Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4031
Doknr.
422873
Dato
02-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11.maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 612 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 612:
”Har
ministeren kendskab til tilfælde, hvor der har været udøvet
magtanvendelse på opholdssteder, og hvor situationen efterfølgende kun er
blevet indberettet til enten kommunen eller Socialtilsynet og ikke til begge
parter, som der er pligt til ifølge voksenansvarsloven?”
Svar:
Det er anbringelsesstedet, der som følge af voksenansvarslovens § 21 har pligt
til at indberette magtanvendelser eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten
til den anbringende kommune og det socialtilsyn, der fører det driftsorienterede
tilsyn med anbringelsesstedet.
Hensigten med lovkravet om indberetning til både den anbringende kommune
og socialtilsynet er at sikre, at de ansvarlige myndigheder for henholdsvis det
personrettede og det driftsorienterede tilsyn orienteres om den foretagne
magtanvendelse.
Ministeriet har ikke kendskab til tilfælde, hvor det alene er enten kommunen
eller socialtilsynet, der har modtaget en indberetning, ligesom der ikke er
centralt indsamlet data herpå.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1