Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3364
Doknr.
416180
Dato
10-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har den 13. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 517 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 517:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen
af 13. april 2021, jf. SOU alm. del
–
bilag 256”.
Svar:
Det fremgår af det med spørgsmålet fremsendte bilag, at der er tale om en
konkret sag, hvor Ankestyrelsen, i forbindelse med en klage over en
kommunes afslag på tilbagebetaling af egenbetaling for en akutplads, har
bestemt, at Ankestyrelsen ikke kan behandle sagen. Dette er begrundet i, at
boet efter den klageberettigede borger er udleveret til ægtefællen til hensidden
i uskiftet bo.
Jeg kan ikke kommentere på Ankestyrelsens afgørelse i konkrete sager, og jeg
bemærker, at spørgsmålet om klageberettigelse i sidste ende henhører under
domstolene.
Jeg har noteret mig, at den efterladte ægtefælle er vejledt i forhold til sin
mulighed for at gå videre med sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1