Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2378243_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3024
Doknr.
411397
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 482 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 482:
”Vil
ministeren bekræfte, at det transnationale adoptionssystem i Danmark
stadig i dag baserer sig på et tillidsprincip, hvor danske adoptionsbureauer ikke
påtager sig ansvaret for tjekke dokumentationen fra afgiverlande?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”International
adoption foregår i et samarbejde mellem Danmark og det
land, hvor barnet kommer fra. Det er i henhold til Haagerkonventionen,
som regulerer området, et fælles ansvar for alle involverede parter i
adoptionsprocessen at sikre, at adoptionerne gennemføres etisk og
lovligt.
Der er indsat en række foranstaltninger både i konventionen og i dansk
lovgivning for at forhindre uetisk og ulovlig adfærd i den internationale
adoptionsformidling. En af disse foranstaltninger er, at både modtager-
og afgiverlandet skal samtykke til, at adoptionssagen kan fortsætte,
allerede når et barn matches med ansøgere. Dette for så tidligt som
muligt i processen at sikre, at sagen følger medlemsstaternes lovgivning
og konventionens regler. Ved ændringen af adoptionsloven i 2016 blev
det indført, at kun de danske myndigheder kan godkende et
matchningsforslag, hvor det før også var de adoptionsformidlende
organisationers opgave.
Når DIA’s (Danish International Adoption –
den danske
adoptionsformidlende organisation) udenlandske samarbejdspart har
bragt et barn i forslag til danske ansøgere, skal DIA gennemgå
adoptionssagen med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at
konventionens principper og den gældende lovgivning i barnets
hjemland er overholdt. DIA skal dermed foretage en kvalificeret
vurdering af de foreliggende oplysninger om frigivelsen af barnet til
international adoption (Akkrediteringsvilkårenes pkt. 6.1. Barn i forslag).
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 482: Spm. om at det transnationale adoptionssystem i Danmark baserer sig på et tillidsprincip, hvor adoptionsbureauer ikke tjekker dokumentationen fra afgiverlande, til social- og ældreministeren
2378243_0002.png
Herefter sender DIA sagen til enten Ankestyrelsen eller
Adoptionssamrådet, som så foretager en selvstændig vurdering af, om
myndigheden kan samtykke til, at adoptionssagen fortsætter. De
statslige myndigheder undersøger de dokumenter, der er tilgængelige
fra afgiverlandet om barnet og processen frem til matchning, og
sammenholder oplysningerne fra den konkrete sag med den
eksisterende viden om afgiverlandets adoptionssystem, regler og
praksis. Grundlaget for frigivelsen af barnet afdækkes og vurderes på
denne måde. De danske myndigheder vurderer også, om de
helbredsmæssige oplysninger om barnet stemmer overens med
ansøgernes godkendelse.
Det fremgår af evalueringen af den politiske aftale om et nyt
adoptionssystem, som Ankestyrelsen gennemførte i 2019, at der er et
velfungerende samarbejde mellem Ankestyrelsen/Adoptionssamrådene
og DIA om løsningen af denne opgave. Ankestyrelsen definerer løbende
hvilke oplysninger og dokumenter, der bør foreligge i de konkrete sager
fra hvert af de enkelte lande på matchningstidspunktet. Dette sker i
dialog med DIA og med de relevante aktører i afgiverlandene.
Det vil dog i sidste ende være det land, barnet kommer fra, som har den
bedste mulighed for at sikre, at denne del af adoptionsprocessen er
forløbet lovligt. International adoption sker derfor i tillid til, at de
udenlandske aktører påtager sig ansvaret for at sikre, at adoptionerne
gennemføres etisk forsvarligt
og til barnets bedste.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2