Transportministeren
Social- og Ældreudvalget
Folketinget
16. juni 2021
2021-3673
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Social- og Ældreudvalget har i brev af 10. maj stillet mig følgende
spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 605:
Hvordan harmonerer den nuværende praksis, der i følge Institut
for Menneskerettigheders (IMF) undersøgelse "Busser for alle" be-
tyder, at fem ud af seks danske trafikselskaber ikke sikrer, at passa-
gerer med bevægelseshandicap kan tage en spontan og selvstændig
bus rejse med artikel 3 f, 9.1 i FN's Konvention om rettigheder for
personer med handicap vedr. tilgængelighed, og hvad vil regerin-
gen konkret gøre for, at Danmark kommer til at leve op til konven-
tionens artikler vedr. tilgængelighed, således at "... personer med
handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivel-
ser og transportmuligheder"?
Svar:
Indledningsvist vil jeg bemærke, at trafikselskaberne er ansvarlige
for at sikre en korrekt efterlevelse
af FN’s handicapkonvention, idet
de er direkte forpligtede efter konventionen. Dertil kan de bedst
vurdere, hvad der er behov for i forhold til bussernes indretning i
deres geografiske ansvarsområder.
Jeg har derfor inviteret trafikselskaberne til et møde den 26. au-
gust 2021, hvor vi skal drøfte, hvad der findes af realistiske og ri-
melige tiltag for at fremme tilgængeligheden i bustrafikken.
Jeg kan supplerende bemærke, at rapporten
”Busser for alle”
ikke
anser den kollektive transport for at være et samlet tilbud, men at
de enkelte transportformer derimod betragtes adskilt og ikke som
supplerende eller substituerende transportformer. Jeg finder, at
det kollektive transportnet kan ses som et samlet hele, hvor for-
skellige transportformer kan substituere hinanden. Dermed sagt,
underkender jeg ikke, at der i alle transportformer skal sikres til-
gængelighed i form af en rimelig tilpasning, som FN konventionen
foreskriver.