Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2265012_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9856
Doknr.
320504
Dato
21-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren oplyse om magistratsmedlemmer (rådmænd) kan få eftervederlag, og
hvilket juridisk grundlag dette i givet fald hviler på?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglerne om eftervederlag til borgmestre m.fl., herunder magi-
stratsmedlemmer, er reguleret i § 20 i bekendtgørelse nr. 1769 af 27. december 2018
om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv (vederlagsbe-
kendtgørelsen). Reglerne er udstedt i medfør af § 34, stk. 1, i lov om kommunernes
styrelse (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019).
Det følger således af vederlagsbekendtgørelsens § 20, stk. 1, jf. stk. 2, at der til et magi-
stratsmedlem ydes eftervederlag med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, magi-
stratsmedlemmets sammenhængende funktionstid har varet, svarer til halvanden
gange det sidst ydede månedlige magistratsmedlemsvederlag, dog højest svarende til
12 gange det sidst ydede månedlige vederlag. Der kan således maksimalt ydes efterve-
derlag svarende til en funktionstid på 8 år.
I den sammenhængende funktionstid medregnes, foruden funktionstid som magi-
stratsmedlem, funktionstid som borgmester, udvalgsformand i en kommune med delt
administrativ ledelse og som regionsrådsformand, jf. vederlagsbekendtgørelsens § 20,
stk. 2.
Eftervederlaget udbetales i henhold til nærmere fastsatte regler herom i vederlagsbe-
kendtgørelsens § 20, stk. 3.
Der ydes ikke eftervederlag, hvis et fratrådt magistratsmedlem enten umiddelbart eller
i løbet af eftervederlagsperioden tiltræder som borgmester (herunder formand for et
stående udvalg i en kommune med delt administrativ ledelse), medlem af Folketinget,
minister, regionsrådsformand, eller på ny tiltræder som magistratsmedlem, jf. veder-
lagsbekendtgørelsens § 20, stk. 4.
For nærmere om eftervederlag til magistratsmedlemmer kan jeg henvise til Social- og
Indenrigsministeriets vejledning nr. 9017 af 7. januar 2019 om vederlag, diæter, pen-
sion m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, kapitel 5, afsnit 5.3.
Det anførte gælder i landets eneste magistratsstyrede kommune, Aarhus Kommune,
for borgmesteren og de fem magistratsmedlemmer, der forestår en magistratsafdeling
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om magistratsmedlemmer kan få eftervederlag, og hvilket juridisk grundlag dette i givet fald hviler på, til social- og indenrigsministeren
2265012_0002.png
(rådmænd). Aarhus Kommune har senest ved brev af 10. november 2017 fået dispen-
sation efter § 65 c, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, til i indeværende valgperiode
at have yderligere tre medlemmer af magistraten, som ikke forestår en magistratsafde-
ling. Disse tre magistratsmedlemmer, der ikke kaldes rådmænd, vederlægges i over-
ensstemmelse med dispensationen med 10 pct. af borgmesterens vederlag og ydes ikke
eftervederlag på grundlag af medlemskabet af magistraten.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2