SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvordan harmonerer den nuværende praksis, der i følge Institut for Menneskerettigheders (IMF) undersøgelse "Busser for alle" betyder, at fem ud af seks danske trafikselskaber ikke sikrer, at passagerer med bevægelseshandicap kan tage en spontan og selvstændig bus rejse med artikel 3 f, 9.1 i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap vedr. tilgængelighed, til transportministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Transportministeren

Social- og Ældreudvalget

Folketinget

16. juni 2021

2021-3673

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Social- og Ældreudvalget har i brev af 10. maj stillet mig følgende

spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Spørgsmål nr. 605:

Hvordan harmonerer den nuværende praksis, der i følge Institut

for Menneskerettigheders (IMF) undersøgelse "Busser for alle" be-

tyder, at fem ud af seks danske trafikselskaber ikke sikrer, at passa-

gerer med bevægelseshandicap kan tage en spontan og selvstændig

bus rejse med artikel 3 f, 9.1 i FN's Konvention om rettigheder for

personer med handicap vedr. tilgængelighed, og hvad vil regerin-

gen konkret gøre for, at Danmark kommer til at leve op til konven-

tionens artikler vedr. tilgængelighed, således at "... personer med

handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivel-

ser og transportmuligheder"?

Svar:

Indledningsvist vil jeg bemærke, at trafikselskaberne er ansvarlige

for at sikre en korrekt efterlevelse

af FN’s handicapkonvention, idet

de er direkte forpligtede efter konventionen. Dertil kan de bedst

vurdere, hvad der er behov for i forhold til bussernes indretning i

deres geografiske ansvarsområder.

Jeg har derfor inviteret trafikselskaberne til et møde den 26. au-

gust 2021, hvor vi skal drøfte, hvad der findes af realistiske og ri-

melige tiltag for at fremme tilgængeligheden i bustrafikken.

Jeg kan supplerende bemærke, at rapporten

”Busser for alle”

ikke

anser den kollektive transport for at være et samlet tilbud, men at

de enkelte transportformer derimod betragtes adskilt og ikke som

supplerende eller substituerende transportformer. Jeg finder, at

det kollektive transportnet kan ses som et samlet hele, hvor for-

skellige transportformer kan substituere hinanden. Dermed sagt,

underkender jeg ikke, at der i alle transportformer skal sikres til-

gængelighed i form af en rimelig tilpasning, som FN konventionen

foreskriver.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvordan harmonerer den nuværende praksis, der i følge Institut for Menneskerettigheders (IMF) undersøgelse "Busser for alle" betyder, at fem ud af seks danske trafikselskaber ikke sikrer, at passagerer med bevægelseshandicap kan tage en spontan og selvstændig bus rejse med artikel 3 f, 9.1 i FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap vedr. tilgængelighed, til transportministeren

Side 2/2

Vi har i Danmark prioriteret at sikre en særordning for personer

med mobilitetshandicap i form af individuel handicapkørsel, som

ligeledes er at anse som en del af den kollektive transport i Dan-

mark. Jeg anerkender dog, at individuel handicapkørsel adskiller

sig ved alene at være forbeholdt personer med handicap visiteret af

kommunen, eventuelt ledsaget af personer der ikke er omfattet af

ordningen.

Jeg kan dog forstå på rapporten, at Institut for Menneskerettighe-

der ikke mener, at det er tilstrækkeligt, at vi har en rigtig fin handi-

capordning, hvor personer med permanent eller midlertidigt bevæ-

gelseshandicap køres fra dør til dør. Det er selve den offentligt til-

gængelige bustrafik, som skal være tilgængelig.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht