SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om, hvorfor en kvinde har fået afslag på sin ansøgning om medmoderskab med den begrundelse, at inseminationen ikke er forgået under sundhedsfaglig supervision, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Frihed til

forskellighed

– styrkede rettigheder og muligheder for

LGBTI-personer

AUGUST 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 641: Spm. om, hvorfor en kvinde har fået afslag på sin ansøgning om medmoderskab med den begrundelse, at inseminationen ikke er forgået under sundhedsfaglig supervision, til social- og ældreministeren

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltag

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokusområde 1: Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokusområde 2: Det familieretlige område

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fokusområde 3: Ændring af juridisk køn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Centrale begreber

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kilder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Forord

Året er 1989 . Billeder går verden rundt af Axel og

Eigil, der som det første homoseksuelle par i verden

indgår registreret partnerskab på Københavns

Rådhus . Med det skriver Danmark sig ind i verdens-

historien som et land, hvor der er plads til forskellig-

hed, og hvor kærlighed mellem to mennesker ikke

skal begrænses af deres køn . Med det bliver frihed

for og rettigheder til lesbiske og bøsser en del af den

danske selvforståelse . Det danske DNA . Sådan er

det nu, og sådan skal det blive ved med at være . Det

er både det rigtige og det retfærdige .

Vi har som land ofte været med til at gå forrest

og tage nye skridt i den rigtige retning . Senest i

2017 tog Danmark som det første land i verden

beslutning om at flytte WHO's diagnosekoder for

transkønnede fra psykiske sygdomme til et neutralt

afsnit . Det sender et tydeligt signal om en accept af

transkønnede i det danske samfund .

Men det er klart, at vi ikke kan hvile på laurbærerne

og læne os tilbage i tilfredsheden over de milepæle,

vi engang har sat . Vi skal hele tiden og på baggrund

af udviklingen i samfundet turde sætte fokus på, om

vi kan gøre det bedre .

Det er regeringens mål at have et samfund, hvor alle

mennesker er ligeværdige og mødes med respekt .

Hvor man som homo- og biseksuel ikke skal frygte

at holde sin kæreste i hånden på gaden, eller som

trans- og interkønnede ikke skal frygte fysiske og

verbale overfald . Vi skal gøre det bedre, når vi ser, at

homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede gene-

relt har en forhøjet risiko for mistrivsel og selvmord .

For regeringen skal alle, uanset om man er lesbisk,

bøsse, biseksuel, trans- eller interkønnet, have reelt

lige muligheder, tryghed og trivsel . ”Alle mennesker

er født frie og lige i værdighed og rettigheder” . Den

sætning indleder FN’s Menneskerettighedserklæ-

ring og burde være helt ukontroversiel . For der

findes ingen argumenter for det modsatte .

Det er regeringens ambition, at vi med initiativerne

i dette udspil tager endnu et skridt i den rigtige

retning for en gruppe af mennesker, som er en del

af vores samfund, og som et bevis på, at Danmark er

et land, hvor alle er lige meget værd, uanset hvem

de elsker, uanset deres kropsudtryk, kønskarakteri-

stika eller kønsidentitet – ikke alle er eller skal være

ens . Men alle skal have reelt lige muligheder for at

være den, de er, og elske den de gør, og ingen skal

udsættes for had, forfølgelse eller diskrimination .

Det skal vi som samfund understøtte . I Danmark

skal der være frihed til forskellighed .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Tiltag

Alle mennesker har ret til beskyttelse mod diskri-

mination og ret til respekt for privatliv og familieliv .

Det er rettigheder, som også gør sig gældende i

forhold til lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og

interkønnede (LGBTI-personer) . Og det er rettighe-

der, som fremgår af blandt andet Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter for

Grundlæggende Rettigheder, som Danmark støtter

op om .

