Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2407977_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4031
Doknr.
422873
Dato
02-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 11. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 606 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 606:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om
adoption uden forældrenes samtykke foregår? Redegørelsen bedes
indeholde en case på et forløb vedr. tvangsbortadoption.”
Svar:
Det er i svaret lagt til grund, at spørgsmålet vedrører adoptioner efter
adoptionslovens § 9, stk. 3, (manglende omsorgsevne hos forældrene) og § 9,
stk. 4, (plejefamilieadoption).
En sag om adoption uden samtykke kan inddeles i fire faser:
1. Det sagsforberedende arbejde i kommunen
2. Indstilling til børn og unge-udvalget
3. Ankestyrelsens sagsbehandling og afgørelse
4. Eventuel domstolsbehandling
1. Det sagsforberedende arbejde i kommunen
En børnesag, som udvikler sig til en sag om adoption uden samtykke, vil
begynde som en anbringelsessag efter serviceloven. Det er et krav, at der er
grundlag for en anbringelse uden samtykke, før adoption uden samtykke efter
§ 9, stk. 3 eller 4, kan komme på tale.
Anledningen til påbegyndelse af en sag efter § 9, stk. 3, vil typisk være, at
kommunens børnefaglige undersøgelse rejser tvivl om, hvorvidt barnets
forældre har tilstrækkelig omsorgsevne. Anledningen til at indlede en sag efter
adoptionslovens § 9, kan også være, at barnet efter at have været anbragt
uden for hjemmet, selv ønsker at blive adopteret. Ydermere kan barnets nære
tilknytning til plejefamilien være anledning til at indlede en sag med hjemmel i
adoptionslovens § 9, stk. 4.
Forud for at kommunen indleder en adoptionssag, skal kommunen tage stilling
til, om en adoption vil være det bedste for barnet, og hvad en adoption vil
kunne give barnet, som en anbringelse ikke vil kunne.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren
2407977_0002.png
Børnefaglig undersøgelse
Som led i sagsoplysningen skal kommunen udarbejde en børnefaglig
undersøgelse. Undersøgelsen skal belyse seks punkter, medmindre et eller
flere af disse ikke er relevante i forhold til det pågældende barn:
Udvikling og adfærd
Familieforhold
Skoleforhold
Sundhedsforhold
Fritidsforhold og venskaber
Andre relevante forhold.
Den børnefaglige undersøgelse skal afdække både problemer og ressourcer
hos barnet, forældrene og netværket. Barnets synspunkter skal inddrages med
passende vægt i forhold til alder og modenhed, og der skal som minimum
afholdes en børnesamtale, så barnet får lov at sige, hvad det mener om den
foreslåede foranstaltning.
Samarbejde med forældrene
Kommunen skal forsøge at få forældrene til at medvirke i en undersøgelse. Der
stilles dog ikke krav om formelt samtykke til udarbejdelsen af en børnefaglig
undersøgelse. Vil forældrene ikke medvirke, kan kommunen uden samtykke
indhente oplysninger fra myndigheder, bosteder, jobcentre, fagfolk med videre.
Undersøgelsens opbygning
Den børnefaglige undersøgelse bygges systematisk op, så den indeholder og
er opdelt i:
En objektiv beskrivelse af situationen. Det skal fremgå, hvem der har
bidraget med oplysninger og hvornår.
En analyse baseret på beskrivelserne og de indhentede oplysninger om
barnet.
En vurdering. Her vurderes der ud fra en afvejning af ressourcer og
problemer i familien, om der er grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i så fald hvilke.
Undersøgelse af forældreevne
Hvis den børnefaglige undersøgelse rejser tvivl om, hvorvidt forældrene har
nogen form for forældreevne, skal forældrenes og barnets forhold undersøges
med inddragelse af en eller flere specialundersøgelser.
Forældrenes situation skal vurderes individuelt, og undersøgelsen af deres
forældreevne vil optimalt set indeholde:
Samtaler med forældrene
Samtaler med barnet (dog afhængigt af barnets alder og modenhed)
Observationer af samspillet mellem barn og forældre
En gennemgang af relevante sagsakter
Yderligere information om barnet eller forældrene fra relevante aktører
Gennemgang af undersøgelsens resultater med forældrene.
Undersøgelsen kan derudover indeholde:
Psykologisk test af forældrene
Psykologisk test af barnet
Observationer af barnet i daginstitution, skole eller lignende
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren
2407977_0003.png
Undersøgelsen skal indeholde en eller flere uafhængige specialundersøgelser
foretaget af for eksempel en psykolog, psykiater, neuropsykolog, almen læge,
speciallæge eller misbrugskonsulent.
