Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2400553_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3467
Doknr.
425171
Dato
25-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 527 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen
(SF).
Spørgsmål nr. 527:
”Kan ministeren oplyse de gennemsnitlige grundnormeringer på de danske
plejehjem i årene fra 2018-2021 - fordelt på kommuner og i forhold til beboer
pr. medarbejder om dagen, aftenen og om natten?”
Svar:
Der foretages ikke opgørelser over årlige gennemsnitlige normeringer på de
danske plejehjem.
Til orientering offentliggjorde VIVE i februar 2020 en rapport udarbejdet for
FOA og Ældre Sagen om normeringer på danske plejehjem. Rapporten
byggede på tal fra 48 pct. af de danske plejehjem. Rapporten viser, at der er
store variationer i normeringen på tværs af landets plejecentre, særligt på
nattevagterne. Rapporten kan læses her:
Normeringer på danske plejecentre
(vive.dk)
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1