Internationale undersøgelser og målinger viser, at

Danmark sammenlignet med andre lande klarer

sig godt, når det kommer til tryghed, trivsel og lige

muligheder for LGBTI-personer . ILGA Europe, der

er den paneuropæiske LGBTI-organisation, tildeler

hvert år de europæiske lande en score i forhold til

LGBTI-personers retsstilling i det enkelte land, og

her ligger Danmark i 2020 på en fjerde plads .

På trods af den gode internationale placering peger

undersøgelser og tal dog på, at der også i Danmark

er plads til forbedring . Fx undgår næsten halvde-

len af danske LGBTI-personer altid eller ofte at

holde deres partner i hånden af frygt for at blive

chikaneret eller overfaldet, og godt hver tiende

har oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret

på deres arbejdsplads på grund af deres seksuelle

orientering .

Transkønnede er en særlig udsat gruppe . Mange

føler, at de ikke kan være åbne, og mange oplever

mistrivsel, ensomhed og manglende accept . Et fler-

tal af transpersoner har oplevet diskrimination på

grund af deres kønsidentitet inden for det seneste

år . Generelt er gruppen af transpersoner særlig

udfordret på en række områder, og selvmordstan-

ker og selvskade er udbredt .

Der kommer stadig nye familieformer og –mønstre

i Danmark . Antallet af regnbuefamilier er fordob-

let de sidste 10 år, og i 2019 var der 1 .465 danske

familier, hvor enten to kvinder eller to mænd bor

sammen med hjemmeboende børn . Det er en sam-

fundsudvikling, hvor lovgivningen skal følge med .

En arbejdsgruppe på tværs af ministerier har fore-

taget en gennemgang af lovgivning . Gennemgangen

har haft til formål at beskrive og analysere eksiste-

rende lovgivning med særlig betydning for homo-

og biseksuelle, trans- og interkønnede, for på den

baggrund at opstille mulige modeller og lovgivnings-

mæssige tiltag på området . Dette udspil er blevet til

på baggrund af analysen .

Faktaboks 1

Den tværministerielle arbejdsgruppe består af Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevaremini-

steriet (formand), Sundheds- og Ældreministeriet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Børne- og Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og

Erhvervsministeriet . Kirkeministeriet deltager som observatør i arbejdsgruppen .

Det er primært Miljø- og Fødevareministeriet (Ligestillingsafdelingen), Sundheds- og Ældreministe-

riet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, der har været

involveret i lovgennemgangen .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Regeringen ønsker med 10 initiativer inden for

tre fokusområder at styrke rettigheder og lige

muligheder for LGBTI-personer i Danmark:

Fokusområde 1: Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer

Faktaboks 2

Styrket beskyttelse mod forskelsbehandling og chikane på grund af seksuel orientering uden

for arbejdsmarkedet . Klager skal kunne behandles af Ligebehandlingsnævnet med mulighed

for godtgørelse .

Eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane af trans- og interkønnede uden for

arbejdsmarkedet .

Eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane af trans- og interkønnede inden for

arbejdsmarkedet .

Eksplicit beskyttelse af trans- og interkønnede i forhold til hadforbrydelser og

hadfulde ytringer .

Fokusområde 2: Det familieretlige område

Det skal være lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet .

Transkønnede bliver forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn .

Smidiggørelse af registrering af medmoderskab .

Fokusområde 3: Ændring af juridisk køn

Transkønnede børn og unge skal have mulighed for ændring af juridisk køn

(personnummer mv .) .

Refleksionsperioden ved ændring af juridisk køn for personer over 18 år afskaffes .

Det skal være muligt at få X i passet for interkønnede og personer, der ikke fast identificerer

sig som værende mand eller kvinde samt personer under 18 år .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Fokusområde 1:

Forskelsbehandling,

hadforbrydelser og

hadfulde ytringer

I Danmark skal man kunne være den, man er, og

elske den man vil uden at frygte diskrimination eller

hadforbrydelser .

Fælles for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkøn-

nede og interkønnede er, at de enten bryder med

normen om heteroseksualitet, eller at det køns-

mæssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfor-

drer gængse opfattelser af køn i samfundet . Det kan

give anledning til, at gruppen oplever at blive diskri-

mineret eller udsat for hadforbrydelser og hadfulde

ytringer .

