Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2398965_0001.png
Folketingets Social- og ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3736
Doknr.
419785
Dato
21-05-2021
Folketingets Social- og ældreudvalg har d. 27. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 566 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 566:
”Vil ministeren fremsende en oversigt over, hvordan der på kommunalt plan
informeres om retten til frit valg (fritvalgsordningen), når en borger visiteres til
hjemmehjælp og plejebolig?
Opgørelsen bedes være opdelt på de enkelte kommuner med beskrivelse af,
hvilke retningslinjer kommunen bruger, det vil sige skriftlig eller mundtlig
information, og om informationen kun tilfalder borgeren eller også inkluderer
eventuelle pårørende”.
Svar:
Social- og Ældreministeriet har ikke oplysninger på kommunalt niveau om,
hvordan der informeres om retten til frit valg, når en borger visiteres til
hjemmehjælp og plejebolig.
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra KL, som oplyser:
”KL fører ikke statistik på, hvordan hver enkelt kommune vælger at informere
om frit valg af leverandør til personlig og praktisk hjælp. KL noterer sig, at ifølge
Vejledning nr. 2 til Serviceloven, er kommunalbestyrelsen, som led i
kommunalbestyrelsens generelle pligt til at oplyse om mulighederne for frit at
vælge leverandør, forpligtiget til at oplyse modtagere af hjemmehjælp om,
hvilke godkendte leverandører af hjælpen borgeren kan vælge imellem.
”Det
kan f.eks. ske på kommunens hjemmeside, mundtligt eller ved udlevering af en
folder. Kommunalbestyrelsen skal imidlertid sikre, at informationen tilpasses
den enkelte borgers forudsætninger”.
Det giver kommunerne mulighed for at
tilrettelægge deres informationsindsats, alt efter hvad der vurderes mest
hensigtsmæssigt.”
Jeg kan desuden oplyse, at der på plejehjemsoversigtens hjemmeside
informeres om fritvalgsreglerne ved visitation til plejebolig, og at
kommunalbestyrelsen efter § 5 i bekendtgørelse om frit valg af leverandør af
hjemmehjælp og fritvalgsbevis skal informere borgerne, når muligheden for at
anmode om et fritvalgsbevis er til stede.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om, hvordan der på kommunalt plan informeres om retten til frit valg (fritvalgsordningen), når en borger visiteres til hjemmehjælp og plejebolig, til social- og ældreministeren
2398965_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2