SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. april 2021, om forholdene på de danske opholdssteder og institutioner for anbragte børn, til social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Samråd om forholdene på

døgninstitutioner og opholdssteder

08-04-2021

Kl. 13.00-14.30

FT 1-133

12 min (2305 ord)

Besvarelse af samråd T og X

Social- og Ældreudvalget

Samrådsspørgsmål T

Hvad er ministerens holdning til forholdene på de danske

opholdssteder og institutioner for anbragte børn, efter det er

kommet frem i artiklen Magtanvendelser mod anbragte børn

og unge bliver ikke indberettet” bragt på TV2 den 4. marts

2021, og TV2-dokumentaren

”Nødråb fra børnehjemmet” fra

2021, at magtanvendelser mod anbragte børn langt fra altid

bliver indberettet til myndighederne, selv om loven kræver

det, og at der generelt er et stort skyggetal? Og hvad tænker

ministeren konkret, at der kan gøres for at sikre, at

magtanvendelser registreres og oplyses til de sociale tilsyn?

Samrådsspørgsmål X

Hvad er ministerens holdning til, at svigt og magtmisbrug

over for anbragte børn fortsat finder sted på danske

opholdssteder og døgninstitutioner, selv om statsministeren,

der har kaldt sig ’børnenes statsminister’ i august 2019 gav

en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og andre

børnehjemsbeboere, som har været udsat for vold og svigt?

Og hvordan mener ministeren, at regeringens udspil til

Børnene Først vil løse udfordringer med svigt og

magtmisbrug over for udsatte børn?

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. april 2021, om forholdene på de danske opholdssteder og institutioner for anbragte børn, til social- og ældreministeren

[Indledning]



Tak for ordet og muligheden for at drøfte et emne, som

ligger mig og regeringen meget på sinde: Hvordan vi

sikrer, at udsatte børn og unge får den bedste støtte og

omsorg og at alle børn og unge vokser op i et trygt hjem.



I samrådsspørgsmålene T og X bliver jeg bedt om at

forholde mig til forholdene på opholdssteder og

døgninstitutioner efter TV-2

dokumentaren ”Nødråb fra

børnehjemmet”, samt

hvordan regeringens udspil

”Børnene Først” forholder sig til de problemstillinger, som

dokumentaren sætter fokus på.

Børnene Først og ambitionerne på anbringelsesområdet



Lad mig starte med at slå fast, at børn og unge

naturligvis ikke skal anbringes på anbringelsessteder,

hvor de ikke kan få den rette støtte og omsorg.



Dokumentaren viser desværre, at der er en række

døgninstitutioner og opholdssteder, hvor der har været

gjort unødig brug af magtanvendelse, samtidig med at

magtanvendelserne ikke er blevet indberettet som de

skal.



Samtidig viser den, at der er institutioner hvor

kvaliteten af indsatsen og personalets faglighed ikke

er god nok.



Dette er ikke godt nok. Vi skylder de udsatte børn og

unge at tage os bedre af dem, når de bliver anbragt

uden for hjemmet. Ellers er det et dobbelt svigt



Men det er ikke ens betydende med, at vi ikke generelt

skal sætte tidligere ind, så alle børn kan få en chance

for en tryg og stabil barndom.



Vi skal både sørge for, at flere af de allermest udsatte

børn, som har behov for et nyt hjem får det, og vi skal

sørge for bedre kvalitet og mere stabilitet i

anbringelserne.



Det er ikke et enten/eller. Det er et både/og.



At give alle børn retten til et trygt hjem er en stor og

markant ambition. Der er mange problemer og

udfordringer, det viser dokumentaren også.



Vi løser ikke dem alle på én gang med ét udspil. Men

med Børnene Først tager vi et markant første skridt.

Flere og tidligere anbringelser



Statistikkerne viser, at de fleste anbringelser i dag sker

blandt store børn. Vi anbringer næsten syv gange så

mange 16-årige som etårige, toårige eller treårige.



I dokumentaren ser vi fx en ung dreng, der bliver anbragt

efter at han har begået et væbnet røveri i en lokal butik.



For mig at se vidner det om en dreng, der skulle have haft

noget mere hjælp tidligere. Meget tidligere endda.



Man er som ung kommet ud på et alvorligt sidespor, når

man begår et våbnet røveri(!). Der må formentlig have

været en lang række skridt, inden det ender med væbnet

røveri, hvor voksne omkring barnet burde have grebet ind

og sørget for hjælp.



Vi ved, at dem der anbringes første gang som teenagere,

klarer sig dårligere end dem, der har været anbragt som

små. De får en kortere uddannelse, er oftere på

kontanthjælp og kæmper mere med kriminalitet og

misbrug end tidligt anbragte.



Vi vil med regeringens udspil sikre, at børn, der har brug

for at få et nyt hjem, får det tidligere end de får det i dag.



Derfor foreslår vi fx også, at det automatisk skal vurderes,

om søskende til anbragte børn også skal anbringes, når

anbringelsen skyldes omsorgssvigt fra forældrene.

Ligesom der skal gælde et følg-eller-forklar princip, hvis

kommunen vælger kun at anbringe ét barn i en

søskendeflok i de tilfælde, hvor anbringelsen skyldes

problemer hos forældrene.

Mere ro og stabilitet i anbringelserne



I dokumentaren så vi nogle unge mennesker, der i den

grad mangler stabilitet og ro. En af de unge dreng har

været anbragt fire forskellige steder på tre år.



Vi vil med Børnene Først sikre, at der bliver færre skift i

anbragte børns liv og voksne, man kan stole på.



Kvalitet handler selvfølgelig om faglighed, men i høj grad

også om, at der er tryghed og stabilitet.



Vi vil styrke anbragte børn og unges retssikkerhed ved at

give dem ret til en second opinion, så de får mere at

skulle have sagt i deres egen sag.



Konkret foreslår vi, at anbragte børn og unge over 10 år

får en second opinion hos Ankestyrelsen, hvis kommunen

mod barnet eller den unges vilje beslutter, at der skal ske

skift af anbringelsessted eller hjemgivelse.



Derudover vil vi have færre forskellige

myndighedspersoner i barnets liv. Alt for mange udsatte

børn efterlades med ansvaret for at skabe sammenhæng

i eget liv og sag, når sagsbehandleren ofte skiftes ud.



Vi skal sikre mere kontinuitet for børnene og færre

sagsbehandlerskift, så barnet eller den unge ved, hvor de

kan henvende sig, hvis de ikke trives.



Vi foreslår med Barnets Lov et nyt princip om færrest

mulige voksne (myndigheds)personer omkring barnet.

Barnets stemme og rettigheder



Regeringen vil med Barnets Lov sætte barnets

rettigheder først.

Børn skal anerkendes i deres egen ret

og som selvstændige individer med egen stemme og

rettigheder som man ikke kan forbigå.



For mig var det meget nedslående at se, at de børn og

unge der var modige nok til at tale højt i dokumentaren,

generelt havde en oplevelse af, at de ikke blev lyttet til

eller troet på.



Børn og unges mening, håb og drømme skal bæres med

ind i sagsbehandlingen, så de oplever, at de anbringes et

sted der giver mening, og hvor matchet er bedst.



Det er helt centralt, at børn og unge oplever, at de

bliver troet på, lyttet til og taget alvorligt.



Særligt når de råber højt om noget så alvorligt som vold

og magtanvendelser.



Hvad jeg så i dokumentaren var en overdreven brug af

magtanvendelser og et for nogle af de ansatte trist

børnesyn. Og det er simpelthen ikke i orden.



Opholdssteder og døgninstitutioner har udsatte børn og

unge i deres varetægt. Dem skal vi passe særligt på.



Der skal selvsagt altid være mindst mulig brug af magt

over for børn og unge.



