Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2407994_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4031
Doknr.
422873
Dato
02-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11.maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 610 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 610:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan man fremadrettet vil sikre, at
Socialtilsynet foretager kvalitetskontrol af opholdssteder for i fremtiden at
undgå situationer, som dem der vises i dokumentaren
”Nødråb
fra
børnehjemmet”?”
Svar:
Når børn og unge anbringes på anbringelsessteder, skal kvaliteten på stedet
naturligvis være i orden, så deres støttebehov kan imødekommes i trygge
rammer.
Socialtilsynet godkender sociale tilbud, herunder anbringelsessteder, som er
omfattet af socialtilsynsloven, som generelt egnede til at modtage borgere
inden for tilbuddets målgruppe, hvis de opfylder en nærmere række betingelser
i socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18.
Foruden opgaven med at godkende tilbud fører socialtilsynene driftsorienteret
tilsyn med de godkendte tilbud. Her påser socialtilsynet, at tilbuddet fortsat
opfylder betingelserne for godkendelse.
I forbindelse med godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud
vurderer socialtilsynet tilbuddenes generelle kvalitet. Det sker igennem dialog
mellem socialtilsynet og tilbuddene og gennem kontrol af tilbuddene.
Kvalitetsmodellen er i den forbindelse et centralt dialogredskab, som skal give
et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige
vurdering af tilbuddenes kvalitet inden for en række temaer.
Regeringen har desuden indgået Aftale om styrkelse af socialtilsynet og
styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud i april 2021. Med aftalen
sikres det bl.a., at socialtilsynet får de nødvendige oplysninger, som er
afgørende for, at de kan føre et effektivt tilsyn med mulighed for at gribe ind i
rette tid. Det gøres bl.a. ved, at tilbuddene forpligtes til af egen drift at orientere
socialtilsynet og anbringende kommune om bekymrende forhold og hændelser
i tilbuddet, herunder om tilsynsmæssige skridt om f.eks. iværksættelse af
sanktioner fra andre tilsynsmyndigheder.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 610: Spm. om, hvordan man fremadrettet vil sikre, at Socialtilsynet foretager kvalitetskontrol af opholdssteder for i fremtiden at undgå situationer, som dem der vises i dokumentaren Nødråb fra børnehjemmet, til social- og ældreministeren
2407994_0002.png
Derudover styrkes også socialtilsynets sanktionsmuligheder, så socialtilsynet
får mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, uden at dette skal
følges af et eller flere påbud. Dette betyder, at socialtilsynet kan føre et
intensiveret tilsyn med sociale tilbud i tilfælde af, at socialtilsynet er bekymret
for kvaliteten, samtidig med at dette er synligt på Tilbudsportalen for bl.a. de
kommuner, der anvender det pågældende tilbud.
Med aftalen får socialtilsynene således et bedre vurderingsgrundlag samt flere
”muskler”
til at gribe ind over for de tilbud, herunder anbringelsessteder, hvor
kvaliteten ikke er i orden, som vi f.eks. så eksempler på i dokumentaren
”Nødråb fra Børnehjemmet
”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2