Folketingets Social- og Ældreudvalg
Christiansborg
3. maj 2021
Svar på Social- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 501 (Alm. del) af
6. april 2021 stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V)
Spørgsmål
Hvad vil ministeren gøre for at imødekomme problemstillinger, hvor borgere,
hvis ægtefælle er dement, ikke kan få adgang til den demente ægtefælles private e-
boks, fordi e-boksen og nøglekortet er spærret, og derfor skal godkendes via e-
boks?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes svar på, hvad der bliver gjort for, at
borgere med en dement ægtefælle kan få adgang til ægtefællens digitale post, hvis
ægtefællens nøglekort er blevet spærret, og der derfor ikke er adgang til dennes e-
Boks.
En pårørende til en ægtefælle med demens har mulighed for at søge om værgemål
for ægtefællen, som betyder, at den pårørende kan tildeles læseadgang til ægtefæl-
lens e-boks.
I tilfælde af, at den pårørende ikke ønsker at søge om værgemål, er der mulighed
for at fritage borgere med demens fra digital post, således de fremadrettet i stedet
modtager post fra offentlige myndigheder i fysisk form. Dette fremgår af § 5, stk.
4 i Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig
Di-
gital Post m.v. Hvis borgeren skal fritages, men på grund af varig svækkelse eller
lignende tilstand ikke er i stand til at møde personligt i det lokale borgerservice-
center og ikke kan afgive fuldmagt til en eventuel repræsentant, kan den pågæl-
dende kommune træffe afgørelse om administrativ fritagelse uden en underskrevet
erklæring om fritagelse. Ved en fritagelse er det muligt at fremsende post, der er
modtaget 6 måneder tilbage, og som ikke har været læst.
Det er kun muligt for kommunen at træffe afgørelse om fritagelse for den offent-
lige digital post. Ægtefælle skal derfor ligeledes kontakte e-Boks og følge deres
proces for at afmelde aftaler med private virksomheder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K