Knap en tredjedel af danske LGBTI-personer har

det seneste år oplevet at blive chikaneret på grund

af deres LGBTI-identitet, og ligeså mange transper-

soner har oplevet diskrimination på deres arbejds-

plads . Risikoen for mistrivsel og ensomhed er mar-

kant større for dem, der har oplevet diskrimination .

Hvert år udsættes mellem 1 .600 og 2 .700 personer

for vold, fordi de er homoseksuelle eller transkøn-

nede . Hadforbrydelser som efterlader fysiske og

psykiske mærker på den enkelte, men som også

resulterer i frygt og utryghed hos andre LGBTI-per-

soner, og som gør det svært for LGBTI-personer at

være sig selv .

Alt for mange LGBTI-personer føler, at de skal til-

passe deres udseende, sløre deres LGBTI-identitet,

klæde sig anderledes, end de ønsker, eller tale,

bevæge og gebærde sig på en anden måde, end de

har lyst til i det offentlige rum .

Men i Danmark skal det være sådan, at ingen skal

leve et liv, hvor de føler, at de skal kigge sig over

skulderen på gaden eller være nervøse for at vise,

hvem de er over for andre, hverken i det offentlige

rum eller på arbejdspladsen .

I dag slår lovgivningen fast, at det er forbudt at

forskelsbehandle på grund af seksuel orientering

inden for arbejdsmarkedet . Mens beskyttelsen

mod forskelsbehandling, diskrimination og chikane

på grund af seksuel orientering uden for arbejds-

markedet er mere begrænset . Der er heller ikke

mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet og

evt . få en godtgørelse, som er en smidig og effektiv

retsbeskyttelse af den enkelte .

Trans- og interkønnede er ikke eksplicit nævnt i

hverken forskelsbehandlingslovene eller i straf-

felovens bestemmelser om hadforbrydelser og

hadfulde ytringer . Det lægges dog til grund, at de

er beskyttet på baggrund af en fortolkning af bl .a .

lovforarbejder og sparsom retspraksis . Det betyder

imidlertid, at den enkelte kan have svært ved at

gennemskue lovgivningen og sine rettigheder, og at

lovgivningen ikke sender et klart signal om, at det

er forbudt at diskriminere, chikanere eller udsætte

andre for hadforbrydelser, fordi de er trans- eller

interkønnede .

Derfor ønsker regeringen, at der i lovgivningen ind-

føres et tydeligt forbud mod diskrimination og had-

forbrydelser over for homo- og biseksuelle, trans-

og interkønnede både i arbejdslivet og i øvrigt . Det

skal være klart og tydeligt fra samfundets side, at

det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere,

chikanere eller udsætte andre for hadforbrydelser,

fordi de er lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkøn-

nede eller interkønnede .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

•

Faktaboks 3

•

31 pct . af danske LGBTI-personer har inden for det sidste år følt sig diskrimineret på grund af

deres LGBTI-identitet . Kun i 8 pct . af tilfældene bliver diskriminationen anmeldt .

57 pct . af homoseksuelle mænd og 37 pct . af homoseksuelle kvinder har oplevet at blive

mobbet eller chikaneret pga . deres seksuelle orientering . 60 pct . af transkvinder og 63 pct . af

transmænd har oplevet at blive mobbet eller chikaneret pga . deres kønsidentitet .

22 pct . af homoseksuelle mænd og 8 pct . af homoseksuelle kvinder har oplevet at blive fysisk

forulempet pga . deres seksuelle orientering . Det samme gælder for 5 pct . af biseksuelle mænd

og 5 pct . af biseksuelle kvinder . Tilsvarende har hhv . 32 pct . af transkvinder og 26 pct . af trans-

mænd oplevet at blive fysisk forulempet pga . deres kønsidentitet .