Prognosevurdering
I forbindelse med undersøgelsen af forældreevnen skal der også udarbejdes
en prognosevurdering. Den har til formål at vurdere, om det er sandsynligt, at
forældrene kan genvinde eller udvikle forældreevnen. Prognosevurderingen er
afgørende i en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk.
3.
Prognosevurderingen skal inddrage én eller flere specialundersøgelser og
rumme oplysninger om:
Forældrenes livsforløb
Forældrenes psykiske tilstand
Forældrenes intellektuelle funktionsniveau
Omfanget og varigheden af eventuelle misbrug
Eventuelle fysiske sygdomme
Tidligere iværksat behandling
Forældrenes vilje og evne til at ændre de forhold, der påvirker
forældreevnen
Forældrenes eventuelle andre børn og deres trivsel og kontakt til
forældrene
Prognosevurderingen skal vise, om den manglende forældreevne viser sig som
et gentaget mønster på tværs af situationer, tid samt fysisk og psykisk tilstand.
2. Indstillingen til børn og unge-udvalget
Når forvaltningen i en konkret sag vurderer, at adoption vil være til barnets
bedste, at betingelserne for adoption uden samtykke er til stede, og
dokumentationen foreligger, skal sagen indstilles til kommunens børn og unge-
udvalg. Børn og unge-udvalget forholder sig til, om de er enige i forvaltningens
vurdering. Er de det, indstiller de til Ankestyrelsen, at styrelsen træffer
afgørelse om adoption uden samtykke.
Indstillingen til børn og unge-udvalget skal indeholde de sagsakter, som ligger
til grund for forvaltningens vurderinger. Herunder hører den børnefaglige
undersøgelse og undersøgelsen af forældreevnen, prognosevurderingen, de
gennemførte specialundersøgelser samt sagens øvrige akter.
Indstillingen til børn og unge-udvalget skal ikke blot være en redegørelse for de
faktuelle forhold men også en vurdering af, hvorvidt der er er tilstrækkeligt
grundlag for at bortadoptere barnet.
Medlemmerne af kommunens børn og unge-udvalg skal i samråd beslutte, om
de kan anbefale adoption uden samtykke. Sagen kan enten falde her eller gå
videre til Ankestyrelsen.
Kommunens børn og unge-udvalg består af fem medlemmer: to politisk valgte
medlemmer fra kommunalbestyrelsen, byretsdommeren samt to pædagogisk-
psykologisk sagkyndige. Dommeren leder mødet og har ansvar for at
kontrollere, at de nødvendige undersøgelser i sagen er foretaget.
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren
2407977_0004.png
Dommeren kan kræve, at der indhentes flere oplysninger i sagen; fx yderligere
erklæringer om de lægefaglige eller psykologiske forhold. Når det sker, er det
for at sikre, at grundlaget for at vurdere spørgsmålet om forældreevne er så
solidt som muligt.
En indstilling til adoption uden samtykke kræver, at mindst fire af udvalgets fem
medlemmer stemmer for afgørelsen. Inden udvalget beslutter sig, skal
forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, plejeforældrene, barnet og
deres advokater eller bisiddere jf. serviceloven § 68 f, stk. 2, have tilbud om at
udtale sig over for børn og unge-udvalget. Tilbuddet til barnet kan undlades,
hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for
barnet.
Udvalgets indstilling
Indstillingen skal være skriftlig og begrundet, og den skal meddeles alle sagens
parter. Derudover skal der gives meddelelse om indstillingen til kommunen og
Ankestyrelsen. Hvis indstillingen ikke vedtages, gives tilsvarende skriftlig
meddelelse til sagens parter og kommunen.
Børn og unge-udvalgets indstilling til Ankestyrelsen om adoption uden
samtykke er procesledende, og der er således ikke tale om en afgørelse, der
kan indbringes for anden myndighed. Den endelige afgørelse om adoption
uden samtykke træffes af Ankestyrelsen, og denne afgørelse kan indbringes
for domstolene.
Retssikkerhed og advokatbistand
Uanset barnets alder skal barnet have beskikket en advokat, inden børn og
unge-udvalget behandler indstillingen om adoption uden samtykke. Derudover
skal kommunen tilbyde advokatbistand til barnets forældre, uanset om de har
andel i forældremyndigheden, til forældremyndighedsindehaveren, hvis denne
er en anden end forældrene, samt til plejeforældrene, hvis de adopterer barnet
efter adoptionslovens § 9, stk. 4.
Tilbuddet om advokatbeskikkelse er tænkt som en støtte til forældrene, så de
får mulighed for at kende og forstå sagens gang
–
og ikke mindst mulighed for
at gøre indsigelse til sagens faktiske og retslige omstændigheder, inden der
træffes afgørelse om adoption uden samtykke.
Støtte til biologiske forældre
Som en del af kommunens afdækning af forældrenes forhold
–
både i den
børnefaglige undersøgelse og i undersøgelsen af forældreevne eller tilknytning
–
skal kommunen forholde sig til, om forældrene er blevet tilbudt relevant støtte
og behandling. Støtten og behandlingen skal tage afsæt i den konkrete
situation og med afsæt i forældrenes forudsætninger, ressourcer og
vanskeligheder. Hvad der er relevant støtte og behandling, vil derfor afhænge
af, de pågældende forældres konkrete udfordringer i forhold til forældreevne og
udviklingen heraf. Relevant behandling kan eksempelvis være samtaler med
en psykolog eller medicinsk behandling for misbrugsproblemer.
Kommunen skal tydeliggøre, hvilken støtte og behandling forældrene er blevet
tilbudt, hvordan de har taget imod den
–
og med hvilken effekt. I kommunens
sagsmateriale er det væsentligt at få belyst, om forældrene har både vilje og
evne til at ændre de forhold, der gør, at de vurderes at være uden
forældreevne. Ved denne vurdering er det relevant, om forældrene har kunnet
samarbejde om behandlingen, fx ved at tage ordineret medicin eller ved at
overholde aftaler, som er indgået under behandlingsforløbet. Det kan også
være, at forældrene er blevet tilbudt et utal af relevante behandlingsforløb, men
aldrig er mødt op. Kommunen bør i en sådan situation undersøge, hvorfor
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren
2407977_0005.png
forældrene ikke er mødt op
–
og om kommunen har gjort tilstrækkeligt i forhold
til at understøtte forældrenes fremmøde.
Hvis den støtte, forældrene hidtil har modtaget, er utilstrækkelig, bør sagen
udsættes, indtil forældrene har modtaget relevant støtte, og det derfor kan
vurderes, om støtten kan udvikle og forbedre deres forældreevne.
3. Ankestyrelsens sagsbehandling og afgørelse
Ankestyrelsen skal vurdere grundlaget for adoption uden samtykke, og om alle
krav til sagens behandling er overholdt. Ankestyrelsen er ansvarlig for, at alle
materielle betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke er opfyldt,
og at de formelle regler om indhentelse af samtykke og vejledning af de
involverede parter overholdes. Ankestyrelsen er endeligt ansvarlig for, at sagen
er tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret.
På baggrund af kommunens dokumentation vurderer Ankestyrelsen, om der er
grundlag for en anbringelse uden samtykke. For sager efter adoptionslovens §
9, stk. 3, vurderer de, om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forældrene er
varigt uden forældreevne, og for sager efter § 9, stk. 4, vurderer de, om
tilknytningen har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet
at bryde denne.
Ankestyrelsen vurderer bl.a. om undersøgelsen af forældreevne eller
tilknytning er fyldestgørende og aktuel, ligesom sagens øvrige dokumentation
skal være så opdateret som muligt. Er der tale om en fremmedadoption
vurderer Ankestyrelsen, om adoptionen, på trods af et eventuelt familieskifte,
vil give barnet ro og skabe stabilitet og sikkerhed om barnets fremtidige
tilværelse. Er der tale om en plejefamilieadoption forholder Ankestyrelsen sig til
plejefamiliens egnethed til at adoptere barnet og afholder samtale med
plejeforældre om adoptionens retsvirkninger.
Ankestyrelsen skal herudover vurdere, om barnets eget ønske og perspektiv er
tilstrækkeligt belyst
Ankestyrelsen kan bede kommunen om at indhente yderligere oplysninger i
sagen
–
fx om anbringelsens varighed, hyppigheden af kontakten mellem barn
og forældre samt barnets udvikling, hvis styrelsen mener, der er brug for
supplerende oplysninger.
Ankestyrelsen skal sikre, at de formelle procedurer i sagen har været
overholdt. Ankestyrelsen skal påse, om sagens parter har været indkaldt til
mødet i børn og unge-udvalget og sørge for, at parterne også bliver indkaldt til
mødet i Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen påser også, om sagens parter har fået tilbudt den relevante
advokatbistand på de rette tidspunkter i sagens forløb.
