Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 544 (Alm. del):
I brev af 23. april 2021 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 544:
”Vil
ministeren oplyse, om en familie med et barn med handicap, der har
brug for omfattende praktisk hjælp, kan stille det rimelige forlangende, at
den hjælper, der er bevilget og ansat til at hjælpe, mens barnet er i SFO,
også skal hjælpe, hvis barnet en eftermiddag ikke er i SFO, fordi der er
fødselsdag hos én fra klassen?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette en skolefritidsordning.
Kommunalbestyrelsen skal i sådanne tilfælde fastsætte en mål- og ind-
holdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne.
Af mål- og indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordningen skal det bl.a.
fremgå, på hvilken måde skolefritidsordningen gør en målrettet indsats i
forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsæt-
ninger m.v.
Den praktiske hjælp, som ydes i skolefritidsordningen, indrettes således
som en del af det samlede skolefritidsordningstilbud og vil derfor som
udgangspunkt ikke kunne følge med barnet til aktiviteter uden for skole-
fritidsordningen, fx en børnefødselsdag.
Har et barn brug for støtte eller ledsagelse til aktiviteter uden for skole,
SFO og klub- og fritidstilbud, henvises der til reglerne på socialområdet.
20. maj 2021
Sags nr.:21/09595
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil