Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2282598_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
17. november 2020
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 52 (alm. del)
af 28. oktober 2020 stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Spørgsmål
Ministeren nævner, at det har været et vigtigt hensyn i udvælgelsen af de syv kom-
muner, at de repræsenterer en spredning på en række relevante parametre, herun-
der kommunestørrelse og geografisk placering, jf. svar på SOU alm. del
spørgs-
mål 2. Vil ministeren i den forbindelse svare på, hvilke parametre udover kommu-
nestørrelse og geografisk placering, der har været taget i betragtning?
Svar
Regeringen har besluttet, at der søges indgået velfærdsaftaler med syv kommuner
på hhv. dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet.
De syv kommuner repræsenterer en spredning på en række relevante parametre
Det gælder for det første, og som tidligere nævnt, variation i kommunestørrelse og
geografisk placering. Hertil kommer, at der i de syv kommuner er variation i borg-
mestrenes partifarve, hvilket regeringen har fundet hensigtsmæssigt i forhold til, at
velfærdsaftalerne opnår bred politisk opbakning og forankring.
Det har således samlet set været et hensyn ved udvælgelsen af kommunerne at
skabe grundlag for, at de resultater og den viden, der opnås med velfærdstalerne,
efterfølgende skal kunne anvendes som inspiration til at udvikle velfærden på hen-
holdsvis dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet på tværs af hele landet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk