Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2418081_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4420
Doknr.
429401
Dato
21-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. maj 2021stillet følgende
spørgsmål nr. 675 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 675:
”Vil
ministeren kommentere på henvendelsen af 14. april 2021 og
præsentationsmaterialet fra aktionsgruppen for Børns Velfærd, jf. SOU alm. del
bilag
258?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at regeringen den 11. maj 2021 har indgået
en aftale om Børnene Først med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne. Det er en omfattende og
ambitiøs aftale, der har som det overordnede formål at hjælpe udsatte børn og
familier tidligere og bedre end i dag.
Jeg ved, at det ikke er alle, der har været enige i regeringens synspunkter i
debatten om, hvordan vi styrker området for udsatte børn og unge og skaber et
system, der sætter
Børnene Først.
Jeg har i den forbindelse også noteret mig
de tilkendegivelser, der er kommet fra Aktionsgruppen for Børns Velfærd, og
som er beskrevet i det vedlagte SOU alm. del
bilag 258.
Jeg anerkender fuldt ud, at der er forskellige holdninger og tilgange til det
system, vi har i dag, og til det system, vi ønsker os fremadrettet. Regeringen
har med sit udspil haft en klar ambition om at stå på børnenes side Jeg er glad
for, at et så bredt flertal af Folketingets partier har tiltrådt den politiske aftale og
bakker op om ambitionen om at sikre et markant løft af området.
Med aftalen får vi blandt andet en helt ny Barnets Lov, som skal styrke barnets
rettigheder og sætte barnets perspektiv i centrum. Vi får ryddet ud i unødigt
bureaukratiske proceskrav, så ressourcerne bruges rigtigt. Vi sikrer, at
støttebehovet hos alle udsatte børn i en søskendeflok undersøges, når et barn
anbringes pga. omsorgssvigt fra forældrene. Og vi understreger, at en
anbringelse ikke skal ses som sidste udvej men skal iværksættes, hvis det er
den rigtige indsats fra barnet
for barnets skyld. Vi styrker også den
forebyggende indsats markant, bl.a. ved at understøtte udbredelsen af
familiehuse i alle landets kommuner, hvor sårbare familier og kommende
forældre kan få støtte og vejledning, og hvor indsatser på tværs af fx social- og
sundhedsområdet kan samles ét sted.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 675: Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-21 fra Aktionsgruppen for Børns Velfærd, til social- og ældreministeren
2418081_0002.png
Aftaleparterne er også enige om, at der skal ske en tæt og løbende opfølgning
på reformen, så vi sikrer, at intentionerne også får en reel og mærkbar effekt
for de udsatte børn og familier. Aftaleparterne har derudover gensidigt forpligtet
hinanden på at følge området tæt fremadrettet
for mens vi med Børnene
Først tager et stort og vigtigt skridt i den rigtige retning, så kræver det fortsat
opmærksomhed på området, hvis vi skal sikre et varigt løft af indsatsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2