skal vi naturligvis
bevare.
[Samrådsspørgsmål Ø]
[Afdækning af historiske problemer]
Jeg bliver også spurgt om, hvad jeg vil gøre for at afdække
historiske problemer knyttet til international
adoptionsformidling.
Som spørgeren som mange-årig ordfører på området også
ved, har Danmarks samarbejde om international
adoptionsformidling gennem årene været genstand for
betydelig opmærksomhed i offentligheden.
Opmærksomheden har blandt andet handlet om legaliteten i
adoptionerne og de menneskelige omkostninger ved
adoption.
Derfor har der også været et stigende fokus på ansvaret for
at sikre, at adoptionerne foregår på lovlig og etisk forsvarlig
vis og i overensstemmelse med Haagerkonventionens
principper.
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
Det er vigtigt at huske på, at mange af de sager, der
gennem tiden har vakt opmærksomhed, handler om
adoptioner, der blev gennemført før konventionen fik
international gennemslagskraft.
Konventionen, der er fra 1993, blev netop til i en erkendelse
af behovet for internationale retlige rammer for samarbejdet
mellem landenes myndigheder for at beskytte børnene og
deres biologiske forældre mod bortførelse, salg og ulovlig
formidling af børn til adoption.
En del af den aktuelle debat har afsæt i undersøgelsen af
adoptionsformidling til Holland. Den peger på, at de
hollandske myndigheder har været bekendt med ulovlige
forhold siden 1960’erne,
og at de ikke reagerede, når de blev
bekendt med risici for ulovlige forhold.
Jeg vil gerne slå fast, at vi her i Danmark i modsætning
hertil løbende har foretaget forbedringer af systemet.
Det er sket i takt med de erfaringer, vi har gjort os i national
og international sammenhæng, hvor konkrete eksempler på
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
mistanke om uetiske og ulovlige forhold har givet anledning
til justering af systemet.
Jeg har i nylige svar til udvalget redegjort for sager og
undersøgelser om mistanke om ulovligheder og uetisk
adfærd gennem tiden. Fælles for disse sager og
undersøgelser er, at tilsynsmyndighederne har reageret. De
har ikke bare ladet stå til og vendt det blinde øje til.
Således blev der blandt andet handlet, da det viste sig, at vi
ikke kunne have tillid til adoptioner fra Etiopien. Ved først at
sætte ind med et skærpet tilsyn. Og ved helt at stoppe
formidlingen, fordi man trods dette skærpede tilsyn fortsat
ikke kunne have tillid til, at adoptioner blev gennemført etisk
og fagligt forsvarligt. Og også samarbejdet med en række
andre lande er gennem årene blevet afsluttet, som der også
er redegjort for i svar til udvalget.
Viljen til at stramme grebet om området kom også til udtryk
med det nye adoptionssystem i 2016. Med dette system har
vi fået et skærpet tilsyn samlet i én myndighed
–
nemlig i
Ankestyrelsen. Området er ikke nyt for styrelsen, der som
øverste adoptionsmyndighed har en årelang ekspertise.
9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
Med skærpelsen er der kommet nye tilsynsværktøjer,
eksempelvis godkendes udenlandske samarbejder nu hvert
andet år, og Ankestyrelsen skal ind over de konkrete
adoptionsforløb i processen frem mod en adoption.
Sidste år strammede vi så reglerne igen, da vi begrænsede
adgangen til at yde adoptionsrelateret hjælpearbejde
–
for
eksempel i form af fast driftsstøtte til et børnehjem.
Stramningen betyder, at der ikke kan indgås aftaler direkte
med det enkelte børnehjem.
Så vi har i dag et opstrammet system, der er et produkt af
mange års erfaringer og udvikling. Vi har ikke ladet stå til,
og vi har draget konsekvenser af den viden, vi har fået
gennem årene.
[Afrunding]
Til sidst vil jeg understrege, at vores tilsyn fortsætter med at
handle på den viden, tilsynet får.
Helt konkret vil Ankestyrelsen på baggrund af den
hollandske rapport nu iværksætte undersøgelser af fire af
de fem lande i den hollandske undersøgelse.
10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
Det drejer sig om Bangladesh, Colombia, Indonesien og Sri
Lanka. Det femte land, Brasilien, undersøges ikke, fordi de
problemer, der er kommet frem, og som den hollandske
undersøgelse omhandler, primært går på forhold før 1994,
som er inden formidling af børn fra Brasilien til Danmark
egentlig begyndte.
Formålet med de nye undersøgelser er at belyse
omstændighederne omkring den danske
adoptionsformidling i de fire lande. Det sker af hensyn til de
adopterede, som ønsker at søge flere oplysninger om deres
adoptionssag blandt andet på baggrund af den hollandske
rapport.
Men med erfaringerne fra Chile-undersøgelsen in mente må
man forvente, at man kan få svært ved endegyldigt at
fastslå, om der i en konkret sag har været tale om ulovlige
adoptioner. Al den stund at det kræver en indsats fra og et
samarbejde med den relevante myndighed i det konkrete
afgiverland. Og at der er en vis sandsynlighed for, at det,
som i tilfældet med Chile, ikke vil kunne opnås.
11
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner fra Chile, til social- og ældreministeren
Endelig vil Ankestyrelsen naturligvis også i sit løbende tilsyn
inddrage viden fra den hollandske undersøgelse om lande,
Danmark aktivt samarbejder med.
Altså et tilsyn der retter sig mod konkret konstaterede
udfordringer eller problemer, og et tilsyn der kan drages
konsekvenser af med virkning her og nu.
Tak for ordet.
12