Inden for arbejdsmarkedet angiver 8 pct . af de adspurgte LGBT-personer, at de har følt sig

diskrimineret eller chikaneret på grund af deres seksuelle orientering på deres nuværende

arbejdsplads .

Mellem 1 .600 og 2 .700 personer udsættes årligt for vold motiveret af homo- eller transfobi . 41

pct . af ofrene anmelder volden til politiet .

I 2018 var der 74 sager om hadforbrydelser, som var motiveret af seksuel orientering . Det

omfatter både hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet, kønsidentitet

eller kønsudtryk .

•

Initiativer

1. Styrket beskyttelse mod diskrimination

på grund af seksuel orientering uden for

arbejdsmarkedet

Beskyttelsen mod diskrimination på grund af sek-

suel orientering skal styrkes, så der er et forbud

mod både direkte og indirekte forskelsbehandling

og chikane af lesbiske, bøsser og biseksuelle i for-

hold til levering af varer og tjenesteydelser . Det kan

fx være ydelser fra håndværkere, tandlæger, advo-

kater og ejendomsmæglere samt adgangen til bl .a .

restauranter, diskoteker, uddannelse, udstillinger,

almene boligorganisationers udlejningsvirksomhed

mv . Samtidig skal det være muligt at klage til Lige-

behandlingsnævnet, hvis man oplever forskelsbe-

handling og få en godtgørelse . Desuden får Institut

for Menneskerettigheder et klart mandat til at

rejse sager og lave analyser på området . Konkret

styrkes beskyttelsen i et nyt selvstændigt kapitel i

ligestillingsloven .

2. Eksplicit forbud mod diskrimination af transkøn-

nede og interkønnede uden for arbejdsmarkedet

Der skal i lovgivningen være et tydeligt forbud mod

både direkte og indirekte forskelsbehandling og

chikane af trans- og interkønnede i forhold til leve-

ring af varer og tjenesteydelser . Samtidig får Institut

for Menneskerettigheder et klart mandat til at rejse

sager og lave analyser på området . Konkret tyde-

liggøres forbuddet ved eksplicit at indsætte køn-

sidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som

diskriminationsgrunde i et nyt selvstændigt kapitel i

ligestillingsloven .

3. Eksplicit forbud mod diskrimination af transkøn-

nede og interkønnede inden for arbejdsmarkedet

Der skal i lovgivningen være et tydeligt forbud mod

både direkte og indirekte forskelsbehandling og

chikane af trans- og interkønnede i forbindelse med

ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse

og med hensyn til løn- og arbejdsvilkår . Forbuddet

tydeliggøres ved eksplicit at indsætte kønsidentitet,

kønsudtryk og kønskarakteristika som diskriminati-

onsgrunde i forskelsbehandlingsloven .

4. Eksplicit beskyttelse af trans- og interkønnede i

forhold til hadforbrydelser og hadfulde ytringer

Det gøres tydeligt, at det er en skærpende omstæn-

dighed, hvis en forbrydelse, fx vold eller trusler, helt

eller delvist bunder i, at en person er trans- eller

interkønnet . Det gøres endvidere tydeligt, at ytrin-

ger fremsat offentligt eller med henblik på udbre-

delse i en videre kreds, hvor en person trues, forhå-

nes eller nedværdiges på grund af, at vedkommende

er trans- eller interkønnet, er ulovlige .

Dette gøres ved, at begreberne kønsidentitet, køns-

udtryk eller kønskarakteristika indsættes i straffe-

lovens § 81, nr . 6, om hadforbrydelser og § 266 b,

stk . 1, om hadfulde ytringer . Begreberne indsættes

desuden eksplicit i racediskriminationsloven, så

sager om forskelsbehandling på grund af kønsiden-

titet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover

også vil kunne behandles som straffesager .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Fokusområde 2: Det

familieretlige område

Siden Danmark i 1989, som det første land i verden,

gjorde det muligt for to personer af samme køn at

indgå et registreret partnerskab, er den familieret-

lige lovgivning løbende ændret med henblik på at

øge ligestillingen af par af samme køn med par af

forskelligt køn .

