Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2378205_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3024
Doknr.
411397
Dato
21-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 24. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 480 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 480:
”Er
ministeren enig i, at de forhold, som adoptioner af flere chilenske børn
skete under i årerne 1978-1982, som beskrevet i Kristelig dagblad
”Chilenske
adopterede frygter, de blev stjålet”, den 19. marts 2021, heller ikke var i orden
efter datidens standarder, og kan ministeren garantere, at danske myndigheder
ikke har haft anledning til at undersøge forholdene allerede dengang, herunder
om der har fundet en delvis ulovlig praksis sted i Danmark?”
Foreløbigt svar:
Som jeg også tidligere har tilkendegivet, er det hjerteskærende at tænke på,
hvis børn kan være adopteret til Danmark ulovligt og imod de biologiske
forældres ønske, og det skal selvfølgelig undersøges nærmere. Som det også
fremgår af artiklen, har en chilensk undersøgelse allerede fastslået, at
uregelmæssig og ulovlig adoption fandt sted i Chile i den omtalte periode.
For yderligere besvarelse af spørgsmålet henviser jeg til Ankestyrelsens
undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, som jeg i dag har sendt til
udvalget til orientering.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1