SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Sagsnr.

2021 - 4031

Doknr.

422873

Dato

20-05-2021

Eksempler på sager om adoption uden samtykke

Nedenfor ses fem konstruerede eksempler på sager om adoption uden

samtykke.

Alle eksempler fremgår af Socialstyrelsens vejledning om adoption uden

samtykke, som kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside. Eksemplerne er

konstrueret på baggrund af virkelige sager, men anonymiseret og tilpasset af

hensyn til retssikkerheden for de involverede parter.

Eksemplerne er bygget op over de gældende regler om adoption uden

samtykke.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren

Sag 1: Barn på 8 måneder, der har været anbragt siden fødslen (§

9, stk. 3)

Barnets situation

Forældrenes situation

Barnet, der er 8 måneder, blev akutanbragt ved fødslen ved

sin nuværende plejefamilie.

Faren er mentalt retarderet med en IQ på 75. Han har flere

voldsdomme og er alkoholiker.

Moren lider af en personlighedsforstyrrelse og har desuden

et blandingsmisbrug af piller og alkohol.

Ingen af forældrene giver samtykke til bortadoption.

Barnet har aldrig set sin far, men moren har overvåget

samvær med barnet. Omfanget af samværet er nedsat til en

time hver tredje uge. Mor møder altid op.

Faren har to andre børn. Begge er anbragt uden for hjemmet

og har ikke samvær med faren.

Kommunen beslutter på et teammøde at indlede en sag om

adoption uden samtykke.

Der foretages en ny børnefaglig undersøgelse og en

forældreevneundersøgelse af moren. Kommunen inddrager

her en psykiater, og også en misbrugskonsulent udtaler sig.

Faren reagerer ikke på gentagne henvendelser, og

kommunen beder derfor en autoriseret psykolog udarbejde

en prognosevurdering af farens forældreevne

–

blandt andet

ud fra to neuropsykologiske undersøgelser, hvoraf den

nyeste er to år gammel.

Kommunen indhenter også en tidligere udarbejdet afklaring

af farens arbejdsevne og en udtalelse fra en ungdomsskole,

hvor faren boede for 15 år siden. Begge dele er oplysninger,

som Jobcentret ligger inde med.

I sin anbefaling af adoption lægger udvalget vægt på

specialisternes konklusioner:

At farens lave funktionsniveau betyder, at han ikke kan

drage omsorg for sig selv eller andre, og at moren

–

uanset

hvilken støtte hun får

–

ikke kan blive i stand til at skabe

tryghed, kontinuitet og stabilitet for barnet.

Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke

efter adoptionslovens § 9, stk. 3. Ankestyrelsen mener, at

det er dokumenteret, at begge forældre er varigt uden

forældreevne.

Samvær med barnet og øvrige

søskende

Kommunens sagsbehandling og

dokumentation

Børn og unge-udvalgets indstilling

Ankestyrelsens afgørelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren

Sag 2: Mor har dobbeltdiagnose og magter ikke samvær (§ 9, stk.

Barnets situation

Forældrenes situation

Samvær med barnet og øvrige

søskende

Kommunens sagsbehandling og

dokumentation

Børn og unge-udvalgets indstilling

Ankestyrelsens afgørelse

Barnet er indlagt i abstinensbehandling straks efter fødslen

–

og få uger efter anbragt hos sin nuværende plejefamilie.

Barnet er nu 3 måneder.

Faren til barnet er ikke fastsat

–

faderskabssagen er afsluttet

som uoplyst af Familieretshuset.

Moren er paranoid skizofren og alkoholiker. Hun er i

behandling på en psykiatrisk afdeling med speciale i

dobbeltdiagnoser.

Moren har ikke haft samvær med barnet ud over det korte

samvær lige efter fødslen.

Moren har et fem år ældre barn, som har været anbragt hos

en plejefamilie siden fødslen. Moren havde i et år overvåget

samvær med det ældre barn hver 14. dag, men hun udeblev

ofte fra samværet, som derfor blev afbrudt. Mor har derfor

ikke set barnet i 4 år.

Kommunen er inden barnets fødsel begyndt på

behandlingen af sagen med henblik på at indstille til

adoption uden samtykke.

Sagsbehandleren udarbejder en børnefaglig undersøgelse,

og børn og unge-udvalget beslutter, at der er grundlag for en

anbringelse.

Der bliver foretaget en ny forældreevneundersøgelse og

udarbejdet en prognosevurdering, blandt andet på baggrund

af specialundersøgelse hos en psykiater og udtalelser fra en

misbrugskonsulent. Undersøgelsen bliver udarbejdet mens

mor er gravid.

Børn og unge-udvalget anbefaler adoption uden samtykke.

Udvalget lægger vægt på, at moren er meget dårligt

fungerende, at den psykiatriske prognose ikke viser udsigt til

bedring, og at hun

–

selv hvis misbruget ophører

–

på grund

af sin diagnose vil være ude af stand til at varetage

omsorgen for barnet.

