Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2379014_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalget
[email protected]
Karina Adsbøl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 21/04579
22. april 2021
Social- og Ældreudvalget har i brev af 25. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
487 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (Dansk Folkeparti).
Spørgsmål nr. 487:
”Vil
ministeren oplyse, hvad regeringen vil gøre for at førtidspensionister efter
henholdsvis den gamle og ny ordning har samme ret til boligsikring?”
Svar:
Det er vanskeligt at sammenligne de økonomiske vilkår for førtidspensionister efter
den nye og den gamle førtidspensionsordning.
Førtidspensionsordningen blev forenklet den 1. januar 2003 med bred politisk opbak-
ning, så den nye førtidspensionsydelse består af ét niveau og én samlet skattepligtig
ydelse. Efter den gamle ordning er der fire pensionstyper
højeste, mellemste, forhø-
jet almindelig og almindelig førtidspension. Pensionen efter den gamle ordning be-
står af flere beløb, hvor kun nogle er skattepligtige, mens der også er særydelser som
helbredstillæg, boligydelse mv.
Da førtidspensionsordningen blev forenklet pr. 1. januar 2003, blev det samtidig af-
talt, at førtidspension tilkendt efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar
2003, fortsat skulle modtage de ydelser, der hidtil havde været gældende. Det var så-
ledes en konsekvens af regelændringerne, at der ville opstå forskelle i de udbetalte
beløb til førtidspensionister efter hhv. den nye og den gamle ordning.
Det udbetalte beløb afhænger dog helt af den konkrete situation for den enkelte pen-
sionist. Man kan således ikke generelt konkludere, hvilken ordning der er mest øko-
nomisk fordelagtig.
Førtidspensionister på den gamle ordning kan modtage boligstøtte i form af bolig-
ydelse, mens førtidspensionister på den nye ordning kan modtage boligstøtte i form
af boligsikring. Boligydelse og boligsikring beregnes på forskellige måder.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 487: Spm. om, hvad regeringen vil gøre for at førtidspensionister efter henholdsvis den gamle og ny ordning har samme ret til boligsikring, til beskæftigelsesministeren
Førtidspensionister efter den nye ordning har dog mulighed for at få en højere bo-
ligsikring end andre borgere, der modtager boligsikring. Førtidspensionisterne er fx
undtaget fra reglen om, at boligsikringen ikke kan udgøre mere end 15 pct. af hus-
lejen, hvis der ikke er børn i husstanden. Førtidspensionister på den nye ordning
kan også søge boligsikring til ejer- og andelsboliger, der ydes som lån.
På den baggrund kan jeg oplyse, at regeringen ikke har planer om at ændre i de nu-
værende regler om boligstøtte, der gælder for førtidspensionister.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2