Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3651
Doknr.
419896
Dato
21-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 552 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF).
Spørgsmål nr. 552:
”Giver ministerens svar på spørgsmål 212 (alm. del), der viser, at antallet af
nytilkendelser af BPA-ordninger næsten er halveret fra 2016 til 2019,
ministeren anledning til at rette op på den praksis omkring tilkendelser, der
tydeligvis er skredet?”
Svar:
Hvis et menneske har behov for en særlig hjælp og efter en konkret og
individuel vurdering opfylder lovgivningens krav, skal man selvfølgelig have
den hjælp, der modsvarer hjælpebehovet. For det skal ikke være en kamp at få
hjælp, og ingen mennesker skal lades alene fra systemets side med udækkede
hjælpebehov.
Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at der fra centralt hold ikke er vedtaget
ændringer af lovgivningen, der har til hensigt at indsnævre personkredsen for
hjælperordningerne efter §§ 95 og 96.
Men udviklingen på området for servicelovens hjælperordninger er noget, jeg
følger meget tæt. Før, at vi kan drage nogen konklusioner, har vi dog brug for
at komme til bunds i problemstillingerne på området.
Jeg har derfor igangsat et internt arbejde med at se på hjælperordningerne og
kortlægge problemstillingerne på området.
Samtidig er hjælperordningerne ressourcekrævende, og derfor er vi også i
gang med at løfte kommunernes økonomi og har allerede gjort dette med mere
end 3 mia. kr. i de seneste to økonomiaftaler med kommunerne.
For intentionen med hjælperordningerne er, at de skal skabe grundlag for
fleksible ordninger, der tager udgangspunkt i borgerens hjælpebehov og
selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Og denne intention vil jeg fortsætte med at værne om.
1