Udvalget lægger også vægt på det ustabile og afbrudte

samvær med morens ældre barn.

Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke

efter adoptionslovens § 9, stk. 3. Vurderingen er blandt

andet, at moren er varigt uden forældreevne, at hun ikke har

set sit barn siden fødslen, og at hun ingen interesse har vist

for barnet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren

Sag 3: Adoptionsovervejelser under graviditeten (§ 9, stk. 3)

Barnets situation

Forældrene har et barn på 9 måneder, der er anbragt. Mor

er nu gravid med deres andet barn, og kommunen

påbegynder sin undersøgelse og vurdering af, om adoption

vil være til børnenes bedste. Mor har termin om 4 måneder.

Far har et mangeårigt misbrug af alkohol. På baggrund af en

rygskade blev han tilkendt førtidspension som 22-årig i 2007.

Far opleves som aggressiv og truende.

Mor er i en tidligere forældreevneundersøgelse målt til en IQ

på 90. Hun beskrives som meget impulsstyret og præget af

indre vrede. Hun kan ikke tilsidesætte egne behov og

vurderes at have en emotionel ustabil personlighedsstruktur.

Forældrenes forhold beskrives som ustabilt og præget af

vold. Politiet har flere gange været kaldt ud til husspektakler

og forældrene går ofte fra hinanden.

Forældrene var i forbindelse med deres første barn

indskrevet på en mor-barn institution, hvor de boede

halvanden måned, inden kommunen valgte at anbringe

barnet i en plejefamilie på baggrund af manglende udvikling

og trivsel.

Forældrenes fælles barn på 9 måneder, er anbragt uden

samtykke. Forældrene har samvær med barnet 1 �½ time

hver fjerde uge hos plejefamilien. Samværet er støttet af en

samværskonsulent. Der har været en enkelt aflysning fra

forældrenes side.

Kommunen modtager en underretning fra mors læge i

forbindelse med mors graviditet. Lægen er bekymret for

forældrenes livsførelse og deres evner til at varetage

omsorgen for det kommende barn. Mor vidste ikke, at hun

var gravid, da hun opsøgte lægen og på grund af mors

overvægt, er graviditeten endnu ikke synlig.

Kommunen beslutter at iværksætte en børnefaglig

undersøgelse og da forældrene allerede har et barn, der er

anbragt, bliver kommunen tidligt opmærksomme på at

vurdere både anbringelses- og adoptionsperspektivet.

Sideløbende med den børnefaglige undersøgelse

iværksættes en forældreevneundersøgelse af begge

forældre. Undersøgelsen indeholder blandt andet

observationer af forældrenes samvær med det ældste barn.

Kommunen udarbejder al den relevante dokumentation

under mors graviditet. Da barnet fødes, får de ajourført den

børnefaglige undersøgelse med de seneste oplysninger om

graviditeten, fødslens forløb, m.m. og indstiller sagen til børn

og unge-udvalget tre uger efter, barnet er født.

Udvalget indstiller til adoption uden samtykke af begge børn,

da forældrenes forældreevne vurderes varigt nedsat. Det

vurderes, at forældrene ikke udviser potentiale til at udvikle

deres forældreevne trods relevant støtte fra og samarbejde

med kommunen.

Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke

af begge børn efter adoptionslovens § 9, stk. 3.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at forældreevnen er varigt

nedsat.

Forældrenes situation

Samvær med barnet og øvrige

søskende

Kommunens sagsbehandling og

dokumentation

Børn og unge-udvalgets indstilling

Ankestyrelsens afgørelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren

Sag 4: Plejefamilieadoption af barn på 13 år (§ 9, stk. 4)

Barnets situation

Barnet, der nu er 13 år, har siden det tredje døgn efter

fødslen været anbragt hos sin nuværende plejefamilie.

Plejefamilien vil gerne adoptere.

Barnet giver over for kommunen udtryk for, at det gerne vil

adopteres af plejefamilien.

Det er aldrig lykkes at finde frem til barnets biologiske far.

Mor angav ved fødslen tre forskellige mænd, som alle viste

sig, ikke at være barnets far. Faderskabssagen blev

herefter afsluttet som uoplyst af Familieretshuset og der er

ikke fastsat en far for barnet.

Moren er paranoid skizofren, men erkender ikke sin

sygdom. Hun vil ikke tage imod kommunens hjælp, men er

så dårligt fungerende, at hun ikke kan bo for sig selv.

Der har kun været meget begrænset samvær mellem mor

og barn, og i de seneste tre år har der slet ikke været

samvær, da samværet vurderes at være til skade for

barnet.

Moren har både et yngre og et ældre barn. Begge er

anbragt uden for hjemmet, og moren har intet samvær med

børnene.

