Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2418062_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4348
Doknr.
428065
Dato
21-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 657 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 657:
”Kan ministeren oplyse, hvad de nugældende regler er for opkrævning af
brugerbetaling på aflastning- og
akutpladser i kommunerne?”
Svar:
I det følgende beskrives henholdsvis reglerne for brugerbetaling på aflastnings-
og akutpladser.
Opkrævning af brugerbetaling på aflastningspladser
Reglerne om aflastning og betaling herfor fremgår af servicelovens §§ 84 og
161 og bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om
personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84
(betalingsbekendtgørelsen). Reglerne er desuden nærmere beskrevet i afsnit 7
i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (vejledning nr. 2 til
serviceloven).
Det fremgår af servicelovens § 84, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende,
der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunen kan endvidere tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en
periode har et særligt behov for omsorg og pleje.
Der kan opkræves betaling for personaleomkostninger til hjælp efter § 84, hvis
borgeren ikke samtidig modtager merudgiftsydelse, dækning af tabt
arbejdsfortjeneste eller har en BPA-ordning. Dette følger af servicelovens §
161.
Reglerne om egenbetaling for aflastning bevilget i medfør af servicelovens §
84, fremgår herefter af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for
tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
I forhold til fastsættelse af betaling for tilbud (bekendtgørelsens § 1) fremgår
det, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om betaling for tilbud med
aktiverende og forebyggende sigte, tilbud om personlig og praktisk hjælp samt
aflastning og afløsning (servicelovens §§ 79, 83 og 84). Ved fastsættelsen af
betalingen kan som udgangspunkt højst medregnes kommunens
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om, hvad de reglerne er for opkrævning af brugerbetaling på aflastning- og akutpladser i kommunerne, til social- og ældreministeren
2418062_0002.png
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der kan henføres til produktion og
levering af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for tilbuddet
mindst én gang årligt. Bestemmelsen regulerer også, hvordan et eventuelt
overskud eller underskud skal indregnes.
I forhold til betaling for personaleomkostninger (bekendtgørelsens § 2) følger
det, at kommunalbestyrelsen ikke kan opkræve betaling for omkostninger til
personale i forbindelse med, at der ydes hjælp til aflastning og afløsning
(servicelovens § 84), hvis borgeren samtidig modtager merudgiftsydelse,
dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller har en BPA-ordning.
Af bekendtgørelsens § 3 og § 4 fremgår reglerne for beregning af egenbetaling.
Kommunalbestyrelsen beregner modtagerens egenbetaling på grundlag af
modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag, når der ydes hjælp
til aflastning og afløsning, hvor modtageren ikke samtidig modtager
merudgiftsydelse, dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller har en BPA-ordning.
Opgørelsen af indkomstgrundlaget er nærmere reguleret i § 3.
Det følger af bekendtgørelsen og tilhørende cirkulæreskrivelse om regulering af
betaling for hjælp efter servicelovens § 84, at betaling for aflastning efter
servicelovens § 84 pr. 1. januar 2021 udgør 0 kr. pr. time, hvis
indkomstgrundlaget er under 2.701 kr. Betalingen udgør 3 kr. pr. time, hvis
indkomstgrundlaget er 2.701 - 5.400 kr. Betalingen forhøjes derefter med 1 kr.
pr. time for hver 2.700 kr., indkomstgrundlaget overstiger 5.401 kr. Betalingen
kan dog ikke overstige 144 kr. pr. time.
Beløbene reguleres hvert år den 1. januar efter lov om en
satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde nedsætte eller forhøje den
beregnede betaling under hensyn til modtagerens økonomiske forhold. Det
følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Endelig kan det oplyses, at det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at ved
midlertidigt døgnophold, herunder aflastningsophold, skal den samlede betaling
for ydelser om personlig og praktisk hjælp samt aflastning og afløsning
(servicelovens §§ 83 og 84) fastsættes således, at den pågældende bevarer et
beløb til dækning af husleje og andre omkostninger, der er nødvendige for
opretholdelsen af den hidtidige bolig. Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve
betaling for bolig ved midlertidigt døgnophold.
Opkrævning af brugerbetaling på akutpladser
Til brug for mit svar angående reglerne for opkrævning af brugerbetaling for
akutpladser har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsministeriet, der oplyser
følgende om kommunale akutpladser:
”Efter sundhedsloven kan kommunerne på baggrund af en lægehenvisning
tilbyde borgere ophold på en kommunal akutfunktion, som er en del af
hjemmesygeplejen efter sundhedslovens § 138. Her kan formålet være at
forebygge forværring af sygdom og at følge op på sygehusets pleje og
behandlingsindsats, når patienten efter udskrivelsen fortsat har komplekse
pleje- og behandlingsbehov.
Fra 2018 skal kommunerne - for at kunne sige at de har en kommunal
akutfunktion - leve op til en række krav til de sygeplejefaglige indsatser, der
kan varetages i akutfunktionen. Lever kommunerne ikke op til kravene, er der
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om, hvad de reglerne er for opkrævning af brugerbetaling på aflastning- og akutpladser i kommunerne, til social- og ældreministeren
2418062_0003.png
altså ikke tale om en akutfunktion men om almindelig hjemmesygepleje. De
krav som stilles til kommunerne, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens
Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Der
stilles i kvalitetsstandarderne bl.a. krav til hvilket udstyr, der skal være til stede,
personalets uddannelse og kompetenceniveau mv.
Akutfunktionerne er organiseret forskelligt i de enkelte kommuner men typisk
som enten udkørende teams eller som akutpladser på en særlig kommunal
enhed. Nogle kommuner har begge dele. Når akutfunktionen er organiseret
som et akutteam leveres den særlige sygepleje i borgerens eget hjem,
herunder i en plejebolig eller på en midlertidig plads efter serviceloven, hvis
borgeren fx er på et aflastningsophold.
Når akutfunktionen er organiseret som en akutplads, leveres den særlige
sygepleje som en del af opholdet på den pågældende plads. Tilbud om
hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138 er vederlagsfri for borgeren. Det
gælder også ophold på en kommunal akutplads.
Det fremgår således af bekendtgørelse om hjemmesygepleje, at kost, linned,
tøjvask og lignende indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om
hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en
kommunal akutplads.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3