Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2414526_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4139
Doknr.
430809
Dato
14-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 17. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 627 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 627:
”Kan ministeren redegøre for henholdsvis
statens og kommunernes rolle ift. at
fastsætte regler for uddelingen af §18 midler om økonomisk støtte til frivilligt
socialt arbejde, og kan ministeren redegøre for præcis, hvilke oplysninger en
forening skal inkludere i en kommunal ansøgning om §18 midler?
Svar:
Efter servicelovens § 18 har kommunalbestyrelsen pligt til at samarbejde med
frivillige sociale organisationer eller foreninger. Det indebærer blandt andet, at
kommunen hvert år skal afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde.
Det er ikke reguleret nærmere, hvordan kommunerne skal fordele midlerne, og
det er hensigten, at de meget frie rammer for, hvordan samarbejdet og støtten
efter servicelovens § 18 kan tilrettelægges, skal skabe de bedst mulige
forudsætninger for, at kommuner og frivillige aktører finder den
samarbejdsform, som er bedst i overensstemmelse med de lokale forhold og
ønsker.
I vejledning 10266 af 19/12/2017 om det frivillige område efter serviceloven er
tilrettelæggelsen af støttetildelingen beskrevet nærmere. Det fremgår her af
kapitel 5, at kommunalbestyrelsen skal udvise god og gennemskuelig
forvaltningspraksis i forbindelse med uddeling af støtte efter servicelovens §
18, hvilket blandt andet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal give klar
besked om, hvilke krav der stilles til ansøgerne og ansøgningens udformning.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1