Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2388177_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3481
Doknr.
414410
Dato
06-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 19. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 525 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 525:
”Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 18. april 2021 fra
Michael Hvitfeldt vedrørende spørgsmål om lovgivningen på socialområdet, jf.
SOU alm. del
– bilag 259?”.
Svar:
I bilag 259 spørges der for det første til, om en forvaltningsretlig sag kan være
oplyst i tilstrækkeligt omfang i den situation, hvor myndigheden ikke har
foretaget partshøring.
Der spørges dernæst til i hvilke tilfælde, det, efter forvaltningslovens § 19,
ombudsmandspraksis og det forvaltningsretlige officialprincip, er muligt at
undlade partshøring, herunder om det er muligt i forbindelse med en midlertidig
afgørelse.
Reglerne om partshøring i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, findes i forvaltningsloves kapitel 5 (§§ 19-21).
Forvaltningslovens § 19, stk. 1, bestemmer, at hvis en part ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger
om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må
myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne mv. og givet parten lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse.
Det gælder dog kun, hvis oplysningerne mv. er til ugunst for parten og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, gælder en række undtagelser til stk. 1.
Hovedreglen om partshøring efter stk. 1, gælder således eksempelvis ikke,
hvis det efter karakteren af oplysningerne mv. og sagens beskaffenhed må
anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag
(§ 19, stk. 2, nr. 1). Den gælder heller ikke, hvis partens interesse i, at sagens
afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige
eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse (§ 19, stk. 2, nr. 3).
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om kommentar til henvendelse af 18/4-21 fra Michael Hvitfeldt vedrørende spørgsmål om lovgivningen på socialområdet, til social- og ældreministeren
2388177_0002.png
Efter forvaltningslovens § 20, stk. 1, kan en myndighed, i sager, hvor
myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, undlade at
foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for
det. I så fald skal afgørelsen, jf. bestemmelsens stk. 2, ledsages af de
oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter § 19,
ligesom parten samtidig skal gøres bekendt med adangen til at få sagen
genoptaget.
Forvaltningslovens § 21, stk. 1, bestemmer, at en part i en sag på ethvert
tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes,
indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelse af udtalelsen.
Efter forvaltningslovens § 21, stk. 2, gælder der flere undtagelser til stk. 1.
Hovedreglen om partens ret til at afgive en udtalelse gælder således
eksempelvis ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse (§ 21, stk. 2, nr. 2).
Som det fremgår er der således en række situationer, hvor partshøring konkret
vil kunne undlades i afgørelsessager. Dette gælder også midlertidige
afgørelser.
Officialprincippet er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.
Officialprincippet indebærer, at en myndighed, som skal træffe en afgørelse,
har pligt til at sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden myndigheden
træffer sin afgørelse.
Om en sag er tilstrækkeligt oplyst, beror på en konkret vurdering, hvor
myndigheden må sikre sig, at der er det fornødne grundlag for at kunne træffe
en materielt korrekt afgørelse. En sag kan godt være tilstrækkeligt oplyst, selv
om der ikke er foretaget partshøring.
Afslutningsvis bemærkes, at der ved lov kan være fastsat regler om
sagsbehandlingen for bestemte sagstyper
–
herunder regler der fraviger
officialprincippet og forvaltningslovens regler om partshøring.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2