Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4330
Doknr.
431404
Dato
08-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 12. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 622 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Spørgsmål nr. 622:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er lovligt kun at lave et udbud på
materialerne til kompressionsproduktet, men ikke lønnen der går til at udføre
opgaven, således at borgeren selv skal betale herfor? Når en borger har frit
valg på hjemmehjælp og praktiske opgaver i hjemmet, omfatter ydelsen jo
både materialer (rengøringsartikler osv.) og løn. Der henvises til SOU alm. del
– bilag 283 (fortroligt) og debatindlægget ”Er fritvalgsordningen for personlige
hjælpemidler kun for de rige i Vejle Kommune?” af Ulla Asmussen,
fredericiaavisen.dk den 7. maj 2021.”
Svar:
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeriet,
som har oplyst følgende:
”Udbudsloven regulerer indgåelsen af offentlige kontrakter. Det er en
proceslov, der regulerer hvordan det offentlige indgår kontrakter og ikke hvad
det offentlige skal købe. Ordregivere omfattet af loven er derfor frit stillet i
forhold til, hvad der skal være omfattet af et udbud, og hvad der ikke skal være
omfattet.
Fritvalgsordningen er derimod ikke reguleret af udbudsloven. Svaret på
spørgsmålet om, hvorvidt en kommune kan undlade at medregne
omkostninger til eksempelvis løn ved udførelsen af den nødvendige opgave må
findes i anden lov end udbudsloven.”
I forlængelse af ovenstående kan jeg oplyse, at kommunerne efter
serviceloven kan indgå leverandøraftaler på hjælpemiddelområdet. Sådanne
leverandøraftaler kan begrænses til alene at omfatte selve hjælpemidlet, mens
kommunen selv sørger for eventuel opmåling, tilpasning m.v. til den enkelte
borger.
I de tilfælde, hvor den af kommunen indgåede leverandøraftale alene omfatter
materialeprisen på et hjælpemiddel, skal kommunen enten selv ved egne
medarbejdere sørge for opmåling, tilpasning m.v. som en del af støtten til det
1