Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2399718_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3752
Doknr.
419078
Dato
21-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 26. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 555 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 555:
”Vil ministeren kommentere formanden for Muskelsvindfonden, Simon
Toftgaard Jespersens indlæg,
”Findes
en nedre grænse for et værdigt
ungdomsliv?” bragt på Muskelsvindfondens hjemmeside den 23. april 2021?
https://muskelsvindfonden.dk/artikler/findes-en-nedre-graense-for-et-
vaerdigtungdomsliv/”
Svar:
Den sag, der er beskrevet i artiklen, gør et stort indtryk på mig.
Velfærd er, at vi tager os af hinanden, hvis vi får brug for hjælp. Derfor skal
vores velfærdssystem netop også understøtte de mennesker, der har et
hjælpebehov, som gør dem ude af stand til at klare sig selv på egen hånd i
deres hverdag.
Intentionen med hjælperordningerne er, at de skal skabe grundlag for fleksible
ordninger, der tager udgangspunkt i borgerens hjælpebehov og
selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Derfor har jeg igangsat et internt arbejde i Social- og Ældreministeriet med at
se på hjælperordningerne.
For det skal ikke være en kamp at få den nødvendige hjælp, og intet menneske
er tjent med en tilværelse, hvor man ikke har mulighed for at leve et
selvstændigt liv.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1