SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvorvidt det vil være en statslig merudgift, hvis reglerne om varsling i SEL § 3.a udvides til at omfatte hjælp til mennesker med handicap efter §§ 41, 44, 83, 84 stk. 1, 85, 103, 104, 107 og 108 i serviceloven, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 4305

Doknr.

452231

Dato

05-10-2021

Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 645 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).

Spørgsmål nr. 645:

”Vil ministeren oplyse, hvorvidt det efter ministerens opfattelse

vil være

forbundet med statslige merudgifter, hvis reglerne om varsling i SEL § 3.a

udvides til at omfatte hjælp til mennesker med handicap efter §§ 41, 44, 83, 84

stk. 1, 85, 103, 104, 107 og 108 i serviceloven, og vil ministeren i givet fald give

sin vurdering af, hvor stor en eventuel statslig merudgift vil være ved at indføre

14 ugers varsel på ændring af hjælp efter ovennævnte paragraffer, opgjort pr.

paragraf?”

Svar:

I 2017 blev servicelovens § 3 a indført. Den giver borgere ret til et

minimumsvarsel på mindst 14 uger ved nedsættelse eller frakendelse af hjælp

efter visse af servicelovens paragraffer. De omfattede indsatser er valgt som

følge af, at nedsættelse eller frakendelse af disse indsatser i serviceloven altid

har vidtrækkende konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt lader sig

genoprette. Den aktuelle afgrænsning af § 3 a er således baseret på særlige

karakteristika ved de omfattede indsatser.

Det antages i det følgende, at der med formuleringen ”ændring af hjælp efter

serviceloven” menes ændring i nedadgående retning dvs. ved nedsættelse

eller frakendelse af hjælpen i lighed med nugældende § 3 a. Endvidere

antages det, at der spørges ind til de samlede offentlige merudgifter.

En udvidelse af § 3 a i serviceloven vurderes at medføre merudgifter i en

række sager. Beregninger af de konkrete merudgifter beror på en række

skønnede forudsætninger og er derfor behæftet med stor usikkerhed.

De samlede merudgifter ved en udvidelse af reglerne om varsling i

servicelovens § 3 a til at omfatte de af spørgsmålet omfattede paragraffer kan

ikke opgøres, da det ikke er muligt at opgøre udgifterne for samtlige af de

relevante indsatser. Det skyldes, at enhedsudgifter ikke kan opgøres på

baggrund af den autoriserede kommunale kontoplan, og/eller at der ikke er

datagrundlag for at opgøre antallet af modtagere. På den baggrund medtages

indsatser efter servicelovens §§ 44, 83 og 84 stk. 1 ikke i beregningen.

Endvidere får mennesker med sociale eller psykiatriske problemer hjælp efter

flere af bestemmelserne, som mennesker med handicap modtager hjælp på

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 645: Spm. om, hvorvidt det vil være en statslig merudgift, hvis reglerne om varsling i SEL § 3.a udvides til at omfatte hjælp til mennesker med handicap efter §§ 41, 44, 83, 84 stk. 1, 85, 103, 104, 107 og 108 i serviceloven, til social- og ældreministeren

baggrund af. Det er derfor ikke muligt at isolere ændringen til handicapområdet

alene for en række af bestemmelserne.

Beregningen af merudgifterne ved indførelse af en varslingsperiode for

frakendelse eller nedsættelse af hjælp tager derfor udgangspunkt i § 41

merudgiftsydelser, § 85 socialpædagogisk støtte, § 103 beskyttet

beskæftigelse, § 104 aktivitets- og samværstilbud, § 107 midlertidige botilbud

og § 108 længerevarende botilbud i serviceloven. Der beregnes dermed ikke

på samtlige af de forespurgte indsatser, og det nedenfor opgjorte beløb kan

derfor kun henregnes til de ovenfor nævnte indsatser, som fsva. §§ 85, 103,

104, 107 og 108 også omfatter yderligere målgrupper på socialområdet

Social- og Ældreministeriet har ikke kendskab til, hvor stor en andel af

kommunernes afgørelser om nedsættelse eller frakendelse efter de omfattede

paragraffer der påklages. Der forudsættes derfor med betydelig usikkerhed, at

klagefrekvensen er 50 pct.

Social- og Ældreministeriet har derudover ikke kendskab til, hvor mange

afgørelser der træffes vedrørende frakendelse eller nedsættelse af hjælpen for

de ovennævnte indsatser. Antallet af afgørelser, hvor indsatsen fremover

forudsættes opretholdt i en lidt længere periode end i dag, er derfor skønnet

med udgangspunkt i antal ankesager, der vedrører frakendelse eller

nedsættelse af hjælpen for nogle af de aktuelt omfattede indsatser i

servicelovens § 3 a. Andelen af sager vedr. indsatser, der aktuelt er omfattet af

§ 3 a, som vedrører frakendelser eller nedsættelser, varierer meget på tværs af

de forskellige paragraffer. Beregningsmæssigt antages andelen af klagesager,

der vedrører reduktion eller frakendelse af hjælpen for de indsatser, som der

her regnes på, at være 30 pct.

I beregningerne varierer antagelsen om længden af kommunernes nuværende

varslingsperiode fra 4 til 12 uger i forbindelse med nedsættelse eller

frakendelse af hjælp for de enkelte indsatser afhængig af indsatsernes

karakter, hvorved perioden, hvori det antages, at der skal ske kompensation for

opretholdelsen af indsatserne, varierer.

For alle de berørte afgørelser og ikke kun dem, der klages over, forudsættes

endvidere en gennemsnitlig nedsættelse af indsatsen, som ligger til grund for

beregning af de merudgifter, der vil være forbundet med at opretholde

indsatsen i en længere periode. Det antages, at hjælpen nedsættes med 50

pct. for sager vedrørende § 41 merudgiftsydelser, § 85 socialpædagogisk

støtte, § 103 beskyttet beskæftigelse og § 104 aktivitets- og samværstilbud.

For § 107 midlertidige botilbud og § 108 længerevarende botilbud vil

varslingsperioden kun gælde ved frakendelse af tilbud. Beregningerne er

eksklusiv evt. modgående besparelser, vedr. indsatser som borgerne

forventeligt måtte modtage i stedet for en indsats, der frakendes, da ministeriet

ikke har forudsætninger for at vurdere hvilke indsatser, borgerne måtte

modtage i stedet.

Af tabel 1 nedenfor fremgår de opgjorte merudgifter pr. paragraf.

Tabel 1

Skønnede økonomiske konsekvenser vedr. udvidelse af servicelovens § 3 a

Mio. kr. 2021-pl

§ 41 merudgiftsydelse

§ 85 socialpædagogisk støtte

§ 103 beskyttet beskæftigelse

§ 104 aktivitets og samværstilbud

§ 107 midlertidige botilbud

§ 108 længerevarende botilbud

I alt

Merudgift

2,1

1,2

0,1

0,4

4,1

2,0

9,9

Kilder: Socialpolitisk redegørelse 2019 for enhedsudgifter pr. modtager for §§ 85, 103, 104, 107 samt 108.

Danmarks Statistik og skøn over egne beregninger for udgifter pr. modtager for §§ 41.

På baggrund af de ovenfor nævnte beregningsforudsætning estimeres det med

betydelig usikkerhed, at de samlede offentlige merudgifter ved indførelse af en

varslingsperiode for §§ 41, 85, 103, 104, 107 og 108 vil være 9,9 mio. kr. årligt

(2021-pl).

Med venlig hilsen

Astrid Krag