Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2414180_0001.png
Silke Ena Svare
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3590
Doknr.
416346
Dato
11-06-2021
Kære Silke Ena Svare
Tak for din henvendelse af 12. april 2021, hvor du som talsperson for
foreningen Autisme Ungdom beskriver de udfordringer, som jeres medlemmer
har oplevet under det seneste års COVID-19 restriktioner, og foreslår tiltag,
som kan være med til at afhjælpe disse udfordringer.
Til din orientering vil jeg lige nævne, at jeg også har fået tilsendt det uddybende
vidnesbyrd, du den 22. april har sendt til Folketingets Social- og Ældreudvalg,
som jeg også vil adressere i dette svar. Da Folketingets Social- og Ældre-
udvalg har bedt mig om at kommentere på vidnesbyrdet, skal jeg også
orientere dig om, at jeg sender en kopi af dette svar til udvalget.
COVID19-pandemien har det seneste års tid ført mange ændringer med sig, og
har påvirket mange menneskers hverdag. Regeringen og jeg er meget
opmærksomme på, at COVID-19 restriktionerne har givet nogle helt særlige
udfordringer for mennesker med autisme og andre sårbare grupper i
samfundet.
Hvis en person med autisme har et ændret hjælpebehov som følge af de
særlige udfordringer, som nedlukningen af samfundet og den efterfølgende,
gradvise genåbning har ført med sig, så er det selvfølgelig vigtigt, at
kommunen justerer i den tildelte hjælp. Kommunerne har efter serviceloven et
ansvar for at sikre, at man får en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats, der modsvarer ens konkrete og individuelle behov, også i situationer,
hvor det konkrete hjælpebehov forandrer sig på grund af væsentligt ændrede
forhold i omgivelserne.
Der er ingen tvivl om, at COVID-19 er gået hårdt ud over trivslen hos mange
målgrupper med behov for særlig hjælp og støtte på grund af handicap. Derfor
nedsatte Folketinget i starten af pandemien et partnerskab på handicap-
området, der med deltagere på tværs af myndigheder, civilsamfund, kultur-
institutioner, private aktører og den offentlige sektor arbejder på initiativer, der
skal modvirke ensomhed og sårbarhed for mennesker med handicap. I
samarbejde med de øvrige partnerskaber på det sociale område har
partnerskabet blandt andet i efteråret 2020 udviklet en fælles ensomheds-
strategi samt en række anbefalinger til, hvordan ensomhed som følge af
COVID-19 kan bekæmpes.
Folketingets partier er desuden den 25. april sidste år blevet enige om at tildele
215 mio. kr. til initiativer, der skal sikre at socialt udsatte børn og voksne og
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-21 fra Autisme Ungdom, til social- og ældreministeren
2414180_0002.png
mennesker med handicap kan komme bedst muligt igennem tiden med
COVID-19. Der er i aftalen afsat 35,7 mio. kr. til blandt andet at bekæmpe
isolation og ensomhed blandt mennesker med handicap.
En stor del af pengene er afsat til indsatser hos udvalgte foreninger, herunder
Danske Handicaporganisationer, der bl.a. - gennem aktiviteter og et større
opsøgende arbejde skal arbejde for at øge trivslen hos de mennesker, som har
været særligt ramte af social isolation og en forandret hverdag. Du kan læse
mere om disse midler samt om de øvrige COVID19-hjælpepakker på
socialområdet på ministeriets hjemmeside
https://sm.dk/arbejdsomraader/corona-covid-19/hjaelpepakker-og-initiativer.
En del af de spørgsmål, som du rejser vedrørende undervisnings- og
uddannelsesområdet, hører under børne- og undervisningsministerens og
uddannelses- og forskningsministeriets ressort. De har oplyst følgende:
”Regeringen
er optaget af at sikre unge med funktionsnedsættelser, herunder
autisme, bedre muligheder for at gennemføre en uddannelse.
Med Aftale mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget om en samlet
indsats for elever og studerende med handicap på ungdomsuddannelserne og
på de videregående uddannelser, som blev indgået den 10. maj 2021, er der
taget et vigtigt skridt til at øge fleksibiliteten for elever og studerende med
funktionsnedsættelser. Med aftalen er der bl.a. besluttet følgende initiativer:
Øget fleksibilitet på erhvervsuddannelsernes grundforløb:
Elever med
funktionsnedsættelser får mulighed for at forlænge grundforløb 2 med
op til 50 procent i 2022 og 2023.
Evaluering af ASF-klasser og klasse for elever med andre diagnoser
på gymnasier:
Evalueringen skal tilvejebringe viden om elevernes
trivsel, faglige niveau mv. samt om der er behov for eventuelle
justeringer af rammerne.
Ekstra ASF-klasse på to-årig hf:
Opstart sommer 2021.
Rådgivningsindsats på erhvervsuddannelserne:
Der iværksættes en
kapacitetsopbygning og rådgivningsindsats målrettet elever med
funktionsnedsættelser på erhvervsuddannelserne.
Gladfondens flexuddannelse for tidligere STU-elever
forlænges med et
nyt optag i 2021.
