Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2273212_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 10568
Doknr.
328518
Dato
04-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 55 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 55:
”Når
socialtilsynet foretager en faglig vurdering og konkluderer, at den generelle kvali-
tet i tilbuddet eller plejefamilien er utilstrækkelig, på hvilket grundlag gør de så det, og
hvordan sikres barnets tarv - har man f.eks. givet plejefamilien supervision, efterud-
dannelse eller andet, hvis barnets udfordringer har ændret sig?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der både spørges til socialtilsynets vurdering af den
generelle faglige kvalitet i et tilbud eller en plejefamilie og til, hvordan man håndterer
en situation, hvor støttebehovene for et anbragt barn i en plejefamilie ændrer sig i lø-
bet af en anbringelse.
Jeg vil til en start gøre opmærksom på, at socialtilsynets vurdering af den generelle
kvalitet i et tilbud eller hos en plejefamilie sker på baggrund af en samlet faglig vurde-
ring, der ikke påvirkes af vurderingen af konkrete børns støttebehov.
Vurderingen af, om et tilbud eller en plejefamilie har en tilstrækkelig generel kvalitet
til at være godkendt, sker ud fra en samlet, faglig vurdering. Socialtilsynet anvender
kvalitetsmodellen, når de vurderer kvaliteten i et tilbud eller en plejefamilie. Kvalitets-
modellen indeholder 7 temaer om bl.a. selvstændighed og relationer, sundhed og triv-
sel, kompetencer og fysiske rammer. Kvalitetsmodellen er en ramme og et redskab,
der giver socialtilsynet mulighed for at have en dialog med tilbuddet eller plejefamilien
på et systematisk grundlag. Ud over at anvende kvalitetsmodellen og være i dialog med
tilbuddet eller plejefamilien, kommer socialtilsynet på tilsynsbesøg minimum én gang
årligt, hvor de også taler med den/de anbragte børn og unge i plejefamilien eller bebo-
erne på tilbuddet. Derudover indhenter socialtilsynet også oplysninger fra andre rele-
vante kilder.
Socialtilsynet godkender plejefamilier efter tre kategorier alt efter hvilke opgaver, som
familien vurderes at kunne varetage:
’Almene’ plejefamilier
godkendes til at kunne va-
retage omsorgen for børn med lette til moderate støttebehov, ’forstærkede’
plejefami-
lier godkendes til at kunne varetage omsorgen for børn og unge med moderate til
svære støttebehov, og ’specialiserede’ plejefamilier
godkendes til at varetage omsorgen
for børn og unge med svære støttebehov.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 55: Spm. om på hvilket grundlag socialtilsynet foretager en faglig vurdering og konkluderer, at den generelle kvalitet i tilbuddet eller plejefamilien er utilstrækkelig, til social- og indenrigsministeren
2273212_0002.png
Der kan være situationer, hvor et barns støttebehov ændrer sig i løbet af en anbrin-
gelse. I sådanne tilfælde skal kommunen sætte ind med efteruddannelse, støtte og su-
pervision til plejefamilien, som kan være suppleret af støtte eller behandling til det an-
bragte barn, med henblik på at undgå et skift i anbringelsen, hvis det er til barnets
bedste. Det er her barnets tarv, der er i centrum, herunder hensynet til kontinuitet og
stabilitet i anbringelsen.
Derfor skal det også altid overvejes, som led i en afgørelse om ændret anbringelsessted
jf. servicelovens § 69, om barnets tarv bedre tilgodeses ved at forblive i plejefamilien,
mens der sættes ind med supplerende støtte. Der kan naturligvis være tilfælde, hvor
barnets støttebehov ikke kan tilgodeses på det aktuelle anbringelsessted, selvom der
sættes ind med supplerende støtte, og hvor en ændring af anbringelsessted kan være
nødvendig og til barnets bedste.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2