Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2398900_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3622
Doknr.
420055
Dato
20-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 22. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 533 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 533:
”Vil
ministeren kommentere Højesterets dom fra den 22. april 2021 i den
såkaldte svømmepigesag, og vil ministeren herunder tilkendegive, om
ministeren finder det rimeligt, at kommuner kan tjene på fejlagtig
sagsbehandling på handicapområdet, og om regeringen er indstillet på at
ændre lovgivningen, så borgere med handicap garanteres en ordentlig
retssikkerhed?”
Svar:
Højesteret afsagde den 22. april 2021 dom i den såkaldte svømmepigesag.
Sagen handlede om,
hvorvidt en kommune skulle betale godtgørelse efter
erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, eller princippet heri, som følge af, at
kommunen undlod at følge Ankestyrelsens afgørelse om, at kvinden som
autist, mentalt retarderet og synshandicappet var berettiget til en støtteperson
ved visse svømmestævner.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fandt, at det var en retsstridig
handling, da kommunen ikke efterlevede Ankestyrelsens afgørelse, hvori det
fremgik, at kommunen skulle bevilge et antal timer til en støtteperson efter
servicelovens § 85.
Uanset at kvinden, som fastslået af Ankestyrelsen, havde behov for en
støtteperson til brug for at udvikle sine færdigheder, fandt Højesteret, at der
ikke var grundlag for at antage, at krænkelsen havde været egnet til at påvirke
hendes selv- og æresfølelse og dermed tilføjet hende tort, således som dette
udtryk i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, må forstås. Kvinden havde
derfor ikke ret til godtgørelse.
Jeg tager den nu endelige dom til efterretning. Det skal selvfølgelig ikke være
en kamp at få den hjælp, man har behov for. Fra regeringens side har vi taget
forskellige vigtige skridt, dels et løft på over 3 mia. kr. ved de seneste to
kommuneøkonomiaftaler og med igangsættelsen af en grundig evaluering af
det specialiserede socialområde, og dels med mere konkrete initiativer,
herunder midler til at udbrede ordningen med borgerrådgivere til flere
kommuner og midler til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen.
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm. om ministerens kommentar til Højesterets dom fra den 22/4-21 i den såkaldte svømmepigesag, til social- og ældreministeren
2398900_0002.png
Spørgsmålet om retssikkerhed indgår også ved de igangværende
kommuneøkonomiforhandlinger. Endelig drøfter vi emnet i det partnerskab for
tillid og retssikkerhed på handicapområdet, som jeg har oprettet sammen med
KL, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening. Dette
partnerskab er netop tænkt som et dialogforum, hvor vi sammen kan finde
gode og konstruktive løsninger på udfordringerne på området. Partnerskabet
har bl.a. til opgave at udvikle et charter for retssikkerhed og tillid, som skal
skabe forudsigelighed og tryghed i hjælpen for borgerne.
Det er et langt sejt træk, der er brug for, for at få rettet op på området, og det
tager vi for alvor fat på nu. Regeringen har allerede taget flere initiativer for at
styrke retssikkerheden. Vi har over tre år afsat over 95 mio. kr. på finansloven
til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne hos Ankestyrelsen. Vi har også
afsat 65 mio. kr. til flere borgerrådgivere på finansloven for i år. På reserven for
2021 har vi afsat ca. 20 mio. kr. til pårørendekonsulenter og 5 mio. kr. til
ledelsestilsyn. Vi har gennem Ankestyrelsens tilsyn grebet ind over for
kommunernes brug af ”sparekonsulenter”.
Herudover har vi i sommer indført en ret til natteovervågning for unge med
svære handicap, og lige inden jul vedtaget to lovforslag, som pålægger
kommunerne at forberede overgange til voksenlivet grundigt samt tydeliggør
retten til rimelig individuel tilpasning i forskelsbehandlingsloven. Disse
lovændringer er også med til at styrke borgernes retssikkerhed. De tiltag, som
vi allerede har igangsat, og de nye initiativer vil forhåbentlig kunne mærkes
derude.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2