Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4305
Doknr.
428078
Dato
17-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 649 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 649:
”Vil
ministeren oplyse, hvorvidt det efter ministerens opfattelse vil være
forbundet med statslige merudgifter at supplere bestemmelsen i servicelovens
§ 19. a om forberedelse af overgangen fra barn til voksen for unge med
handicap med bestemmelser, der sikrer, at der er truffet afgørelse om støtte og
hjælp efter voksenreglerne, inden den unge fylder 18 år og i tide til, at
eventuelle klager over afgørelser kan færdigbehandles i Ankestyrelsen, inden
voksenalderen indtræder? Vil ministeren i givet fald give en vurdering af
omkostningerne?”
Svar:
Det er ikke umiddelbart muligt at give et kvalificeret skøn over merudgifterne
ved den skitserede model, da et sådant skøn vil forudsætte en nærmere
afklaring af implikationerne af den foreslåede lovændring.
Som bekendt vil jeg i forlængelse af forespørgselsdebatten F 32, som blev
afholdt den 1. juni, igangsætte et arbejde med at undersøge forskellige
modeller for, hvordan det yderligere kan sikres, at unge med handicap ikke
kommer til at stå uden den rette hjælp i forbindelse med overgangen til
voksenlivet, herunder de økonomiske konsekvenser ved de forskellige
modeller. Det skitserede forslag vil indgå i dette arbejde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1