Fagligt vejledende materiale(r) om psykiske og fysiske handicap til de
videregående uddannelsesinstitutioner
Forsøg med helhedsorienterede studieplaner på det videregående
område
Corona-krisen har påvirket nogle elevers faglige niveau og trivsel
og særligt
elever, som i forvejen har det svært eller på anden vis er mere udfordrede end
andre, kan derfor have brug for en særlig indsats. Det har derfor også været
muligt for elever og kursister at møde fysisk frem på skolen og institutionen,
hvis det har været begrundet i særlige sociale, pædagogiske eller
behandlingsmæssige behov hos eleven. Derudover vedtog et bredt flertal i
Folketinget den 18. februar 2021 en aftale om håndtering af faglige
udfordringer og indsatser for at styrke trivsel hos elever og kursister i
grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser frem mod sommeren
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-21 fra Autisme Ungdom, til social- og ældreministeren
2414180_0003.png
2021. Med aftalen blev der afsat en ramme på 600 mio. kr. til fagligt løft og
trivsel, herunder et særligt fokus på de elever, der har særlige udfordringer.
Hvad angår elever på STU var disse alene omfattet af nedlukningen i foråret
2020. Også i denne periode kunne elever med særlige behov, efter en konkret
vurdering, forsat kunne møde op i deres faste tilbud. Under den anden
nedlukning har STU været helt undtaget fra nedlukningen. I forhold til eventuel
supplerende undervisning som følge af corona-nedlukninger kan den enkelte
institutionsleder efter en konkret vurdering beslutte, om der undtagelsesvis er
behov for at tildele én eller flere elever supplerende undervisning eller anden
faglig støtte, jf. nødundervisningsbekendtgørelsen. Det er dog vigtigt at
understrege, at det er en mulighed, men ikke en pligt for kommunen at tilbyde
forlængelser, fx på grund af nedlukning eller manglende muligheder for at
gennemføre praktik, uddannelseselementer eller praktiske forløb under corona
i øvrigt.
Corona-krisen har også haft betydning for trivslen. Et bredt flertal i Folketinget
vedtog derfor allerede i april 2020 en hjælpepakke til udsatte og sårbare under
COVID-19 herunder en ekstrabevilling til Studenterrådgivningen på 5 mio. kr.
Studenterrådgivningen indsats har bl.a. omfattet, understøttelse af en
opsøgende indsats fra uddannelsesinstitutionerne til frafaldne og frafaldstruede
studerende og et samarbejde med organisationer som Headspace, Ventilen og
SR-bistand. Derudover er der udmøntet yderligere midler til
Studenterrådgivningen til kurser i trivselsfremme til undervisere,
studievejledere og studerende.
I samme aftale blev der afsat 10 mio. kr. i 2020 til interesseorganisationerne på
STU-området, som i 2020 kunne anvendes til en styrket indsats for elever, som
vurderes særligt udsatte i forbindelse med deres tilbagevenden til STU-
undervisningen på institutionen.”
SU-reglerne hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Jeg har
derfor bedt om bidrag fra uddannelses- og forskningsministeren i forhold til
jeres bemærkninger vedrørende SU, og hun har oplyst følgende:
”Det
er en grundlæggende betingelse i SU-systemet, at uddannelsen skal være
tilrettelagt som heltidsundervisning for at give ret til SU, lige som der gælder et
studieaktivitetskrav. Betingelsen gælder således også for studerende, som
f.eks. på grund af et handicap må forlænge deres uddannelse. Formålet er, at
de studerende færdiggør deres uddannelse. Men det er vigtigt at understrege,
at SU-systemet samtidig giver mulighed for, at studerende individuelt kan søge
om SU-tillægsklip svarende til forsinkelsen f.eks. som følge af en sygdom, og
flere gange for samme sygdom eller for et handicap, hvis der kan
dokumenteres en opblussen eller forværring.
I forhold til SU-handicaptillægsordningen er denne rigtig nok afgrænset til de
videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne. Dette skyldes, at mens
øvrige ungdomsuddannelser er grunduddannelser, der er adgangsgivende til
f.eks. en videregående uddannelse, giver erhvervsuddannelser umiddelbare
arbejdsmarkedskompetencer. Det samme gælder for videregående
uddannelser. Et bredt flertal af Folketingets partier besluttede i december 2018
at udvide SU-handicaptillægsordningen til erhvervsuddannelserne. Det var
netop for at ligestille uddannelser, der giver direkte adgang til
arbejdsmarkedet.”
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-21 fra Autisme Ungdom, til social- og ældreministeren
2414180_0004.png
Afslutningsvist vil jeg sige tak for jeres konkrete forslag samt dit og foreningens
tilbud om et møde.
Desværre tillader min kalender ikke for nuværende et møde, men jeg vil gerne
understrege, at regeringen og jeg sætter stor pris på de input, som vi får fra
organisationer som jeres, der til daglig arbejder med at sikre en god og tryg
hverdag for unge mennesker med autisme.
Jeres henvendelse vil indgå som input i regeringens fortsatte overvejelser om,
hvordan vi også fremover kan fastholde fokus på de særlige behov for hjælp og
støtte, som denne sårbare gruppe af unge har, ikke mindst i kølvandet på
COVID19-pandemien.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
4