Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2415638_0001.png
Folketinget
Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
15. juni 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0032/49-0001
Dok.:
1998543
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets Social- og
Ældreudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del), som Folketin-
gets Social- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 20. maj 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om omkostningerne ved at supplere værgemålsloven med en forpligtelse for professionelle værger til at sikre borgeres retssikkerhed, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets Social- og Ældreudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt det efter ministerens vurdering
vil være forbundet med statslige merudgifter at supplere værge-
målsloven med en forpligtelse for professionelle værger til at
sikre borgeres retssikkerhed f.eks. ved at klage for borgere, som
ikke er i stand til selv at klage? Vil ministeren i givet fald give
en vurdering af omkostningerne?”
Svar:
1.
Nogle personer er på grund af deres helbred eller andre forhold ikke i
stand til at handle på egne vegne i økonomiske eller personlige anliggender.
I en sådan situation kan det for at beskytte den pågældende være nødvendigt,
at vedkommende kommer under værgemål, hvor en anden person
–
værgen
–
kan handle på den pågældendes vegne.
En værge udpeges som udgangspunkt blandt de pårørende eller andre nært-
stående, men hvis ingen kan eller vil påtage sig opgaven som værge, hvis de
pårørende er uenige om, hvem der skal udpeges som værge, eller hvis det i
øvrigt er hensigtsmæssigt, kan en professionel værge udpeges.
En professionel værge vil enten være en såkaldt fast værge, som er tilknyttet
Familieretshuset, eller en person, der har påtaget sig hvervet i kraft af sin
profession (anden professionel værge), f.eks. en advokat eller revisor, der
kender den pågældende i forvejen.
Professionelle værger modtager et vederlag for deres arbejde, der som ud-
gangspunkt afholdes af den, der er under værgemål.
2.
Værgen skal varetage interesserne for den, der er under værgemål, herun-
der handle på den pågældendes vegne i de spørgsmål, som værgemålet om-
fatter. Afhængig af værgemålets karakter og de konkrete omstændigheder,
vil dette kunne omfatte at ansøge om f.eks. hjælpemidler eller sociale ydel-
ser på vegne af den, der er under værgemål. I tilfælde af afslag vil det end-
videre kunne være i borgerens interesse, at værgen klager over afgørelsen.
En værge er således allerede i dag forpligtet til at varetage interesserne
–
herunder retssikkerheden
–
for den person, som vedkommende er værge for,
Side 2/3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om omkostningerne ved at supplere værgemålsloven med en forpligtelse for professionelle værger til at sikre borgeres retssikkerhed, til justitsministeren
hvilket efter omstændighederne indebærer en pligt for værgen til at klage
over en afgørelse.
3.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der ønskes en vurde-
ring af de økonomiske konsekvenser af at supplere denne eksisterende pligt
med en udtrykkelig pligt for professionelle værger til at klage over alle af-
gørelser, der ikke giver personen under værgemål fuldt ud medhold.
Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at indførelsen af en sådan ord-
ning ville være forbundet med statslige merudgifter i form af merudgifter
for de myndigheder, som ville skulle behandle de pågældende klager, i det
omfang der er tale om en administrativ afgørelse. Endvidere ville der for-
mentlig også opstå et behov for at forhøje de professionelle værgers veder-
lag i anledning af udvidelsen af deres arbejdsopgaver.
Side 3/3