Idet kommunen overvejer at rejse en sag om adoption uden

samtykke, udarbejder sagsbehandleren en ny børnefaglig

undersøgelse. Alle oplysninger om moren bliver indhentet

uden hendes samtykke, da hun ikke vil medvirke.

Kommunen får udarbejdet en tilknytningsundersøgelse, der

belyser, at barnet har en tryg tilknytning til sin plejefamilie,

plejefamiliens øvrige familie og netværk. Psykologen

konkluderer, at det vil være skadeligt for barnet, hvis barnet

flyttes fra plejefamilien. Psykologen kan ikke observere

barnet sammen med biologisk mor, da der ikke er samvær.

Relationen til mor vurderes derfor på baggrund af

eksisterende akter, ældre samværsbeskrivelser, samt

barnets egne udtalelser.

I sin anbefaling af adoption lægger udvalget vægt på, at

moren er meget dårligt fungerende, at hun ikke kan tage

vare på sig selv, at det hidtidige samvær har været til skade

for barnet og at samværet gennem de seneste tre år har

været afbrudt.

Udvalget lægger vægt på, at barnet har det godt hos

plejefamilien, trives og udvikler sig. De ligger vægt på, at

barnet vurderes trygt tilknyttet sine plejeforældre og at det

vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning.

Endeligt lægges der vægt på barnets egne udsagn og

ønske om at blive adopteret af sine plejeforældre

Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden

samtykke til plejefamilien efter adoptionslovens § 9, stk. 4.

Ankestyrelsen vurderer, at tilknytningsundersøgelsen

dokumenterer en stærk og tryg tilknytning mellem barnet og

begge plejeforældre.

Forældrenes situation

Samvær med barnet og øvrige

søskende

Kommunens sagsbehandling og

dokumentation

Børn og unge-udvalgets indstilling

Ankestyrelsens afgørelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren

Sag 5: Plejefamilieadoption af barn på 7 år (§ 9, stk. 4

–

genbehandlet efter hjemvisning)

Barnets situation

Barnet, der nu er syv år, har hele livet været anbragt med forældrenes

samtykke

–

først to år på institution og siden fem år hos sin

nuværende plejefamilie. Plejefamilien vil gerne adoptere.

Barnet har intellektuelle udfordringer og er generelt sent udviklet.

Faren, der lider af ADHD og er alkoholiker, giver på et møde med

kommunen samtykke til bortadoption, og kommunen hjælper

efterfølgende far med at komme i kontakt med Familieretshuset.

Moren har et stofmisbrug, hun er voldelig, paranoid skizofren og kan

ikke indgå i sociale fællesskaber. Hun nægter at lade sig behandle,

men har modtaget en behandlingsdom.

Moren har ikke set sit barn siden fødslen og har ikke andre børn.

Far har aldrig set barnet.

Da faren giver samtykke til en frivillig adoption, retter kommunens

undersøgelser sig udelukkende mod moren, ligesom det alene er mor,

der bliver part i sagen om adoption uden samtykke.

Kommunen foretager en ny børnefaglig undersøgelse, hvor

sagsbehandleren indhenter oplysninger uden morens samtykke. Under

udarbejdelsen af undersøgelsen forsøger kommunen ihærdigt at få

moren til at medvirke, men forgæves.

Kommunen får udarbejdet en tilknytningsundersøgelse, hvor

psykologen forholder sig til barnets relation til og tilknytning til

plejeforældrene. Undersøgelsen konkluderer, at der er tale om en

tilknytning, der vil være skadelig for barnet at bryde.

I sin anbefaling af adoption lægger udvalget vægt på, at moren aldrig

har vist interesse for sit barn, at hun er meget syg og ikke frivilligt tager

imod behandling, og at hun er voldelig.

Udvalget lægger videre vægt på, at tilknytningsundersøgelsen

konkluderer, at tilknytningen har antaget en karakter, der vil være

skadelig for barnet at bryde.

Da barnet er anbragt med samtykke, forholder udvalget sig til, at der

også er grundlag for anbringelse uden samtykke.

Ankestyrelsen hjemviser børn og unge-udvalgets indstilling om

adoption uden samtykke, da de vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt

belyst. Ankestyrelsen anmoder om, at den psykologiske undersøgelse

forholder sig til barnets tilknytning til sin biologiske mor samt til barnets

fremtidige tilknytning til plejefamilien og dennes netværk.

Kommunen får udarbejdet den supplerende dokumentation og efter

fornyet indstilling til børn og unge-udvalget og herefter behandling i

Ankestyrelsen, træffes der afgørelse om adoption uden samtykke efter

adoptionslovens § 9, stk. 4.

Forældrenes situation

Samvær med barnet og

øvrige søskende

Kommunens

sagsbehandling og

dokumentation

Børn og unge-udvalgets

indstilling

Ankestyrelsens afgørelse