Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3642
Doknr.
417981
Dato
05-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 23. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 548 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 548:
”Mener ministeren, at en borger, der har et handicap, og hvor det efter en faglig
vurdering, f.eks. fra VISO, vil være en stor hjælp med en servicehund, bør
kunne få bevilliget en servicehund som et hjælpemiddel, eller mener
ministeren, det er rimeligt, at borgeren først skal igennem et langt forløb, hvor
alle andre tænkelige behandlingsmuligheder afprøves, før der kan bevilliges en
servicehund; særligt når sådanne lange forløb med afprøvning af andre
indsatser kan føre til forværring af borgerens situation og dermed behov for
mere hjælp og støtte fra det offentlige, end hvis borgeren havde fået bevilliget
en servicehund?”
Svar:
Det er kommunen, der afgør, om borgerens funktionsevne er nedsat i en sådan
grad, at betingelserne for at få et hjælpemiddel, f.eks. en servicehund, er
opfyldt.
Kommunen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de
varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den
daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan
udøve et erhverv.
Af Ankestyrelsens principafgørelse 58-09 fremgår det f.eks., at selvom
servicehunden ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af
ansøgers nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kunne lette den daglige
tilværelse i hjemmet, vurderedes det i den konkrete sag, at servicehunden var
nødvendig for at ansøger kunne udføre sit erhverv.
Men for at en person kan anses for at have en varig nedsat funktionsevne, skal
behandlingsmulighederne være udtømte og udsigtsløse. I hvilke tilfælde, dette
gør sig gældende, beror på en konkret og individuel vurdering. Men det må
selvfølgelig altid tilstræbes, at sagsforløbet ikke kommer borgeren unødigt til
last.
1