Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4222
Doknr.
425682
Dato
15-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 18. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 636 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 636:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27. april 2021 fra Døvefilm v/Mette
Munk, jf. SOU alm. del - bilag 267.
Svar:
I sin henvendelse gør Døvefilm opmærksom på udfordringerne for
institutionens arbejde som følge af årlige reduktioner i deres finanslovsbevilling.
Det fremhæves, at fortsatte besparelser vil have negative konsekvenser for
kvaliteten af Døvefilms produktioner. På denne baggrund ønsker Døvefilm en
forøgelse af sin bevilling på 1,1-1,5 mio. kr. årligt.
Jeg kan oplyse, at den faldende profil skyldes, at bevillingen til Døvefilm
pålægges et årligt omprioriteringsbidrag på to pct. Dette følger gængs praksis
for bevillinger, der er opført på ministeriernes driftsrammer.
Finansiering på finansloven
–
herunder bevilling til selvejende institutioner
–
sker på baggrund af en politisk prioritering. Det er en svær balance, som skal
tilgodese de mange gode indsatser, som har brug for offentlig støtte, men
under hensyntagen til de begrænsede midler til rådighed.
På nuværende tidspunkt kan jeg derfor ikke give tilsagn om, at regeringen vil
indfri ønsket om at øge finanslovsbevillingen til Døvefilm. Dette vil i sidste ende
bero på en politisk beslutning blandt de af Folketingets partier, som ønsker at
indgå i en kommende finanslovsaftale.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1