SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 6/5-21 om forholdene på de danske opholdssteder og institutioner for anbragte børn, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samråd om forholdene på

døgninstitutioner og opholdssteder

06-05-2021

Kl. 13.00-14.00

Mødelokale S-092

12 min (2600 ord)

Besvarelse af samrådsspm. V og W

Social- og Ældreudvalget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål V

Hvordan mener ministeren, at regeringens udspil, der lægger

op til flere og tidligere anbringelser, kan hjælpe anbragte

børn, når systemet allerede i dag svigter anbragte børn og

unge, der beder om hjælp fra systemet ved at anmelde vold

og magtanvendelser, som det bl.a. fremgår af TV2-

dokumentaren

”Nødråb

fra børnehjemmet”.

Samrådsspørgsmål W

Hvad er ministerens holdning til, at nogle børn, der er

anbragt udenfor hjemmet, bliver behandlet på den måde, vi

så i TV2-dokumentaren

”Nødråb

fra børnehjemmet

”

når

systemet netop har anbragt børnene uden for hjemmet med

henblik på at sikre dem en tryg og stabil barndom og

ungdom, og er ministeren enig i, at systemet svigter sårbare

børn og deres familier?

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om at sende sit talepapir fra samrådet den 6/5-21 om forholdene på de danske opholdssteder og institutioner for anbragte børn, til social- og ældreministeren

Indledning



Tak for ordet og muligheden for at drøfte et emne, som

ligger mig og regeringen meget på sinde: Hvordan vi

sikrer, at udsatte børn og unge får den bedste støtte og

omsorg, og at alle børn og unge vokser op i et trygt hjem.



I samrådsspørgsmålene V og W bliver jeg bedt om at

forholde mig til forholdene på opholdssteder og

døgninstitutioner efter TV-2

dokumentaren ”Nødråb

fra

børnehjemmet”, samt hvordan regeringens udspil

”Børnene Først” forholder sig til de problemstillinger, som

dokumentaren sætter fokus på.



Jeg har for nylig været i samråd om dette emne. Der vil

således være nogle gentagelser for de af jer, der også

deltog eller så med sidst.



Men ikke desto mindre ser jeg frem til en time med nogle

gode drøftelser.

Børnene Først og ambitionerne på anbringelsesområdet



Som jeg også indledte med at slå fast på sidste samråd,

skal børn og unge naturligvis ikke anbringes på

anbringelsessteder, hvor de ikke kan få den rette støtte

og omsorg.



Dokumentaren viser desværre, at der er en række

anbringelsessteder, hvor der har været gjort unødig brug

af magtanvendelser, samtidig med at magtanvendelserne

ikke er blevet indberettet, som de skal.



Dokumentaren viser også, at der er anbringelsessteder,

hvor kvaliteten af indsatsen og personalets faglighed

simpelthen ikke har været god nok.



Derudover så vi, at de børn og unge, der var modige

nok til at tale højt i dokumentaren, generelt havde en

oplevelse af, at de ikke blev lyttet til eller troet på.



Det er ikke godt nok.



Vi skylder de udsatte børn og unge at tage os godt af

dem, når de bliver anbragt uden for hjemmet. Ellers er det

et dobbelt svigt



Vi skylder dem også, at de bliver hørt og taget alvorligt.



Dette er kerneelementet i regeringens udspil Børnene

Først; Børn skal anerkendes i deres egen ret og som

selvstændige individer med egen stemme og rettigheder,

som man ikke kan forbigå.



At der er nogle anbringelsessteder, hvor kvaliteten og

fagligheden ikke er høj nok, er dog ikke ens betydende

med, at vi ikke generelt skal sætte tidligere ind, så alle

børn kan få en chance for en tryg og stabil barndom.



Vi skal både sørge for, at flere af de allermest udsatte

børn, som har behov for et nyt hjem, får det, og vi skal

sørge for bedre kvalitet og mere stabilitet i

anbringelserne.



Som jeg også pointerede sidst, er dette ikke et

enten/eller. Det er et både/og.



At give alle børn retten til et trygt hjem er en stor og

markant ambition. Der er mange problemer og

udfordringer. Det viser dokumentaren også.



Vi løser ikke dem alle på én gang med ét udspil. Men

med Børnene Først tager vi et markant første skridt.

Flere og tidligere anbringelser



Der bliver spurgt ind til, hvordan flere og tidligere

anbringelser kan hjælpe, når dokumentaren viser, at

nogle af de anbragte børn er blevet svigtet af systemet.



