Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3135
Doknr.
410701
Dato
26-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 30. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 497 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 497:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke vurderinger der lægger til grund for de
tvangsbortadoptioner, der har været, er det f.eks. pga. omsorgssvigt, vold eller
andet?”
Svar:
Afgørelser om adoption uden samtykke kan træffes efter fire forskellige
bestemmelser i adoptionsloven, og det er forskellige forhold, der ligger til grund
for anvendelsen af de enkelte bestemmelser.
§ 9, stk. 1,
i adoptionsloven kan anvendes i situationer, hvor forældrene først
har givet samtykke til adoption og derefter tilbagekaldt samtykket, hvis
tilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets bedste ikke er rimeligt
begrundet. Bestemmelsen ses ikke anvendt i praksis.
§ 9, stk. 2,
i adoptionsloven kan anvendes i situationer hvor væsentlige hensyn
til, hvad der er bedst for barnet, taler for adoption. Bestemmelsen kan fx
anvendes, hvis barnet har været anbragt uden for hjemmet i en længere
årrække, og barnets forældre ikke ønsker at have kontakt med barnet.
Bestemmelsen bruges yderst sjældent.
§ 9, stk. 3,
i adoptionsloven kan anvendes, hvis det er sandsynliggjort, at
forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og
at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil
være bedst for barnet. Disse afgørelser træffes ud fra en samlet vurdering af
forældrenes evne til at varetage omsorgen for barnet og under forudsætning af,
at væsentlige hensyn til barnets bedste taler for en bortadoption. Forældrene
kan fx have en alvorlig psykisk sygdom, svær personlighedsforstyrrelse,
begrænset intellektuel kapacitet eller et langvarigt alkohol- eller stofmisbrug
uden ønske om behandling og vurderes ude af stand til at drage omsorg for et
barn eller at lære dette, selv med massiv og årelang støtte. Børnene har i langt
de fleste tilfælde været anbragt fra fødslen eller ganske få uger efter fødslen.
§ 9, stk. 4,
i adoptionsloven kan anvendes i situationer, hvor et barn er anbragt
i en plejefamilie, og hvor barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en
sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning,
1