Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3288
Doknr.
411241
Dato
05-05-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 509 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget
Spørgsmål nr.509:
”Hvordan mener ministeren, at vi får afdækket mørketallene vedrørende
indberetninger om magtanvendelse over for anbragte børn og unge og
videre får sikret, at institutioner og opholdssteder følger lovgivningen og
registrerer og indberetter alle magtanvendelser, og er ministeren enig i, at
der bl.a. er behov for en kulturændring blandt
personale og ledelse?”
Svar:
Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres
og indberettes både til socialtilsynet og til den anbringende kommune. Det står
klart i loven. Det er helt afgørende, at socialtilsynet og kommunen får kendskab
til disse oplysninger og episoder, så de kan føre et ordentligt og effektivt tilsyn.
Den anbringende kommune skal efter servicelovens § 148 føre løbende tilsyn
med barnets eller den unges forhold, når barnet eller den unge er anbragt uden
for hjemmet
–
det kaldes det personrettede tilsyn. Det personrettede tilsyn skal
foretages minimum 2 gange årligt og gælder uanset, hvilken type
anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt på. Tilsynet skal som
udgangspunkt bl.a. bestå i en samtale med barnet eller den unge, der så vidt
muligt gennemføres uden tilstedeværelse af personer fra anbringelsesstedet,
uanset om barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted
eller på en døgninstitution. Hvis barnet her fortæller om magtanvendelser, som
kommunen ikke er blevet oplyst om, bør kommune selvsagt følge op dette.
Derudover har socialtilsynet en whistleblowerordning, hvor personale, de
anbragte børn og unge, pårørende m.v. kan henvende sig til
anonymt, hvis man oplever bekymrende forhold i et tilbud f.eks. at
uhensigtsmæssig brug af magtanvendelser, og at disse ikke bliver indberettet.
Afslutningsvist skal det nævnes, at den for nyligt offentliggjorte evaluering af
lov om voksenansvar viser, at voksenansvarsloven overordnet set har givet en
sådan klarhed over ansvar og handlemuligheder, at der handles i
overensstemmelse med lovens indhold og intentioner. Evalueringen viser, at
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten generelt først
forekommer, når alle muligheder for frivillig medvirken er afprøvet, og at det
ikke erstatter omsorg og en socialpædagogisk indsats. Derudover viser
1