En magtanvendelse må kun bruges undtagelsesvist og

må ALDRIG erstatte omsorg og en socialpædagogisk

indsats.



Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg så resultaterne af

den nyligt offentliggjorte evaluering af

voksenansvarsloven.



Voksenansvarsloven trådte i kraft i 1. januar 2017 og

sætter rammerne for adgangen til at anvende magt og

foretage indgreb overfor anbragte børn og unge.



Evalueringen viser, at anbringelsessteder og socialtilsyn

generelt oplever, at voksenansvarsloven har bidraget til et

øget fokus på at undgå magtanvendelse, samt har haft en

positiv betydning for håndteringen af magtanvendelse og

konfliktsituationer.



Evalueringen viser også, at voksenansvarsloven

overordnet set har givet en sådan klarhed over ansvar og

handlemuligheder, at personalet kan handle i

overensstemmelse med lovens indhold og intentioner.



Evalueringen peger også på, at magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten generelt først

forekommer, når alle muligheder for frivillig medvirken er

afprøvet, og at det ikke erstatter omsorg og en

socialpædagogisk indsats.



Nu skal vi så sikre os, at dette er tilfældet på ALLE

anbringelsessteder.



I dag er reglerne sådan, at i de tilfælde hvor man som led

i varetagelsen af den daglig omsorg er nød til at anvende

magt, skal der ske en indberetning og registrering af

magtanvendesen.



Dette af hensyn til barnet eller den unges retssikkerhed.



Desværre ved vi fra den fra evalueringen af

voksenansvarsloven, at indberetningsskemaerne som

oftest ikke indeholder en udtalelse fra barnet eller den

unge, som der ellers er mulighed for.



Vi vil derfor sikre os, at barnets eller den unges

opfattelse af en konkret magtanvendelse bliver hørt og

indgår i indberetningen.



Dette vil vi gøre ved at stille et nyt krav om, at det

fremgår af indberetningen, hvorfor der ikke er en

udtalelse fra barnet eller den unge.



Det skal fremgå klart, om barnet eller den unge ikke har

ønsket at udtale sig eller ikke har haft mulighed for det.



Vi vil også stille et nyt krav om, at der ifm. med en

anbringelse skal udleveres skriftligt materiale til

børnene og deres familier om deres rettigheder og

klageadgange.

Magtanvendelser som ikke bliver indberettet til

socialtilsynet



Jeg vil gerne understrege, at ALLE institutioner og

opholdssteder SKAL indberette magtanvendelser både til

socialtilsynene og til den anbringende kommune.



Ligesom en kommune SKAL underrette socialtilsynet,

hvis de bliver opmærksomme på problematiske forhold

på et anbringelsessted.



Det er ikke til diskussion. Det står klart i loven. Jeg er

derfor dybt forarget over, at nogle tilbud ikke indberetter

magtanvendelser, som de skal.



Det siger sig selv, at socialtilsynene ikke kan føre et

ordentligt tilsyn, hvis ikke de får de oplysninger, de har

brug for.



Alle

–

ikke mindst sagsbehandlere og socialpædagoger -

bør reagere, hvis der er anbringelsessteder, de mener,

ikke har en ordentlig kvalitet, eller hvis de f.eks. har en

mistanke om, at magtanvendelser ikke i indberettes

korrekt.



Derfor vil jeg også meget gerne fremhæve

whistleblowerordningen, der giver beboere, pårørende,

ansatte og andre mulighed for anonymt at rette

henvendelse, hvis de oplever bekymrende forhold i et

tilbud.



Vi ved, at ordningen bliver brugt, og vi ved, at

socialtilsynene får værdifulde oplysninger via ordningen,

som de nok ikke ville have fået ellers.



Med et sådan værktøj kan jeg ikke se, at der er

undskyldninger for, at bekymringer ikke deles med

tilsynet.

Socialtilsynets reaktion på anmeldelser



Når der så kommer indberetninger til socialtilsynet om

f.eks. svigt eller overdrevent brug af magt over for børn

og unge, er det selvsagt helt nødvendigt, at de tages

alvorligt.



Socialtilsynet skal ved alle henvendelse om bekymrende

forhold tage stilling til, hvilken reaktion henvendelsen

giver dem anledning til.



Socialtilsynet har dog ikke pligt til at melde tilbage til den,

der har henvendt sig, om, hvordan de har håndteret

henvendelsen.



Man skal derfor lige holde sig for øje, at der godt kan

være igangsat en alvorlig tilsynsmæssig proces.



Også selv om det udefra og for de kommunale

sagsbehandlere ser ud, som om der ikke sker noget.



Tilbuddet vil kun i helt ekstraordinære tilfælde skulle

lukkes med det samme.



Det hører også med til historien, at flere af de tilbud, der

indgår i dokumentaren, fordi de har fået påbud, i dag

faktisk er lukket. Det gælder fx opholdsstederne Fredsø

og Nelton.



Jeg vil dog gerne understrege, at hvis et opholdssted eller

en institution gentagne gange ikke har rettet op på meget

alvorlige forhold, så skal det have konsekvenser.



Så skal man simpelthen ikke have lov til at drive en

institution eller et opholdssted.



I forhandlingerne om styrkelse af socialtilsynet ser vi også

på, hvordan vi kan give socialtilsynene flere muskler. For

det tyder disse og andre sager klart på, der er behov for.



Regeringen har foreslået, at vi styrker socialtilsynet på

flere punkter bl.a. ved, at et tilbud ikke kan skifte adresse

- og dermed socialtilsyn

–

for at undslippe overhængende

sanktioner.



Og ved at det skal være mulig at sætte et tilbud under

skærpet tilsyn også i situationer, hvor det ikke er muligt at

fastsætte et meget konkret påbud.

Kvaliteten på opholdssteder og institutioner og bedre

anbringelser



Når børn og unge anbringes overgår omsorgen fra

forældre til personalet på opholdsstederne og

døgninstitutionerne.



Det siger sig selv, at det skal være mennesker med rette

kompetencer og hjertet på det rette sted, der skal passe

på vores udsatte børn og unge.



Vi skal sørge for, at der er voksne omkring barnet, som

forstår barnets eller den unges behov og kan støtte det i

hverdagen.



Det er et svigt, at nogle af de børn og unge, der har

allermest brug for omsorg og stabilitet i deres liv, får så

hård en behandling, som vi så det i dokumentaren.



Det vidner om, at der desværre er nogle opholdsstederne

og døgninstitutionerne, hvor kvaliteten ikke er god nok.

Det skal der rettes op på.



Vi er lige nu i gang med en større evaluering af hele det

specialiserede socialområde og blandt andet

opholdssteder for anbragte børn og unge. Her kigger vi

netop også på uddannelsesniveau og kompetencer hos

medarbejderne.

Afslutning (opsummering)



For at opsummerer til sidst: Vi vil i regeringen både

sørge for, at flere af de allermest udsatte børn, som

har behov for et nyt hjem får det, og vi vil sørge for

bedre kvalitet og mere stabilitet i anbringelserne.



Vi skal sætte ind med hjælpen tidligt, og det betyder,

at der er børn, der skal anbringes tidligere, end de

bliver i dag.



Med Barnets Lov vil vi give børn stemme mere vægt

og indflydelse på egen sag. Og så skal vi have et

moderne børnesyn, der afspejler sig i loven såvel som

i behandlingen af børn og unge.



Derudover følger vi op på evalueringen af

voksensansvarsloven ved fx at sætte krav om, at det

skal fremgå klart af indberetningsskemaerne,

hvorfor

der ikke er en udtalelse fra barnet eller den unge.



Børnene Først løser ikke alle problemer. Men vi

mener, at det er et ambitiøst skridt i den rigtige retning.



Hertil kommer evalueringen af det specialiserede

socialområde, som skal sikre et langsigtet kvalitetsløft

af det specialiserede socialområde, herunder også

børneområdet.