Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2416734_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4350
Doknr.
428433
Dato
17-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 658 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 658:
”I forlængelse af artiklen ”Ingen hjælp til Anne, fordi hun arbejder om natten”
bragt på TV2-Østjylland.dk den 18. maj 2021, bedes ministeren svare helt
generelt på, om man kan få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med
hjemmetræning frem for at sende barnet i institution, når man som borger til et
barn med handicap vælger at arbejde om natten?”
Svar:
Kommunen skal efter servicelovens § 32 a, stk. 5, yde hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste efter § 42 til forældre, der forsørger og træner et barn eller
en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i hjemmet. Denne betingelse forudsættes som udgangspunkt at
være opfyldt for forældre, der har fået godkendelse af hjemmetræning efter §
32 a, stk. 1.
Det betyder, at forældre, der hjemmetræner deres børn, i udgangspunktet vil
kunne få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste svarende til det antal
timer, de bruger på den hjemmetræning af barnet eller den unge, som
kommunalbestyrelsen har godkendt. Dette forudsætter dog, at betingelserne i
servicelovens § 42 i øvrigt er opfyldt. Det gælder blandt andet en betingelse
om, at den pågældende forsørger helt eller delvist har måttet ophøre med sin
beskæftigelse for at passe barnet eller den unge, og derfor har et indtægtstab
ved at passe barnet.
Kommunen skal altid foretage en helhedsvurdering af behovet for hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste, herunder både til pasning og
hjemmetræning, men også til andre formål. I vurderingen af om der kan være
behov for tabt arbejdsfortjeneste til andre formål end pasning og
hjemmetræning kan det blandt indgå om der er et stort pasnings- og
plejebehov, eller om forsørgeren er nødt til at være omkring barnet eller den
unge hele tiden, så det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige
gøremål. På samme måde kan der ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, hvis
barnet sover meget uroligt eller sparsomt, ligesom hensyn til søskende også
kan indgå i vurderingen. Dette fremgår blandt andet af Ankestyrelsens
principmeddelelse 95-17.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 658: Spm., om man kan få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmetræning frem for at sende barnet i institution, når man som borger til et barn med handicap vælger at arbejde om natten, til social- og ældreministeren
2416734_0002.png
Det er i denne forbindelse ministeriets vurdering, at udmålingen af hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal tage afsæt i, i hvilket omfang
hjemmetræningen og pasningen mv. af barnet påvirker modtagerens mulighed
for at passe sit arbejde. Selvom barnet hjemmetrænes uden for modtagerens
normale arbejdstid, som for eksempel kan ligge om natten eller i weekenden,
vil træningen af barnet bl.a. kunne påvirke muligheden for, at modtageren kan
få den nødvendige søvn eller varetage dagligdags aktiviteter uden for
arbejdstiden. Forælderen vil således have behov for at reducere sin tilknytning
til arbejdsmarkedet med de timer, som han eller hun efter aftale med
kommunen skal bruge på at varetage hjemmetræningen og pasning mv. af
barnet. Det er således ministeriets vurdering, at det ikke er afgørende for
udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at hjemmetræningen
er sammenfaldende med modtagerens arbejdstider.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2