Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4145
Doknr.
425659
Dato
01-06-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 7. maj 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 601 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 601:
”Vil ministeren redegøre for udgifterne til indførelse af en lovpligt for
kommunerne til at tilknytte socialrådgivere til alle folkeskoler i Danmark med et
minimum af to dages ugentlig tilstedeværelse? Der henvises til eksisterende
modeller bl.a. i Københavns Kommune, jf. skolesocialrådgiverordningen.”
Svar:
Det fremgår af ”Opgavebeskrivelse
for skolesocialrådgiverne i Borgercenter
Børn og Unge (2019)”,
Københavns Kommune, at skolesocialrådgiverne er
”ansat i Socialforvaltningen,
men har deres daglige gang på skolerne, hvor de
fungerer som frontmedarbejdere for Socialforvaltningen. Lovgivningsmæssigt
arbejder skolesocialrådgiverne både i henhold til SEL § 11 stk. 2 og § 11 stk. 3,
dog primært i henhold til § 11 stk. 2.”
Med udgangspunkt i, at der ifølge Undervisningsministeriet er 1.080 folkeskoler
opgjort som juridiske enheder, skønnes der at være behov for at ansætte 432
socialrådgivere (1.080 * 2/5). Med en lønudgift til en socialrådgiver på 475.325
kr. (2021 pl) og et overhead på 20 pct. kan udgiften estimeres til omkring 250
mio. kr. årligt.
Tages i stedet udgangspunkt i antallet af folkeskoler opgjort som afdelinger,
skønnes der at være behov for at ansætte 504 socialrådgivere til i alt 1.260
folkeskoler. Udgiften kan i dette tilfælde estimeres til omkring 290 mio. kr. årligt.
Beregningen afspejler en forudsætning om, at hver socialrådgiver er tilknyttet
skolerne med to dages ugentlig tilstedeværelse på fuld tid, og at
tilstedeværelsen ikke kræver afledt arbejde herudover. Det skal dog
bemærkes, at det følger af opgavebeskrivelsen fra Københavns Kommune, at
skolesocialrådgiverne også vil skulle anvende tid til intern koordinering, og det i
nogle situationer, blandt andet i forbindelse med skolernes ferier eller
spidsbelastningsperioder i egen BBU-enhed, forventes at
skolesocialrådgiverne varetager konkrete myndighedsopgaver.
1