Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2455001_0001.png
de
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Dato: 04-10-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPNSLA
Sagsnr.: 2114704
Dok. nr.: 1901355
Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 12. maj 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 621 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 621:
”Vil
ministeren redegøre for, hvem der skal betale for den nødvendige bandagering af
armen, hvis kommunen forestår opmåling og forværrer lymfødemet? Bandagering
bruges for at få armen ned i omfang igen, hvis det er muligt og altså før, der opstår
irreversible skader, jf. at dette typisk er en meget bekostelig affære. Der henvises til
SOU alm. del
bilag 283 (fortroligt) og
debati dlægget ”Er fritvalgsordningen
for per-
so lige hjælpe idler ku for de rige i Vejle Ko
u e?” af Ulla As usse , frederi-
ciaavisen.dk den 7. maj 202”
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at udtale mig om den konkrete sag eller tage stilling til de
oplysninger, der fremgår af bilaget eller debatindlægget. Jeg kan dog generelt oplyse
om de relevante regler på området.
Levering og betaling for et apparatur eller redskab, som f.eks. kompressionsproduk-
ter ifm. et lymfødem, ligger hovedsageligt enten hos regionen eller kommunen af-
hængigt af, hvilken kontekst redskabet indgår i.
Dette fremgår også af det såkaldte afgrænsningscirkulære, jf. cirkulære nr. 9651 af
19. december 2012 om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afhol-
des af sygehusvæsenet. Dette cirkulære beskriver de nærmere retningslinjer for,
hvornår der er tale om et behandlingsredskab efter sundhedsloven eller et hjælpe-
middel efter serviceloven.
I tilfælde hvor der er tvivl om ansvaret, skal hjælpemidlet eller behandlingsredskabet
leveres af den myndighed, der har tættest kontakt til borgeren, hvorefter regionen og
kommunen må afklare betalingsspørgsmålet, uden at det kommer borgeren til skade.
Hvis et redskab indgår som en integreret del af hospitalsbehandlingen af en borger,
eller som led i, eller som en fortsættelse af, den iværksatte behandling, med det for-
mål at forbedre resultatet af sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af
dette resultat, ligger leverings- og betalingsansvaret hos regionen, fordi der er tale
om et behandlingsredskab.
Det følger af serviceloven, at en person med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne kan få støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan af-
hjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette
den daglige tilværelse i hjemmet. Kommunen har leverings- og finansieringsansvaret.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 621: MFU spm. om, hvem der skal betale for den nødvendige bandagering af armen, hvis kommunen forestår opmåling og forværrer lymfødemet, til sundhedsministeren
Borgeren ansøger om hjælpemiddel hos kommunen, som derefter træffer en afgø-
relse. Hvis en borger er utilfreds med kommunens afgørelse, kan han/hun klage til
kommunen, som derefter skal genvurdere afgørelsen.
Fastholder kommunen sin afgørelse, bliver klagen sendt videre til Ankestyrelsen, som
herefter træffer afgørelse i sagen.
Derudover er det er muligt at klage til Styrelsen for Patientklager, hvis man er util-
freds med en sundhedsfaglig behandling.
./.
Der er også mulighed for, at borgeren kan modtage erstatning gennem ansøgning hos
Patienterstatningen, hvis denne har fået en skade efter sundhedsfaglig behandling el-
ler sundhedsfaglig pleje. Dette er også tilfældet, hvis man er blevet skadet, fordi man
ikke blev behandlet, eller fordi man har fået en forkert eller forsinket diagnose. Her
vil jeg henvise til min besvarelse af SOU alm. del spm. 620, hvor der er indhentet bi-
drag fra Patienterstatningen, hvor reglerne beskrives nærmere.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nanna Søndergaard Lauritzen
Side 2