Social- og Ældreudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 542 (Alm. del):
I brev af 23. april 2021 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 542
”Vil
ministeren oplyse, om det er kommunen eller efterskolen, der skal
dække de ekstra hjælpertimer, når en efterskoleelev med handicap har
brug for ekstra hjælp, når eleven er af sted på studietur med skolen?”
Svar:
Efterskoler kan hvert år søge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om
midler til personlig assistance i forbindelse med undervisningen til de
elever, der har behov herfor. Skolen giver en beskrivelse af elevens be-
hov og anslår i den sammenhæng et gennemsnitligt ugentligt forbrug af
timer. Det er elevens bopælskommune, der yder støtte og hjælp til friti-
den på efterskolen.
Skolen kan søge styrelsen om ekstra timer til behov for personlig assi-
stance ved undervisningen i forbindelse med obligatoriske lejrskoler,
studieture og ekskursioner m.m.
Styrelsen kan betale diæter til den personlige assistent efter Finansmini-
steriets takster, ligesom styrelsen på baggrund af dokumenterede udgifter
kan dække den personlige assistents rejse- og opholdsudgifter. Styrelsen
kan desuden på baggrund af dokumenterede udgifter dække entrebillet-
ter, hvis adgang til museer eller lignende er en del af det obligatoriske
program for turen.
Styrelsen kan dog ikke bevilge personlig assistance til fritiden på lejrsko-
ler eller studieture. Der er imidlertid ingen barriere for, at kommunen
kan samarbejde med efterskolen om tilrettelæggelsen af hjælp i forbindel-
se med fx en studietur, herunder samarbejde om ansættelse af hjælpere
20. maj 2021
Sags nr.:21/09595