Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2293668_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10897
Doknr.
340982
Dato
01-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 66 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 66:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke evidensbaserede erfaringer man har med bostøtte i
Danmark?”
Svar:
Socialstyrelsen oplyser, at der i Danmark anvendes adskillige evidensbaserede meto-
der i bostøtten til mennesker, der lever i hjemløshed og til mennesker med psykiske
vanskeligheder.
De evidensbaserede metoder til borgere i hjemløshed er alle baseret på Housing First:
Critical Time Intervention (CTI)
Intensive Case Management (ICM)
Assertive Community Treatment (ACT)
Metoderne er blevet evalueret i forbindelse med Hjemløsestrategien fra Aftale om
udmøntning af satspuljen for 2009-2013 og Implementerings- og Forankringsprojek-
tet fra Aftale om udmøntning af aftale om satspuljen for 2014-2017. Evalueringen vi-
ste, at omkring ni ud af ti borgere i hjemløshed, som fik en bolig og samtidigt fik støtte
via en af de tre metoderne, fastholdt boligen i projektperioden.
Af nedenstående tabel fremgår det, hvor stor en andel af de borgere, der fik tildelt en
bolig, der formåede at fastholde boligen i den periode, de blev fulgt. Tabellen viser
andelen af borgere, der fastholder egen bolig fordelt på de tre førnævnte metoder. Det
skal i den forbindelse nævnes, at der som udgangspunkt er forskel i borgernes støtte-
behov og kompleksiteten af støttebehovet for de tre metoder. CTI er således den
mindst komplekse og ACT den mest komplekse, hvilket kan medvirke til at forklare
forskellen på effekten af de tre metoder.
Tabel 1
Andel af borgere, der fastholder egen bolig med en Housing First-baseret tilgang, fordelt på metoder
Undersøgelse
Hjemløsestrategien
(2009-2013)
Implementerings- og
forankringsprojektet
(2014-2016)
CTI
95 pct.
96 pct.
ICM
76 pct.
89 pct.
ACT
94 pct.
78 pct.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om, hvilke evidensbaserede erfaringer man har med bostøtte i Danmark, til social- og indenrigsministeren
2293668_0002.png
De metoder, der anvendes til mennesker med psykiske vanskeligheder i Danmark, er:
Åben Dialog (ÅD)
Social Færdighedstræning (SFT)
Feedback Informed Treatment (FIT)
Critical Time Intervention (CTI)
Af tabellen nedenfor ses de danske erfaringer med bostøttemetoderne. Socialstyrelsen
understøtter via Udviklings- og Investeringsprogrammet (UIP) på voksenområdet
udbredelsen af Åben Dialog, Social Færdighedstræning samt Critical Time Interventi-
on.
Tabel 2
Erfaringer med evidensbaserede bostøttemetoder til mennesker med psykiske vanskeligheder
Unge med debuterende psykose fik i de efterfølgende ti år signifikant mindre brug for
akutpsykiatri og egen læge. Derudover var en signifikant større andel i beskæftigelse ved
måling efter to og ti år (26 pct. højere beskæftigelsesgrad) (Buus et al., 2018).
Voksne og ældre diagnosticeret inden for diagnosespektret F20
–
29 i ICD-10 (Skizofre-
niforme spektrum) fik signifikant bedre trivsel og funktionsniveau. 37 pct. udviklede bedre
recovery og 47 pct. udviklede øget trivsel. Studiet viser, at noget af det, der er særligt
virksomt i metoden, er, at borgerne oplever sig set, hørt og forstået, og at denne oplevel-
se understøtter borgerens trivsel og recovery (Lægsgaard et al 2017).
Finske studier understøtter de danske resultater i forhold til recovery og beskæftigelse
(Seikulla, 2006).
Socialstyrelsen har udbredt ÅD i landets kommuner i forbindelse med UIP. ÅD er i den
forbindelse udbredt i 17 kommuner, hvor der i hver kommune er mellem et og ni tilbud,
der anvender metoden.
Evalueringerne med FIT i Danmark viser positive resultater også hos borgere med lavt
funktionsniveau (Socialstyrelsens vidensportal). Norsk RCT-studie viser god effekt af FIT
i forhold til alle diagnostiske kategorier, herunder affektive lidelser og angst (Brattland et
al., 2009).
SFT har vist signifikant effekt i forhold til funktionsniveau og recovery for flere målgrup-
per. Både blandt borgere og fagpersonale er der tilfredshed med metoden, og den
opleves som relevant og anvendelig. Studiet viser, at såfremt der efter det gennemførte
gruppeforløb ikke støttes op om den bedrede udvikling, vil effekten aftage over tid (Soci-
alstyrelsen 2017).
Socialstyrelsen har udbredt SFT i landets kommuner i forbindelse med UIP. SFT er i den
forbindelse udbredt i 16 kommuner, hvor der er et eller flere tilbud, der anvender meto-
den. SFT anvendes i flere kommuner i forhold til mennesker med psykiske vanskelighe-
der, sociale problemer og/eller funktionsnedsættelser, herunder udviklingshæmning.
Socialstyrelsen gennemførte i 2017 et RCT-studie (randomiseret kontrollet forsøg) af
anvendelsen af CTI i forbindelse med, at borgere udskrives fra indlæggelse på en psy-
kiatrisk afdeling eller ved flytning fra botilbud til egen bolig. Studiet viste, at CTI er en
omkostnings-effektiv metode, og desuden oplevede borgerne højere mental trivsel og
højere funktionsniveau i den periode, hvor der blev arbejdet med CTI. Ni måneder efter,
at CTI-indsatsen er ophørt, ses det, at resultaterne fortsat er bedre end resultaterne for
borgerne i kontrolgruppen.
Det danske studie understøtter udenlandske studier, der viser, at effekten af CTI er en
blivende effekt, samt at effekten i nogle tilfælde øges selv efter indsatsens ophør.
Socialstyrelsen har udbredt CTI til landets kommuner i forbindelse med UIP. CTI er i den
forbindelse udbredt i ti kommuner, hvor der i hver kommune er et eller flere tilbud der
anvender metoden. Flere steder anvendes CTI-metoden på tværs af målgrupperne på
det sociale område.
Åben Dialog (AD)
Feedback Informed Treat-
ment (FIT)
Social Færdighedstræning
(SFT)
Critical Time Intervention
(CTI)
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2