Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3028
Doknr.
410312
Dato
20-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 25. marts 2021stillet følgende
spørgsmål nr. 488 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 488:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen omdelt på SOU alm. del
- bilag 242
(fortroligt) om systemvold, herunder redegøre for, hvad myndighederne gør for
at forebygge systemvold?”
Svar:
Spørgsmålet henviser til en fortrolig henvendelse om en konkret sag om en
familie, der er ramt af skilsmisse, hvor børnene i en periode har været anbragt
uden for hjemmet uden samtykke, men nu bor hos den ene af forældrene.
Det lyder som et meget trist og ulykkeligt forløb, som familien har været i
gennem.
Jeg har stor forståelse for, hvor hårdt og frustrerende det er for familier at sidde
i disse svære situationer - uanset om det drejer sig om skilsmisse, svigt, vold
eller lignende ulykkeligheder.
Vi mener i regeringen, at det er helt afgørende, at børn i skilsmissefamilier får
de bedste forudsætninger for trygge og stabile rammer, uden at de kommer i
klemme - hverken mellem forældre eller mellem myndigheder.
Jeg kan desværre ikke gå ind i den konkrete sag, men jeg kan oplyse om de
regler, der generelt gælder på området.
En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er den mest indgribende
afgørelse for både børn og forældre.
Derfor kan børn og unge-udvalget kun anbringe børn eller unge uden
samtykke, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses
under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, og at der er tale om
problemer, hvori der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2) overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
1