Familiebegrebet dækker i dag over mange for-

skellige konstellationer af mennesker . Men ønsket

om at stifte og være den familie, som man ønsker,

begrænses ved, at dele af lovgivningen fortsat tager

udgangspunkt i en mere traditionel forståelse af

familien som begreb .

I Danmark skal par af samme køn og transkønnede

kunne etablere en familie uden, at staten blander

sig unødigt, og transkønnede skal kunne få et nyt

fornavn uden at skulle igennem en tung proces .

Det kan opleves som unødig indblanding, når to

kvinder, der sammen vil være forældre, ikke kan få

registreret medmoderskabet automatisk, men at en

sundhedsperson skal inddrages . Det hænger heller

ikke sammen, når man som transkønnet i dag kan få

et nyt personnummer ved selverklæring, men skal

igennem en omfattende og tung proces, hvor det

skal vurderes, hvorvidt man er transkønnet, for at få

et nyt fornavn, og ikke kan få lov at være far for det

barn, man føder .

Regeringen vil derfor sikre en højere grad af lige-

behandling af par af samme køn og transkønnede i

relation til forældreskab og muligheden for at få et

nyt navn .

Initiativer

5. Det skal være lettere at ændre fornavn, så det

stemmer overens med ens kønsidentitet

Det skal være lettere for trans- og interkønnede,

der ikke har gennemført et fysisk eller juridisk

kønsskifte, at få et nyt fornavn, der er i overens-

stemmelse med egen kønsidentitet . Derfor skal en

ansøgning om navneændring kunne gennemføres

ved at erklære, at ønsket om navneændring er

begrundet i en oplevelse af at tilhøre et andet køn .

Konkret gennemføres ændringen i navneloven .

6. Transkønnede bliver forældre i overensstem-

melse med det juridiske køn

I lovgivningen tages der ikke højde for, at transkøn-

nede, der har ændret køn, bliver forældre . Når

transkønnede, der har gennemført et juridisk

kønsskifte, bliver forældre, skal fastslåelse af deres

forældreskab ske i overensstemmelse med det juri-

diske og selvvalgte køn – og ikke det biologiske køn .

Forældrene skal samtidig sikres de samme rettighe-

der og pligter, som hvis de ikke havde ændret køn .

Dermed bliver det juridiske køn ikke styrende for

en række af de rettigheder og pligter, der følger af

forældreskabet . Konkret gennemføres ændringen i

børneloven og relateret lovgivning samt i CPR .

7. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab

Reglerne for medmoderskab skal smidiggøres,

så medmoderskabet automatisk registreres . Det

indebærer, at der ikke længere skal være et krav om

deltagelse af en sundhedsperson som betingelse for

fastslåelse af medmoderskab . Herved tilgodeses

hensynet til barnets ret til to forældre . Konkret

gennemføres ændringen i børneloven .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Fokusområde 3:

Ændring af juridisk køn

Alle mennesker skal have mulighed for at leve i

overensstemmelse med deres kønsidentitet . Det

er vigtigt for den enkeltes livskvalitet og mulighe-

den for at leve et liv uden mistrivsel, isolation og

ensomhed .

Undersøgelser viser, at langt over halvdelen af

voksne transkønnede har haft selvmordtanker, at

de har et markant dårligere selvvurderet fysisk

helbred, et dårligt mentalt helbred og lider mere af

stress end befolkningen generelt . På samme måde

kan transkønnede børn og unge have større risiko

for mistrivsel og depression .

I dag kan personer over 18 år gennem en selverklæ-

ring og efter en seks måneders refleksionsperiode

få nyt personnummer, så det stemmer overens

med det køn, de identificerer sig med . Samtidig kan

voksne transkønnede få et pas med kønsbetegnel-

sen X i stedet for mand eller kvinde .

