Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del
Offentligt
2378406_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021 - 13392
BBB/JTK
21. april 2021
SOU alm. del
svar på spørgsmål 479 fra Pernille Skipper stillet
den 24. marts 2021 til Udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Udenrigsministeriet afviste at
udlevere oplysninger i sagerne om adopterede børn fra Chile efter en
henvendelse fra den chilenske ambassade, og hvorfor
Udenrigsministeriet ikke fandt anledning til at gå ind i sagen, der
handlede om potentielt stjålne børn, idet der henvises til artiklen
”Chilenske adopterede frygter, de blev stjålet”, Kristelig Dagblad den 19.
marts 2021?
Svar
På baggrund af oplysningerne i artiklen fra Kristeligt Dagblad har
Udenrigsministeriet foretaget en søgning efter akter. Udenrigsministeriet
har bl.a. rekvireret aktpakker fra Rigsarkivet. Det har ikke været muligt at
identificere relevante akter for besvarelsen af spørgsmålet om
henvendelsen fra den chilenske ambassade. Hvis Udenrigsministeriet
modtager mere detaljerede oplysninger, vil ministeriet kunne gennemføre
en mere udførlig søgning.
Jeg kan forsikre om, at Udenrigsministeriet selvfølgeligt i muligt
omfang vil forsøge at hjælpe personer med belysning af deres egen
adoptionssag. Det har Udenrigsministeriet gjort før. De involverede
personer kan desuden rette direkte henvendelse til Rigsarkivet og bestille
eventuelle oplysninger om sig selv fra arkiverne. Disse arkiver omfatter
også Udenrigsministeriets historiske arkiver.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod