SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samråd om BPA

–

SOU alm. del

–

samrådsspm. Å-AB

Den 25. maj 2021 kl. 15:30-16:30

SOU

Ca. 17 minutter.

Besvare samrådsspm. Å-AB

Samrådsspørgsmål Å-AB stillet efter ønske fra Jakob

Sølvhøj (EL)

Samrådsspørgsmål Å

”Vil

ministeren redegøre for sin vurdering af årsagerne til, at

færre personer får tildelt en BPA-ordning, og herunder

redegøre for sine overvejelser om, i hvilket omfang

økonomiske overvejelser påvirker kommunernes afgørelse,

og redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at

borgere med handicap, der har behov for en BPA-ordning for

at leve et liv på lige fod med andre, får tildelt en BPA-

ordning?”

Samrådsspørgsmål AA

”Vil

ministeren redegøre for, hvad ministeren agter at gøre

for at stoppe en kommunal praksis, hvor kommuner udmåler

rådighedstimer i BPA-ordninger i et omfang, der indebærer,

at rådighedstimer ikke kun anvendes i helt særlige tilfælde,

men erstatter almindelige løntimer i situationer, hvor

borgeren er afhængig af hjælp fra sin personlige hjælper?”

Samrådsspørgsmål AB

”Vil

ministeren redegøre for sin opfattelse af Ankestyrelsens

praksis i forhold til afgørelser og vejledning vedrørende

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

anvendelse af rådighedstimer i BPA-ordninger, og hvad

agter ministeren at foretage sig i anledning af den skarpe

kritik af Ankestyrelsen, som fagforbundet FOA har rejst i en

åben henvendelse til ministeren, offentliggjort på FOA฀s

hjemmeside den 23. april 2021?”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

[Indledning]

Først og fremmest skal der lyde en tak til stilleren af

samrådsspørgsmålene. For servicelovens hjælperordninger

er nogle helt centrale ordninger i den danske handicappolitik.

De hjælper nemlig nogle af de allermest udsatte borgere

med størst hjælpebehov.

Så derfor tak for anledningen til at drøfte dem her i dag.

Formålet med ordningerne med

kontant tilskud til ansættelse

af hjælpere

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

efter

servicelovens §§ 95 og 96

–

bedre kendt som

hjælperordningerne

–

er at skabe mulighed for en

helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende

hjælpebehov.

Vi snakker altså her om nogle af de allermest udsatte

borgere, der har brug for denne helt særlige hjælp.

Det er borgere, der har så massive hjælpebehov, at de ikke

selv er i stand til at gøre mange af de ting, vi andre hver dag

tager for givet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

Tag f.eks. sådan noget, som et måltid. Det er en situation,

som mange af os uden handicap, tager som en selvfølge

hver dag.

Men for mennesker, der er i målgruppen for

hjælperordninger, kan det at stable et måltid mad sammen,

være en nærmest umulig opgave, hvis den skulle klares

alene.

For hvordan skal man f.eks. købe maden ind, hvis man har

et meget omfattende bevægehandicap og

funktionsnedsættelse i bevægeapparatet?

Og hvordan skal man kunne stå for madlavning og opvask?

For slet ikke at snakke om at være i stand til at deltage i

fritidsaktiviteter og kulturelle arrangementer, og hvad der

ellers hører livet til for mennesker med

–

og uden

–

handicap.

En anden årsag til, at hjælperordningerne er en så værdsat

del af den hjælp, vi i det danske velfærdssamfund tilbyder

mennesker med handicap, skyldes ikke mindst relationen

mellem hjælper og bruger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

For mennesker med en hjælperordning, som f.eks. har

talevanskeligheder, kan alene kommunikationen i hverdagen

være en kæmpe udfordring.

Derfor er det helt centralt for borgere, der oplever dette

besvær, at have et fast hold af hjælpere, som kan bistå

borgeren som den forlængede arm og krop i hverdagen.

Et fast hold af hjælpere, der kender borgerens situation og

behov, og kan afkode borgerens mimik og gestik. Et fast

hold af hjælpere, der kan give præcis den hjælp og støtte,

som borgeren har behov for i hverdagen.

Hjælperordningerne skal altså gribe denne gruppe af sårbare

borgere, ved at skabe grundlag for fleksible ordninger, der

tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så

borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Jeg er både stolt og glad for at leve i et velfærdssamfund,

hvor fællesskabet yder en så stor og skræddersyet støtte og

hjælp til mennesker med omfattende handicap, sådan som vi

i her Danmark gør med hjælpeordningerne. Og jeg tror ikke,

at man i ret mange andre lande i Verden vil kunne finde

samme omfattende ordninger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

For med eller uden handicap, er vi alle mennesker med

forskellige behov og interesser. Og derfor hverken kan eller

skal vi kun have ens standardløsninger, der passer til alle.

Derfor er det vigtigt, at vi har hjælperordningerne.

For jeg tror på, at man som menneske kan leve det liv, som

man ønsker, selvom man har nogle begrænsninger.

Jeg tror, vi alle er enige om, at hjælperordningerne har en

positiv betydning for de borgere, der har massive

hjælpebehov og efter en konkret og individuel vurdering brug

for de her ordninger.

Og lad det være afsættet for min besvarelse af de tre

forskellige samrådsspørgsmål, som vi skal drøfte i dag.

Da spørgsmålene hænger tæt sammen, vil jeg besvare dem

samlet.

[Samrådsspørgsmål Å

–

Fald i nytilkendelser af BPA-

ordninger]

I samrådsspørgsmål Å spørges til tilgangen til BPA-

ordninger. I spørgsmålet bliver jeg desuden spurgt ind til de

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

økonomiske overvejelser i kommunernes afgørelser, og

hvad jeg agter at gøre fremadrettet på området.

Hvis et menneske har behov for en særlig hjælp og efter en

konkret og individuel vurdering opfylder lovgivningens krav,

skal man selvfølgelig have den hjælp, der modsvarer

hjælpebehovet.

For det skal ikke være en kamp at få hjælp, og ingen

mennesker skal lades alene med udækkede hjælpebehov.

En ordning efter servicelovens § 95

om kontant tilskud til

ansættelse af hjælpere

–

og har hele tiden været

–

rettet

mod borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, som har et behov for hjælp til

personlig pleje og til at løse praktiske opgaver i hjemmet i

mere end 20 timer om ugen.

Og en ordning efter servicelovens § 96 om

BPA

–

ligeledes uændret

–

rettet mod borgere med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et

behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige

støtte, herunder behov for støtte til pleje, overvågning og

ledsagelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

[Samrådsspørgsmål Å

–

Begrænset data om tilgang til

ordningerne]

Hvis man kigger på

tilgangen

til hjælperordningerne, forstået

som ”nye” modtagere i et givent år, så viser ministeriets tal,

jf. også et tidligere alm. del-svar fra mig, at tilgangen til

begge ordninger er faldet i 2018 og 2019 sammenlignet med

2017.

Men kigger man i stedet på

det samlede antal modtagere

de to hjælperordninger, så ser man et noget mindre

dramatisk billede. Det samlede antal modtagere er ikke

–

som jeg læser tallene

–

faldet meget dramatisk. Fra 2015 til

2019 er antallet af modtagere af § 95 faldet fra 530 til 490

personer, og antallet af modtagere af § 96 er faldet fra 1.800

til 1.780 personer.

Ser man på

udgifterne

til de to ordninger, jf. samme svar,

fremgår det yderligere, at de samlede udgifter til de to

ordninger, hverken i årene 2017-2019 eller set over en

længere periode fra 2009 til 2019 er faldet. Der er enkelte

udsving mellem årene, men ingen tendens til et støt fald.

Samlet set kan man altså sige, at der

ikke

er tale om en

meget markant reduktion i det samlede antal

modtagere

ordningerne, eller når det gælder

udgifterne

i perioden 2015-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

2019. Men at der dog er tegn på, at antallet af modtagere

falder lidt i de seneste år, samt tegn på et fald i tilgangen af

modtagere.

Når alt dette er sagt, så hører det også med til historien, at

de tal for både

tilgang

modtagere,

jeg refererer til, er

behæftet med en række usikkerheder, for eksempel at de

beror på data fra kun 45 kommuner og er opregnet til

landsplan.

Vi har altså ikke de faktiske tal fra kommunerne, som kan

vise os det fulde billede.

Dertil kommer, at tallene kun fortæller os om udviklingen i

antallet modtagere, men de siger ikke noget om årsagerne

–

altså hvad der driver udviklingen og faldet i tilkendelsen af

nye modtagere af hjælpeordningerne. Er det kommunerne,

der er blevet mere tilbageholdende i tilkendelsen af

ordningerne? Sådan som det også er den underliggende

præmis i samrådsspørgsmålene. Eller er der færre borgere,

der opfylder kravene i lovgivningen for at modtage

ordningerne?

Det kan vi sådan set ikke med sikkerhed sige noget om.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

Jeg har naturligvis noteret mig, at der er organisationer på

området, der mener, der er tale om det første

–

altså at det

er blevet sværere at få tilkendt en hjælpeordning. Jeg

noterer mig også, at man fra kommunernes side omvendt

hælder til det sidste: At man i kommunerne

–

sådan lidt groft

sagt

–

tidligere har været for rundhåndet med at tilkende

ordningerne.

[Samrådsspørgsmål Å

–

Økonomiske overvejelser i

BPA-afgørelser]

Hvad angår den del af spørgsmålet, som handler om, hvilke

økonomiske hensyn kommunerne tager, så gælder her, at

lovgivningen på området er klar.

Det fremgår af servicelovens § 1, at alle afgørelser efter

serviceloven træffes på baggrund af faglige og økonomiske

hensyn. Og det gælder også afgørelser om

hjælperordningerne.

Det er altså ikke

alene

faglige hensyn eller

alene

økonomiske hensyn, der skal ligge til grund for afgørelsen

om hjælp.

Det er et

både og.

Og sådan har det altid været. Den

lovændring tilbage fra 2012, hvor formuleringen blev skrevet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

ind i loven, var efter lovforarbejderne en lovfæstelse af, hvad

der allerede var gældende ret, fordi kommunerne har en

generel forpligtelse til at handle økonomisk ansvarligt.

Kommunerne kan altså ikke inden for lovgivningens rammer

give afslag på en hjælperordning alene ud fra økonomiske

hensyn.

[Samrådsspørgsmål Å

–

Hvad ministeren agter at gøre

fremadrettet]

Hvad angår den sidste del af samrådsspørgsmål Å, om hvad

jeg agter at gøre fremadrettet, så har jeg netop haft

muligheden for at indgå i en konstruktiv dialog med KL, DH

og Dansk Socialrådgiverforening om netop denne

problemstilling.

Helt specifikt drøftede vi problemstillingen den 3. maj til

første møde i partnerskabet om tillid og retssikkerhed på

handicapområdet.

Jeg håber, at vores drøftelse der kan være med til at holde

fokus på formålet med servicelovens hjælperordninger, som

jeg beskrev indledningsvis, så alle involverede parter kan

være med til at understøtte, at ordningerne altid tilkendes i

overensstemmelse med reglerne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

Hvad angår det økonomiske perspektiv, så anerkender jeg,

at hjælperordningerne også er ressourcekrævende

–

hvilket

kommunerne også er kompenseret for. Men økonomisk krise

og en tidligere borgerlig regering, der ikke lod

velfærdskronerne følge med det stigende antal børn og

ældre, har også presset den kommunale økonomi. Det

anerkender jeg også. Dét har denne regering som ambition

at rette op på.

Derfor har vi også allerede løftet kommunernes økonomi

med mere end 3 mia. kr. i de seneste to økonomiaftaler med

kommunerne. Ligesom vi har gennemført en

udligningsreform, der sikrer en større omfordeling fra de

velstillede kommuner til de økonomisk udfordrede

kommuner, så der er råd til en ordentlig velfærd i alle

kommuner.

Derudover har jeg igangsat et internt arbejde i ministeriet

med at se på hjælperordningerne, som skal kortlægge

problemstillingerne på området.

Det interne arbejde skal kortlægge de væsentlige

problemstillinger omkring hjælperordningerne, som f.eks.

brugen af rådighedstimer, som også indgår i dette samråd

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

og mulighederne for at ligestille den hjælp, man får i §§ 95

og 96.

På baggrund af kortlægningen skal arbejdet give bud på

mulige løsningsforslag på de væsentlige problematikker.