Børn og unge med ønske om sundhedsfaglig hjælp

ved kønsidentitetsforhold har siden 2016 kunne

blive henvist til udredning og hormonbehandling i

sundhedsvæsnet, ligesom børn og unge kan skifte

fornavn til et kønsneutralt eller ikke kønskorrekt

navn . Transkønnede børn og unge kan derfor i dag

have et kønsudtryk, navn og fysisk fremtoning, der

ikke stemmer overens med deres fødselstildelte

køn, herunder personnummer og kønsangivelsen i

deres pas .

Det betyder samtidig, at helt almindelige situatio-

ner som at gå på biblioteket, til tandlægen eller at gå

igennem paskontrollen for disse børn og unge kan

medføre unødig nervøsitet, angst eller mistrivsel .

Det kan også betyde, at transkønnede børn og unge

udelukkes fra foreningsliv og dermed fra at være

sammen med kammerater, hvis deltagelsen er køns-

opdelt på baggrund af personnummer .

Endvidere kan det heller ikke i lyset af nyere praksis

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

udelukkes, at Domstolen vil finde det i strid med

retten til privatliv, at en transkønnet person under

18 år ikke har ret til ændring af juridisk køn, når den

pågældende har fået tilbudt og undergået irreversi-

bel hormonbehandling .

Det er ikke rimeligt, når vi som samfund ikke giver

den enkelte mulighed for – også i officielle doku-

menter - at være og leve som den, man er . Det

smitter af på mulighederne for og oplevelsen af at

blive accepteret i samfundet, og det kan påvirke den

enkeltes trivsel og livskvalitet .

Regeringen ønsker derfor at fjerne disse hindringer

og begrænsninger, så både børn, unge og voksne

kan leve i overensstemmelse med deres kønsiden-

titet . Det gælder både i forhold til valg af fornavne,

køn i passet og mulighed for ændring af juridisk køn .

Det sender et tydeligt signal fra samfundets side

om accept af en gruppe af mennesker, der i forvejen

kan have det svært og ændrer ikke på noget for alle

andre .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Antal børn og unge (0-17 år) med kontakt til sygehusvæsenet vedr.

kønsidentitetsforhold 2010-2018

Tabel 1

2010

Antal børn og unge med kontakt

vedr . kønsidentitetsforhold

2011

2012

2013

2014

2015

2016

154

2017

256

2018

271

Kilde: Landspatientregisteret version 10 . juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen .

Note: Tabellen opgør antal unikke personer med kontakt til relevante tilbud i sygehusvæsenet .

Tildeling af nyt personnummer i sag om juridisk kønsskifte for voksne

Tabel 2

Periode

1 . september 2014 til 31 . august 2015

1 . september 2015 til 31 . august 2016

1 . september 2016 til 31 . august 2017

1 . september 2017 til 31 . august 2018

1 . september 2018 til 31 . august 2019

I alt

Antal

263

162

151

186

948

•

Faktaboks 4

•

71 pct . af transpersoner var under 15 år første gang, at de tænkte over deres kønsidentitet . Af

dem var 27 pct . under 8 år .

66 pct . af transkvinder og 78 pct . af transmænd har haft selvmordstanker . Til sammenligning er

der i den danske befolkning 24 pct ., der har oplevet at have selvmordstanker .

48 pct . af transpersoner undgår at færdes bestemte steder på grund af deres kønsidentitet, bl .a .

af frygt for chikane og vold .

63,9 pct . af transmænd og 36,7 pct . af transkvinder har på et tidspunkt udøvet selvskade . Til

sammenligning er tallet for hele den danske befolkning 8,1 pct .

