Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2293672_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10897
Doknr.
336280
Dato
01-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 5. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 65:
”Vil
ministeren redegøre for udbredelsen af bostøtte i landets kommuner, herunder
hvor mange borgere, der modtager en bostøtteindsats, samt de typiske udfordringer
hos borgere, der modtager en bostøtteindsats?”
Svar:
Kommunerne kan yde bostøtte bl.a. som socialpædagogisk støtte visiteret efter ser-
vicelovens § 85. Servicelovens § 85 omfatter hjælp, omsorg eller støtte samt optræning
og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af be-
tydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Formålet med indsatsen efter § 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller
at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere
optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal
bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager
således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller so-
ciale funktioner.
Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdighe-
der, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligda-
gen mv., således at borgeren bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almin-
delige tilbud.
Støtte efter servicelovens § 85 skal tage udgangspunkt i den enkeltes særlige behov og
forudsætninger på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Støtten gives ofte i
sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven, ligesom der i mange tilfælde vil
være sammenhæng med ydelser efter andre lovgivninger, herunder undervisnings-,
beskæftigelses- og sundhedslovgivningen.
Kommunernes brug af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 kan opgøres på
baggrund af Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte (voksne). Forinden of-
fentliggørelse af data hører Danmarks Statistik hver kommune, om de kan godkende
deres indberettede data. Ved seneste offentliggørelse af registret har 57 kommuner
godkendt alt data. Det bemærkes, at der er konstateret usikkerheder i data i forbin-
delse med kommunernes implementering af nye indberetningskrav, og at Danmarks
Statistik forventes at offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om udbredelsen af bostøtte i landets kommuner, samt de typiske udfordringer hos borgere, der modtager en bostøtteindsats, til social- og indenrigsministeren
2293672_0002.png
I forbindelse med indberetningen til Danmarks Statistik placerer kommunerne borge-
ren i en målgruppekategori. De overordnede målgrupper i statistikken er fysisk funkti-
onsnedsættelse, intellektuel/kognitiv forstyrrelse, psykiske vanskeligheder (sindsli-
delse) og socialt problem.
I de 57 kommuner i Danmarks Statistiks data er der registreret modtagere af socialpæ-
dagogisk støtte efter servicelovens § 85 i alle 57 kommuner.
Tabel 1 viser et skøn på det samlede antal modtagere af socialpædagogisk støtte efter
servicelovens § 85 på landsplan i 2018, der er seneste år med registerdata. Der vises
resultater opdelt efter de målgrupper, som kommunerne kan placere borgerne i. Den
samme borger kan være registreret i flere målgrupper. Tallene er opregnet til lands-
plan pba. data fra 57 kommuner og bl.a. derfor behæftet med usikkerhed.
Tabel 1
Modtagere af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, 2018
Fysisk eller kognitiv
funktionsnedsæt-
telse
Psykiske vanske-
ligheder
Socialt problem
I alt
-------------------------------------------------Antal personer ----------------------------------------
Socialpædagogisk støtte (§ 85)
23.000
22.900
6.300
47.000
Anm.: Opgørelsen omfatter personer på 18 år eller derover ultimo 2018 i befolkningen. Socialpædagogisk støtte efter service-
lovens § 85 omfatter indsatsen "Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leveres på botilbud
eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private hjem)”.
Baseret
på indberetninger fra 57 kommuner til Danmarks Sta-
tistiks register Handicap og udsatte (voksne). Den samme borger kan være registreret i flere målgrupper. Antal personer
er opregnet til landsplan og er bl.a. derfor behæftet med usikkerhed. Der er afrundet til nærmeste 100. Danmarks Stati-
stik forventes at offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2