Ankestyrelsens afgørelse
Hvis Ankestyrelsen finder, at både de materielle og formelle krav for adoption
uden samtykke er opfyldt, træffer de afgørelsen om frigivelse af barnet til
national adoption.
Ankestyrelsen behandler sager om adoption uden samtykke efter reglerne for
udvidet votering. Det betyder, at sagen behandles på et møde, hvor der
deltager to beskikkede medlemmer, to ankechefer (hvoraf den ene er formand)
samt en adoptionskyndig medarbejder fra Ankestyrelsen. Hertil skal der også
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren
2407977_0006.png
deltage en børnesagkyndig konsulent, som dog ikke har stemmeret. Den
børnesagkyndige konsulent skal være kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri,
psykologi eller pædagogik eller have en lignende relevant uddannelse.
Derudover kan konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som
sagerne vedrører, deltage i møderne uden stemmeret. Afgørelsen træffes med
almindeligt stemmeflertal.
Ankestyrelsen har mulighed for at gøre tre ting:
tiltræde børn og unge-udvalgets indstilling og træffe afgørelse om
adoption uden samtykke
afvise udvalgets indstilling
hjemvise udvalgets indstilling
Ankestyrelsen vil hjemvise en sag, hvis den ikke er tilstrækkeligt oplyst eller
hvis der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl, fx hvis barnets perspektiv ikke er
tilstrækkeligt belyst. Ved en hjemvisning, vil Ankestyrelsen skriftligt redegøre
for, hvilke forhold, der ikke er tilstrækkeligt belyst eller hvilke fejl, der skal rettes
op på. Kommunen bliver pålagt at indhente de fornødne oplysninger eller
udbedre fejlene og indstille sagen til deres børn og unge-udvalg på ny.
Ankestyrelsens afgørelse skal være skriftlig. Ankestyrelsen skal udlevere
afgørelsen til sagens parter eller forkynde den for dem og fremsende den
skriftlige afgørelse til dem og kommunen.
Afgørelsen skal være begrundet. Begrundelsen skal gøre det klart for parterne
og kommunen, hvordan Ankestyrelsen har vurderet sagen. I de tilfælde, hvor
styrelsen træffer afgørelse om, at barnet ikke frigives til adoption, og
Ankestyrelsen altså ikke tiltræder børn og unge-udvalgets indstilling, får
kommunen gennem begrundelsen mulighed for at vurdere, om det vil være
relevant at arbejde videre med en ny indstilling til adoption uden samtykke
–
fx
på et senere tidspunkt eller på et andet grundlag.
Såfremt Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption uden samtykke i en sag
efter adoptionslovens § 9, stk. 3, sender Ankestyrelsen hurtigst muligt efter
afgørelse sagen til Adoptionsnævnet med henblik på matchning af barnet.
Adoptionsnævnet matcher barnet med de bedst egnede adoptanter ud fra
hensynet til barnets bedste. Matchning påbegyndes og effektueres selv om
sagen ankes til domstole.
4. Eventuel domstolsbehandling
Af Ankestyrelsens afgørelse skal det fremgå, at parterne inden for 14 dage
efter modtagelse kan forlange at få sagen indbragt for retten. Ankestyrelsen
kan forlænge fristen, hvis der er gode grunde til det. Hvis en af parterne ønsker
at indbringe sagen for retten, skal Ankestyrelsen sørge for, at det sker inden for
3 uger. Sagen skal først afgøres i byretten, hvorefter afgørelsen kan ankes til
landsretten inden for 4 uger. Retsmøderne foregår for lukkede døre.
Først når sagen eventuelt har været for retten, og ankefristen er udløbet, kan
Ankestyrelsen afslutte sagen og udstede adoptionsbevilling. I sager om
adoption uden samtykke er det Ankestyrelsen, der udfærdiger denne, og de
sørger for skriftligt at informere de biologiske forældre om, når
adoptionsbevillingen er givet.
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om, hvordan processen og forløbet ifm. en sag om adoption uden forældrenes samtykke foregår, til social- og ældreministeren
2407977_0007.png
Det forudsættes, at både by- og landsret prioriterer sager om adoption uden
samtykke på baggrund af deres særlige karakter, så de berammes og fremmes
hurtigst muligt.
Jeg vedlægger en række anonymiserede eksempler på sager om adoption
uden samtykke.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Eksempler på sager om adoption uden samtykke
7