Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2418103_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4415
Doknr.
432952
Dato
21-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 663 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 663:
”Kan
ministeren redegøre for, hvilke forhold der principielt kan gøre sig
gældende i tilfælde, hvor en forælder slet ikke tildeles samvær med sine børn,
og mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt?”
Svar:
Forældreansvarslovens udgangspunkt er, at barnets forbindelse med begge
forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder,
som det ikke har bopæl hos.
Det fremgår af loven, at alle afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for
barnet. Vurderingen af hvad der er bedst for barnet sker altid ud fra en
individuel vurdering af det enkelte barns forhold.
Der kan derfor være tilfælde, hvor det af hensyn til barnet, vurderes bedst for
barnet ikke at have samvær med den ene forælder. Et enigt Folketing
tilkendegav i øvrigt med den politiske aftale bag den familieretlige reform, at
hensynet til barnet er altafgørende og skal sættes over alle andre hensyn. Det
er en tilkendegivelse, som jeg er helt enig i.
Afgørelser om ophævelse af samvær eller afslag på at få fastsat samvær er
indgribende afgørelser og træffes derfor altid af familieretten. Der er således
tale om såkaldte § 7-sager, som er komplekse sager, hvor der er risikofaktorer,
som fx vold, psykisk sygdom og misbrug, og hvor konfliktniveauet ofte er højt.
§ 7-sager udredes i Familieretshuset, bl.a. i samarbejde med kommunerne,
hvor det er relevant, og ved eventuel iværksættelse af en børnesagkyndig
undersøgelse. Når familieretten træffer afgørelse om, at der ikke skal være
samvær mellem et barn og den ene forælder, så sker det således på baggrund
af en grundig udredning.
Begrundelser for at ophæve/afslå samvær opgøres ikke. Af praksis ses, at der
bl.a. kan blive lagt til grund,
at
der er risikofaktorer som vold, psykisk sygdom
og misbrug,
at
der er et meget højt konfliktniveau mellem forældrene, og
at
barnets tilkendegivelse om ikke at ville have samvær tillægges afgørende
vægt.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 663: Spm. om, hvilke forhold der principielt kan gøre sig gældende i tilfælde, hvor en forælder slet ikke tildeles samvær med sine børn, til social- og ældreministeren
2418103_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2