Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3780
Doknr.
419080
Dato
26-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 578 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 578:
”Vil ministeren redegøre for, om der er nogle offentlige botilbud, der
gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser blandt sine beboere og deres
pårørende, og herunder hvor mange tilbud der i så fald gør det.”
Svar:
Der er i serviceloven ikke fastsat regler om, at offentlige botilbud skal
gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser blandt sine beboere og deres
pårørende.
Der findes heller ikke centralt indsamlede oplysninger om gennemførelsen af
brugertilfredshedsundersøgelser blandt beboere på botilbud og deres
pårørende. Social- og Ældreministeriet har derfor ikke oplysninger om, hvor
mange tilbud der gennemfører brugertilfredshedsundersøgelser.
I forbindelse med Evalueringen af det specialiserede socialområde er Social-
og Ældreministeriet i gang med pilotteste en brugertilfredshedsundersøgelse
blandt voksne på botilbud og botilbudslignende tilbud samt voksne, som
modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem. Undersøgelsen skal være med
til at belyse borgernes tilfredshed med den støtte, som de modtager, samt
deres tilfredshed med visitationsprocessen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1