Vi ved, at dem der anbringes første gang som teenagere,

klarer sig dårligere end dem, der har været anbragt som

små. De får en kortere uddannelse, er oftere på

kontanthjælp og kæmper mere med kriminalitet og

misbrug end tidligt anbragte.



Samtidig viser statistikkerne, at de fleste anbringelser i

dag sker blandt store børn. Vi anbringer næsten syv

gange så mange 16-årige som etårige, toårige eller

treårige.



Når et barn bliver anbragt, viser tallene, at der ofte har

været en lang periode forinden med underretninger og

forebyggende foranstaltninger.



Omkring 80 pct. af de førstegangsanbragte børn i alderen

3-17 år, som blev anbragt uden for hjemmet i 2018,

havde i årene op til anbringelsen modtaget en

forebyggende indsats.



Ankestyrelsen undersøgte i 2019 fire kommuners praksis

i sager om tvangsanbringelse. Her svarede de

deltagende kommuner selv, at de først afprøver alle

forebyggende støttemuligheder, før de vælger at indstille

til en anbringelse uden samtykke.



Det vidner om, at anbringelse alt for ofte bliver betragtet

som sidste udvej. Og hver gang vi giver forældrene en ny

chance, og de stadig ikke lykkes med at skabe et godt og

trygt hjem

–

så er der et barn, der betaler prisen.



Til sidste samråd brugte jeg et eksempel fra

dokumentaren, som jeg gerne vil fremhæve igen.



I dokumentaren fortæller en ung dreng, hvordan han

bliver anbragt efter at have har begået et væbnet røveri i

den lokale brugs.



Dette står for mig som et klart eksempel på en dreng,

der skulle have haft noget mere hjælp tidligere. Meget

tidligere endda.



Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om, at man

som ung er kommet ud på et alvorligt sidespor, når man

begår et våbnet røveri(!).



Der må have været en lang række skridt, inden det ender

med væbnet røveri, hvor voksne omkring barnet burde

have grebet ind og sørget for hjælp.



Vi vil med regeringens udspil sikre, at børn, der har brug

for at få et nyt hjem, får det tidligere, end de får det i dag.



Hjælpen SKAL komme, inden problemerne vokser sig for

store. Det skylder vi børnene.

Barnets stemme og rettigheder



Når det så er sagt, vil jeg gerne gøre det meget klart, at

de svigt, vi ser i dokumentaren, ikke må kunne finde

sted.



Derfor har regeringen også med Børnene Først spillet ud

med 43 initiativer, der har til formål at sikre et trygt hjem

og flere rettigheder til alle børn i Danmark.



Som det forhåbentlig står meget klart af Børnene Først

vil regeringen sætte barnets rettigheder først. Børn skal

anerkendes i deres egen ret og som selvstændige

individer med egen stemme og rettigheder, som man ikke

kan forbigå.



Børn og unges mening, håb og drømme skal bæres med

ind i sagsbehandlingen, så de oplever, at de anbringes et

sted, der giver mening, og hvor matchet er bedst.



Derudover skal de mødes af et system, hvor de oplever

at blive lyttet til, taget alvorligt og ikke mindst troet på.



Det var nedslående at se, at de børn og unge, der var

modige nok til at tale højt i dokumentaren, ikke

oplevede, at de blev troet på eller taget alvorligt.



Når børn råber højt om noget så alvorligt som vold og

magtanvendelser, SKAL de lyttes til.



Hvad jeg så i dokumentaren var en overdreven brug af

magtanvendelser og et for nogle af de ansatte trist

børnesyn. Og det er simpelthen ikke i orden.



Anbringelsessteder har udsatte børn og unge i deres

varetægt. Dem skal vi selvsagt passe særligt på.



Der skal naturligvis altid være mindst mulig brug af magt.



En magtanvendelse må kun bruges undtagelsesvist og

må ALDRIG erstatte omsorg og en socialpædagogisk

indsats.



I dag er reglerne sådan, at i de tilfælde, hvor man som led

i varetagelsen af den daglig omsorg er nød til at anvende

magt, skal der ske en indberetning og registrering af

magtanvendesen.



Som jeg også sagde sidste gang, ved vi desværre fra

den fra nyligt offentliggjorte evaluering af

voksenansvarsloven, at indberetningsskemaerne som

oftest ikke indeholder en udtalelse fra barnet eller den

unge, som der ellers er mulighed for.