Transpersoner scorer 55 point på WHO’s trivselsindeks . Det er 13 point lavere end gennem-

snitsscoren for den danske befolkning .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Initiativer

8. Mulighed for ændring af juridisk køn for børn og

unge under 18 år

Børn og unge under 18 år får mulighed for ændring

af juridisk køn efter samme ordning som voksne

ved at indgive en erklæring om, at barnet eller den

unge ønsker ændring af juridisk køn, fordi barnet

eller den unge oplever at tilhøre det andet køn . For

børn under 15 år vil der være krav om samtykke

fra forældremyndighedsindehaverne . Der fastsæt-

tes ikke en nedre aldersgrænse, da der ikke er en

aldersgrænse i forhold til henvisning og behandling

i sygehusvæsenet, og ændringen af personnum-

mer let kan omgøres . Der tilknyttes et krav om, at

barnet eller den unge forud for ændring af juridisk

køn modtager alderssvarende juridisk rådgivning,

så barnet eller den unge inddrages, og beslutningen

træffes på et oplyst grundlag . Konkret gennemfø-

res muligheden for ændring af juridisk køn ved en

ændring af CPR-loven .

9. Øgede muligheder for kønsbetegnelsen X i

passet

Der gives mulighed for at indføre X i passet for

interkønnede og personer, der ikke fast identificerer

sig som værende mand eller kvinde (flydende kønsi-

dentitet) samt mulighed for X i passet for personer

under 18 år . Konkret gennemføres muligheden i

pasbekendtgørelsen .

10. Afskaffelse af refleksionsperiode ved ændring

af juridisk køn over 18 år

Den nuværende refleksionsperiode på 6 måneder,

der er en betingelse for juridisk kønsskifte for per-

soner over 18 år, afskaffes . Konkret gennemføres

dette ved en ændring af CPR-loven .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Centrale begreber

LGBTI

kommer af engelsk (Lesbian, Gay, Bisexual,

Transgender og Intersex) og dækker på dansk over

lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og inter-

kønnede . Det er en samlebetegnelse, der bruges

både i EU og FN sammenhæng .

Transkønnede:

Personer, hvis kønsidentitet eller

kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i

overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved

fødslen . At være transkønnet har ikke noget med

seksuel orientering at gøre, hvorfor begrebet trans-

seksuelle ikke anvendes .

Interkønnede:

Personer født med en kønsanatomi,

reproduktive organer og/eller kromosommønstre,

som ikke passer klart på den typiske definition af

hankøn eller hunkøn . Dette kan være observer-

bart ved fødslen, eller kan blive det senere i livet .

Interkøn er derfor en medfødt variation i fysiske

kønskarakteristika .

Seksuel orientering:

Den enkeltes vedvarende sek-

suelle tiltrækningsmønster baseret på, hvem man

forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af .

Kønsidentitet:

Den enkeltes selvoplevede køn, dvs .

den enkeltes indre og individuelle oplevelse af sit

køn .

Kønsudtryk:

Måden at udtrykke sit køn fx ved valg

af tøj, frisure, make-up, aktiviteter, bevægelser, tale,

omgangen med andre mv .

Kønskarakteristika:

De legemlige egenskaber,

der kendetegner og differentierer kønnet som fx

antallet af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og

ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og

brystudvikling .

FRIHED TIL FORSKELLIGHED – STYRKEDE RETTIGHEDER OG MULIGHEDER FOR LGBTI-PERSONER

Kilder

European Union Agency for Fundamental Rights (2020): A long way to LGBTI equality .

Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark . Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018 .

Als Research (2019): LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet .

Pedersen, Kyvsgaard & Balvig (2020): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2018 .

Politiets årsrapport om hadforbrydelser for 2018 .

Social- og Indenrigsministeriet .

Als Research (2020): Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark .

Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark . Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018 .

Als Research (2020): Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark

Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark . Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018 .

Als Research (2019): LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet .

August 2020

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf: +45 3814 2142

E-mail: lige@mfvm .dk

ISBN 978-87-93823-35-8 (digital version)

2019/20:10

Design: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Regeringens Kommunikationsenhed

Fotos: Ritzau Scanpix

Publikationen kan hentes på

www .mfvm .dk

www .regeringen .dk

Fotokreditering;

Forside: FOTO: Klaus Dreyer/Ritzau Scanpix

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf: +45 3814 2142

E-mail: lige@mfvm .dk