Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Sagsnr.
2021 - 2965
Doknr.
405836
Dato
16-04-2021
Svar på spørgsmål fra
Karina Adsbøl (DF)
stillet den 25. marts 2021.
Spørgsmål nr. 485:
”Vil ministeren oplyse, hvordan det kan accepteres, at nogle kommuner kan pålægge
beboere med handicap en huslejestigning på hele 33 %, fordi man kommunalt er i
færd med at implementere en såkaldt ”balanceleje”, hvor kommunen fjerner
et milli-
onstort tilskud til et botilbud, for derefter at hæve huslejen markant for beboerne?”
Svar:
Jeg må indledningsvist understrege, at jeg ikke er bekendt med den konkrete sag, som
spørgsmålet udspringer af.
I spørgsmålet er ”balanceleje” nævnt, som
er det princip,
hvorefter huslejen fastsættes i almene boliger. Jeg antager derfor i det følgende, at der
er tale om boliger i en almen boligafdeling.
Den samlede leje for en afdelings boliger fastsættes efter kapitel 3 i lov om leje af al-
mene boliger således, at den til enhver tid giver afdelingen mulighed for af sine ind-
tægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften, herunder til foreskrevne
bidrag og henlæggelser, jf. almenboliglovens § 45, stk. 1. Det er balancelejeprincippet.
Den samlede leje fordeles på de enkelte boliger efter fordelingstal, som fastsættes ud
fra boligernes indbyrdes brugsværdi.
Balancelejeprincippet indebærer, at hvis en boligafdeling beslutter større udgifter eller
oplever udgiftsstigninger, må huslejen forhøjes så meget, at afdelingen kan afholde
driftsudgifterne. Tilsvarende vil bortfald af et løbende tilskud indebære, at huslejen må
forhøjes, sådan at afdelingen kan afholde driftsudgifterne.
Det fremgår af spørgsmålet, at kommunen fjerner et tilskud til boligafdelingen. Kom-
munen har ikke efter almenboligloven hjemmel til at yde et løbende tilskud til ned-
bringelse af huslejen i en almen boligafdeling. Med forbehold for, at jeg ikke kender
den konkrete sag, må det antages, at kommunen er blevet opmærksom på dette og har
besluttet at standse sit tilskud. En huslejeforhøjelse skal varsles 3 måneder før den får
virkning.
Jeg kan generelt oplyse, at det er kommunalbestyrelsen, som beslutter etablering af
almene boliger. Kommunen støtter almene boligafdelinger i forbindelse med deres
etablering ved at yde et grundkapitallån og stille garanti for lån til finansiering af an-
skaffelsessummen. Inden byggeriet påbegyndes, godkender kommunen anskaffelses-
summen under hensyntagen til lejens størrelse og de deraf følgende udlejningsmulig-
heder, jf. § 38 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. Kommunens mulig-
hed for at yde støtte til eksisterende boligafdelinger efter almenboligloven begrænser
SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 485: Spm. om, at nogle kommuner kan pålægge beboere med handicap en huslejestigning på hele 33 %, fordi man kommunalt er i færd med at implementere en såkaldt balanceleje, til indenrigs- og boligministeren
sig til situationer, hvor der er behov for ekstraordinære renoveringsarbejder, en bolig-
social indsats, eller hvor boligafdelingen er økonomisk nødlidende.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek