Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2402389_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3802
Doknr.
419340
Dato
26-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 584 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 584:
”Vil
ministeren oplyse, hvor meget en kommune får i refusion ved 6 børn
anbragt (2+2+2) og til en gennemsnitspris pr. døgn på 5.000 kr. pr barn, og vil
ministeren oplyse, hvilke yderligere refusionsmuligheder der er for en
kommune i forbindelse med anbringelse af børn?”
Svar:
Spørgsmålet forudsættes at omfatte belysning af refusionen for udgifter til tre
børnefamilier med hver to anbragte børn. Forudsat, at der ikke er andre
udgifter efter serviceloven til hver af de tre børnefamilier, vil kommunen være
berettiget til statsrefusion efter den centrale refusionsordning, jf.
beløbsgrænser og refusionsprocenter som nævnt i svaret på SOU alm. del
spørgsmål 582.
Ud af den samlede udgift ved hver familie på 3.650.000 kr. ved to børn i en
familie, der er anbragt i et år, vil statsrefusion udgøre 1.587.500 kr. årligt for
udgifterne til hver af familierne, svarende til i alt 4.762.500 kr. for alle tre
familier og dermed seks børn. Beregningen i eksemplet her er foretaget med
udgangspunkt i udgiften til en anbringelse hele året for hvert af børnene.
I det omfang kommunen har udgifter til indsatser i hjemmet til hjemmeboende
søskende og eller udgifter til f.eks. en støtteperson til
forældremyndighedsindehaveren eller anden form for støtte, der skal medvirke
til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen med henblik på at
støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den unge ved en
eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under
anbringelsen, vil kommunens udgifter hertil kunne tillægges
anbringelsesudgifterne, og refusionen vil så skulle beregnes for de samlede
udgifter, jf. refusionssatser beskrevet i SOU alm. del
spørgsmål 582, idet
udgifterne til en børnefamilie kan sammenlægges og opgøres som én
refusionssag.
Ud over reglerne om refusion af udgifter efter den centrale refusionsordning
gælder:
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om, hvor meget en kommune får i refusion ved 6 børn anbragt (2+2+2) og til en gennemsnitspris pr. døgn på 5.000 kr. pr barn, til social- og ældreministeren
2402389_0002.png
Staten refunderer efter servicelovens § 177, stk. 1, nr. 3, 50 pct. af
kommunernes udgifter til advokatbistand, jf. servicelovens § 72, til
forældremyndighedsindehavere i sager, hvor der kan blive tale om at træffe
beslutning om et barns anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra
denne. Endvidere refunderes udgifter til advokatbistand i sager om
gennemførelse af en undersøgelse under ophold på institution samt
undersøgelse eller behandling ved indlæggelse på sygehus uden samtykke, i
sager om opretholdt eller videreført anbringelse, i sager om anbringelse på
delvist lukkede døgninstitutioner, delvist lukkede afdelinger på
døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, i
sager om ændring af anbringelsessted uden samtykke, ved sager om
tilbageholdelse på en døgninstitution eller et opholdssted, ved beslutninger om
brev- og telefonkontrol og beslutninger om afbrydelse af samvær mv., til
forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, i sager om afbrydelse af
samvær med denne forælder, til unge, der er fyldt 12 år ved foranstaltninger
uden samtykke, samt til forældremyndighedens indehaver, den unge, der er
fyldt 12 år, samt plejeforældrene ved sager om flytning eller hjemtagelse fra
privat familiepleje.
Staten refunderer efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 2, fuldt ud en kommunes
udgifter til anbringelse af et uledsaget flygtningebarn, dog længst indtil det
fyldte 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Endvidere refunderer staten efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, fuldt ud en
kommunes udgifter til en anbringelse i et døgnophold for flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge, som inden 24 måneder efter datoen for
opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 584: Spm. om, hvor meget en kommune får i refusion ved 6 børn anbragt (2+2+2) og til en gennemsnitspris pr. døgn på 5.000 kr. pr barn, til social- og ældreministeren
2402389_0003.png
Bilag:
Svar på SOU alm. del
spm. 582
3