Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2380911_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3134
Doknr.
413880
Dato
26-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 493 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 493:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor
en del af den aftalte corona-hjælpepakke til
kommunale, selvejende og private bosteder og plejehjem, der rent faktisk er
blevet udbetalt, hvorfor udbetalingerne er gået i stå, og hvad ministeren agter
at gøre for at sikre, at der sættes skub i udbetalingerne igen? Der henvises til
artiklen ”Kommuner anklages for at beholde hjælpepenge til sociale
organisationer” fra Jyllands-Posten
den 29. marts 2021”.
Svar:
Regeringen og KL har i 2020 aftalt, at kommunerne blev kompenseret med i alt
3,6 mia. kr. Der er ikke tale om en coronahjælpepakke målrettet bosteder og
plejehjem men om en samlet kompensation til kommunerne under ét som følge
af COVID-19-relaterede merudgifter.
Ud af de 3,6 mia. kr. er der aftalt kompensation for 2,2 mia. kr. til Aarhus
Kommune, der har koordineret køb af værnemidler på vegne af de øvrige
kommuner. Den resterende kompensation på knap 1,4. mia. kr. dækker bl.a.
udgifter til rengøring, personale og lokale indkøb af værnemidler og er opgjort
for kommunerne under ét.
Kompensationen er bl.a. fastsat på baggrund af kommunernes indmeldinger af
både merudgifter og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 i kommunale og
private tilbud.
Det er aftalt med KL, at kompensationen udmøntes som et generelt tilskud
efter indbyggertal i overensstemmelse med gængs praksis for håndtering af
kompensation for meropgaver mv. i kommunerne.
Der er i aftalen lagt vægt på, at kompensationen fordeles hurtigt og fleksibelt.
Der er derfor ikke fastsat krav om størrelsen på kompensationen til de enkelte
tilbud, da det vil være op til en lokal vurdering på baggrund af lokale forhold,
herunder forskelle i smitteudbrud.
Efter aftalen med KL, skal den enkelte kommune gå i dialog med de private
institutioner om udgifter relateret til COVID-19. Niveauet for kompensationen til
de private institutioner skal være i balance med den fornødne dokumentation
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om, hvordan udbetalingerne af corona-hjælpepakken til kommunale, selvejende og private bosteder og plejehjem er fordelt, til social- og ældreministeren
2380911_0002.png
og merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt. Jeg har en klar forventning om, at
kommunerne er i en konstruktiv dialog med de private tilbud.
Jeg er klar over, at der kan være visse private tilbud, som oplever udfordringer.
Af den artikel der henvises til fremgår det, at det i en undersøgelse foretaget af
Dansk Erhverv og Selveje Danmark lavet blandt 59 private tilbud, fremgår, at
over halvdelen, dvs. ca. 30 tilbud, ikke har modtaget kompensation. Dette skal
dog ses i sammenhæng med, at der alene på det specialiserede socialområde
er mere end 1.000 private, selvejende eller fondsejede tilbud.
Regeringen har ikke oplysninger om, hvor stor en del af de afsatte penge, der
er blevet udbetalt herunder om fordelingen mellem private og offentlige tilbud.
Ved de kommende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2022 vil
regeringen drøfte mulighederne for at styrke vejledningsindsatsen yderligere
om kompensation til private tilbud.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at det daværende Social og Indenrigsministerium i
december 2020 sendte en orienteringsskrivelse ud til samtlige kommuner,
regioner og socialtilsyn mv. om kommunernes mulighed for at yde
kompensation for sociale tilbuds merudgifter til COVID-19.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2