[Samrådsspørgsmål AA

–

Rådighedstimer]

I samrådsspørgsmål AA bliver jeg bedt om at redegøre for,

hvad jeg agter at gøre for at stoppe en kommunal praksis,

hvor kommuner udmåler rådighedstimer i hjælperordninger i

et omfang, der indebærer, at rådighedstimer ikke kun

anvendes i helt særlige tilfælde, men erstatter almindeli ge

løntimer i situationer, hvor borgeren er afhængig af hjælp fra

sin personlige hjælper.

På dette punkt er lovgivningen allerede meget klar:

Kommunerne kan

kun

i helt særlige tilfælde, hvor hjælperen

er til stede, men kun undtagelsesvis udfører aktiviteter for

borgeren, udmåle rådighedstimer.

Ved rådighedstimer skal der altså forstås timer, hvor

hjælperen er til stede, men hvor hjælperen kun helt

undtagelsesvis udfører hjælp for borgeren. Det kan f.eks.

være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt

hjælpebehov.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

Det er altså hverken acceptabelt eller inden for lovgivningens

rammer, hvis rådighedstimer anvendes i større omfang end

dette.

[Samrådsspørgsmål AB

–

Ankestyrelsens vejledning af

kommuner]

I forlængelse heraf vil jeg gå videre til det sidste

samrådsspørgsmål, AB, om Ankestyrelsens praksis i forhold

til afgørelser og vejledning vedrørende anvendelse af

rådighedstimer i hjælperordninger.

Her bliver der også spurgt til, hvad jeg agter at gøre i

anledning af FOAs kritik af Ankestyrelsen, som er rejst i en

åben henvendelse til mig.

FOA anfører bl.a., at Ankestyrelsen i flere tilfælde i

afgørelser og i sin vejledning går direkte ind i fortolkningen af

overenskomster eller vejleder om, at overenskomster ikke

skal følges i forhold til beregning af tilskud i BPA-ordninger,

f.eks. når det gælder honorering af rådighedstimer.

Til brug for svaret på dette spørgsmål har jeg indhentet en

udtalelse fra Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

Styrelsen har oplyst, at de alene træffer afgørelser og

vejleder om forståelsen af serviceloven og

udmålingsbekendtgørelsen.

Ankestyrelsen har også oplyst, at det er deres vurdering, at

kommunen også ved beregning af tilskud til dækning af

rådighedstimer skal tage udgangspunkt i grundlønnen for

sammenlignelige faggrupper og anvende dette

udgangspunkt ved beregningen af tilskuddet.

Jeg vil på baggrund af kritikken af Ankestyrelsen invitere

FOA til en drøftelse heraf, ligesom mit ministerium allerede i

er kontakt med Ankestyrelsen om sagen, så eventuelle

misforståelser kan ryddes af vejen.

[Afslutning]

Hvis jeg så skal samle lidt op her til sidst:

Intentionen med hjælperordningerne er, at de skal skabe

mulighed for en helhedsorienteret hjælp for borgere med et

omfattende hjælpebehov.

Men når jeg gennem nogen tid er blevet opmærksom på

udfordringer ved hjælperordningerne, og der samtidig fra

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

flere sider bliver givet udtryk for bekymringer, vil jeg

selvfølgelig gerne se nærmere på det.

For det skal ikke være en kamp at få den nødvendige hjælp.

Derfor vil jeg naturligvis også medtage problemstillinger om

tilkendelse af hjælperordningerne, anvendelsen af

rådighedstimer og øvrige relevante problemstillinger i det

interne arbejde, som jeg har igangsat på området.

Som nævnt har jeg allerede en konstruktiv dialog med KL,

DH og Dansk Socialrådgiverforening i partnerskabet for tillid

og retssikkerhed, hvor tror jeg, at vi sammen kan

understøtte, at hjælperordningerne ikke undermineres.

Vi har i regeringen allerede har løftet kommunernes økonomi

med mere end 3 mia. kr. i de seneste to økonomiaftaler

–

har dækket demografien og mere til. Så kommunerne får

bedre mulighed for at prioritere hjælpen til mennesker med

handicap. Herunder, at mennesker, der efter en konkret og

individuel vurdering har brug for en hjælperordning, kan få

en sådan.

For formålet med hjælperordningerne er at skabe grundlag

for fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i borgerens

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 25/5-21 om BPA-ordning og rådighedstimer, til social- og ældreministeren

hjælpebehov og selvbestemmelse, så borgeren kan

fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.

Og det vil jeg fortsat værne om.

Tak for ordet.