Vi vil derfor sikre os, at barnets eller den unges

opfattelse af en konkret magtanvendelse bliver hørt og

indgår i indberetningen.



Dette vil vi gøre ved at stille et nyt krav om, at det

fremgår af indberetningen, hvorfor der ikke er en

udtalelse fra barnet eller den unge.



Det skal fremgå klart, om barnet eller den unge ikke har

ønsket at udtale sig eller ikke har haft mulighed for det.



Vi vil også stille et nyt krav om, at der ifm. med en

anbringelse udleveres skriftligt materiale til børnene og

deres familier om deres rettigheder og klageadgange.



Heldigvis viser evalueringen os, at voksenansvarsloven

- som trådte i kraft i 1. januar 2017 og sætter rammerne

for adgangen til at anvende magt og foretage indgreb

overfor anbragte børn og unge - har ført gode ting med

sig.



Evalueringen viser, at anbringelsessteder og socialtilsyn

generelt oplever, at voksenansvarsloven har bidraget til et

øget fokus på at undgå magtanvendelser, samt har haft

en positiv betydning for håndteringen af magtanvendelser

og konfliktsituationer.



Evalueringen viser også, at voksenansvarsloven

overordnet set har givet en sådan klarhed over ansvar og

handlemuligheder, at personalet kan handle i

overensstemmelse med lovens indhold og intentioner.



Evalueringen peger på, at magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten generelt først

forekommer, når alle muligheder for frivillig medvirken er

afprøvet, og at det ikke erstatter omsorg og en

socialpædagogisk indsats.



Nu skal vi så sikre os, at dette er gældende praksis på

ALLE anbringelsessteder, og at vi får gjort op med de

brodne kar, der ikke handler i overensstemmelse med

loven.



Som jeg også nævnte sidst, kommer vi til at følge op på

resultaterne af evalueringen af voksenansvarsloven. I

forbindelse med, at jeg oversendte evalueringen til

Socialudvalget og Retsudvalget, gjorde jeg det klart, at vi

senere på året inviterer til en drøftelse heraf.

Magtanvendelser som ikke bliver indberettet til

socialtilsynet



Magtanvendelse eller andre indgreb i

selvbestemmelsesretten skal som sagt registreres og

indberettes

–både

til socialtilsynet og til den anbringende

kommune. Det står meget klart i loven.



Jeg er derfor også dybt forarget over, at nogle

anbringelsessteder ikke indberetter, som de skal.



Det er naturligvis helt afgørende, at socialtilsynet og

kommunen får kendskab til disse oplysninger og

episoder, så de kan føre et ordentligt og effektivt tilsyn



Nå det så er sagt, mener jeg også, at dokumentaren

viser, at der er nogle kommuner, som har sovet i timen.



Den anbringende kommune skal føre løbende tilsyn med

barnets eller den unges forhold, når barnet eller den unge

er anbragt uden for hjemmet

–

det kaldes det

personrettede tilsyn og skal foretages minimum to gange

årligt.



Tilsynet skal som udgangspunkt bl.a. bestå i en samtale

med barnet eller den unge, og så vidt muligt gennemføres

uden tilstedeværelse af personer fra anbringelsesstedet.



Hvis barnet her fortæller om magtanvendelser, som

kommunen ikke er blevet oplyst om, bør kommunen

selvsagt følge op på dette.



På samme vis bør alle medarbejdere på

anbringelsessteder eller andre voksne omkring barnet

råbe højt, hvis de oplever, at noget ikke er, som det skal

være. Vi har alle et ansvar.



Som noget nyt foreslår regeringen også med Børnene

Først, at alle børn og unge, som er anbragt på en

institution, skal have ret til et tilbud om en

venskabsfamilie, som de selv vælger. Dette vil

forhåbentligt give barnet et sted, hvor de føler sig trygge

til at fortælle, hvis alt ikke er, som det skal være.



Jeg vil også meget gerne ligesom sidst fremhæve

whistleblowerordningen, der giver beboere, pårørende,

ansatte og andre mulighed for anonymt at rette

henvendelse til socialtilsynet, hvis de oplever

bekymrende forhold i et tilbud.



Vi ved, at ordningen bliver brugt i stigende grad, og vi

ved, at socialtilsynene får værdifulde oplysninger via

ordningen.



Når socialtilsynet bliver orienteret om f.eks. svigt eller

overdrevent brug af magt, er det selvsagt helt nødvendigt,

at det tages alvorligt.



Socialtilsynet skal ved alle henvendelser om bekymrende

forhold tage stilling til, hvilken reaktion henvendelsen

giver dem anledning til.



Jeg vil i samme ombæring gerne understrege, at flere af

de tilbud, der indgår i dokumentaren, som følge af netop

Socialtilsynets reaktion i dag faktisk er lukket. Det gælder

fx opholdsstederne Fredsø og Nelton.



Dokumentaren viser dog også, ligesom andre tidligere

sager, at der er behov for, at socialtilsynene får flere

muskler, så det sikres, at tilbuddene lever op til de

kvalitetskrav, som stilles til dem.



Jeg er derfor rigtig glad for, at regeringen og flere af

folketingets partier netop har indgået Aftale om styrkelse

af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med

sociale tilbud.



Med aftalen styrker vi rammerne for socialtilsynets

arbejde, så socialtilsynet får bedre mulighed for at gribe

ind over for sociale tilbud, hvor kvaliteten ikke er i orden.

Kvaliteten på opholdssteder og institutioner og bedre

anbringelser



Det giver sig selv, at kvaliteten skal være i orden på vores

anbringelsessteder.



Når børn og unge anbringes overgår omsorgen fra

forældre til personalet på anbringelsesstederne.



Det skal således være mennesker med rette

kompetencer og hjertet på det rette sted, der skal passe

på vores udsatte børn og unge.



Vi skal sørge for, at der er voksne omkring barnet, som

forstår barnets eller den unges behov og kan støtte det i

hverdagen.



Vi er lige nu i gang med en større evaluering af hele det

specialiserede socialområde og blandt andet

opholdssteder for anbragte børn og unge. Her kigger vi

netop også på uddannelsesniveau og kompetencer hos

medarbejderne.



Udover at kvalitet naturligvis handler om faglighed, mener

jeg også, at kvalitet handler om, at der er tryghed og

stabilitet.



I dokumentaren så vi nogle unge mennesker, der i den

grad mangler stabilitet og ro.



En af de unge drenge, vi møder, har været anbragt fire

forskellige steder på tre år.



Vi vil med Børnene Først sørge for, at anbragte børn og

unge får en langt mere stabil opvækst i trygge rammer,

hvor de kan slå rod og danne trygge relationer



Vi vil derfor sørge for, at der bliver færre skift i anbragte

børns liv og voksne man kan stole på.



Derudover mener vi, at der skal færre forskellige

myndighedspersoner i barnets liv. Alt for mange udsatte

børn efterlades med ansvaret for at skabe sammenhæng

i eget liv og sag, når sagsbehandleren ofte skiftes ud.



Vi skal sikre mere kontinuitet for børnene og færre

sagsbehandlerskift, så barnet eller den unge ved, hvor de

kan henvende sig, hvis de ikke trives.



Vi foreslår med Barnets Lov et nyt princip om færrest

mulige voksne myndighedspersoner omkring barnet.



Vi vil også styrke anbragte børn og unges retssikkerhed

ved at give dem ret til en second opinion, så de får mere

at skulle have sagt i deres egen sag.



Konkret foreslår vi, at anbragte børn og unge over 10 år

får en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen

mod barnet eller den unges vilje beslutter, at der skal ske

skift af anbringelsessted eller hjemgivelse.

Afslutning (opsummering)



Jeg vil afslutningsvist slutte af med samme opsummering

som sidst:



Vi vil i regeringen både sørge for, at flere af de allermest

udsatte børn, som har behov for et nyt hjem får det, og vi

vil sørge for bedre kvalitet og mere stabilitet i

anbringelserne.



Vi vil sætte ind med hjælpen tidligt, og det betyder, at der

er børn, der skal anbringes tidligere, end de bliver i dag.



Med Barnets Lov vil vi give børn stemme mere vægt og

indflydelse på egen sag. Og så skal vi have et moderne

børnesyn, der afspejler sig i loven såvel som i

behandlingen af børn og unge.



Derudover kommer vi til at følge op på evalueringen af

voksensansvarsloven ved fx at sætte krav om, at det skal

fremgå klart af indberetningsskemaerne, hvorfor der ikke

er en udtalelse fra barnet eller den unge.



Regeringen ved godt, at Børnene Først løser ikke alle

problemer. Men vi mener, at det er et ambitiøst skridt i

den rigtige retning.



Hertil kommer evalueringen af det specialiserede

socialområde, som skal sikre et langsigtet kvalitetsløft af

det specialiserede socialområde, herunder også

børneområdet.